Europa-Parlamentet har vedtaget det omstridte ophavsretsdirektiv, som skal ensrette copyright-regler på EU’s indre digitale marked. Stemmefordelingen var 348 – 274 til fordel for direktivet, som nu skal implementeres individuelt i medlemslandenes nationallovgivning.
Dermed er der kommet en afslutning på en lang kamp om internettets fremtid i EU, som har stået på siden september 2016, hvor direktivet først blev foreslået af Europa-Kommissionen.
»Jeg er enormt skuffet. Først og fremmest er jeg skuffet over, at vi ikke kunne engang kunne finde et flertal for at stemme om ændringsforslag,« siger medlem af Europa-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU Rina Ronja Kari.
Ingen ændringer
Direktivet blev vedtaget i sin fulde form med alle artikler intakt. Et forslag om at stemme om at tillade ændringsforslag til direktivet blev tidligere stemt ned med en margen på blot 5 stemmer – 312 for og 317 imod.
Det betyder, at en række ændringsforslag til direktivet, som blandt andet omfattede helt at slette artikel 17 eller at begrænse direktivet, så det ikke gælder med tilbagevirkende kraft, ikke blev taget op til afstemning.
»Der er store problemer med artikel 11 og artikel 13 (artikel 17 i den endelige tekst, red.). Dem har vi så forsøgt at gøre noget ved med ændringsforslagene, men dem fik vi ikke engang lov at stemme om,« siger Rina Ronja Kari.
Jens Rohde, som er medlem af Europa-Parlamentet for Radikale Venstre, er glad for, at de enkelte ændringsforslag ikke blev sendt til afstemning.
»Hvis vi havde tilladt det, så havde vi jo stået i en situation, hvor vi skulle starte forhandlinger på ny. Der er givet et klart forhandlingsmandat, så nytter det ikke at komme med sådan nogle forsamlingshustricks. Den anden side må også respektere, at det er det repræsentative demokratis vilkår,« siger Jens Rohde.
Men hvis der var flertal for et af de ændringsforslag, der var blevet taget op, ville det så ikke være mere demokratisk, at tage forslaget til genforhandling?
»Vi har med direktivet holdt os inden for det forhandlingsmandat, vi har haft. Det er under alle et hypotetisk spørgsmål, for der var ikke et flertal for at tage ændringsforslagene op til afstemning.«
Hårde forhandlinger
Jens Rohde betragter den endelige tekst som et udmærket kompromis.
»Jeg har arbejdet i flere år med lovteksten. Jeg er yderst tilfreds med, at det gik igennem. Det har været hårde forhandlinger, og det er et kompromis. Aftalen er god, men det er ikke sådan, at jeg har fået alt, hvad jeg vil have,« siger han.
»Vi har lyttet til kritikerne og været imødekommende over for dem. Når det gælder om at fjerne filtre og link tax. Selv om de grønne ikke accepterede de indrømmelser vi gav dem, så har vi ladet dem stå. Derfor synes jeg, at vi har en aftale, som er ret bredt funderet.«
Direktør i Koda, som varetager ophavsret for danske musikere, Anders Lassen, er begejstret for udfaldet.
»For de tusinder og atter tusinder af kunstnere i Europa, der leverer en meget stor del af det indhold, som brugergenererede tjenester som blandt andre YouTube i stor stil lever af, er dagens JA en utvetydig anerkendelse af, at deres rettigheder skal respekteres,« skriver Anders Lassen i en pressemeddelelse fra Koda.
Direktivets endelige tekst kan læses her.
Uklar effekt
En af grundende til den lange, skarpe debat om ophavsretsdirektivet, er at der er stor uenighed om hvilken effekt, direktivet faktisk vil få. Fortalere for direktivet mener, at det skal stille rettighedshavere bedre i deres forhandlinger med de store internetgiganter, særligt Google, men kritikere frygter, at det vil have den modsatte effekt.
Direktivet opstiller nemlig krav til onlineplatforme om håndtering af uploadet materiale i form af artikel 17, som i tidligere udgaver af direktivet hed artikel 13. Det er krav, som kan være meget svære for små og mellemstore virksomheder at leve op til, men som Youtube allerede lever op til i form af deres uploadfilter ContentID.
Ophavsretsforsker Sebastian Schwemer har tidligere udtrykt usikkerheden om, hvordan direktivet vil implementeres til Version2 sådan:
»Direktiver giver mulighed for at man kan tage hensyn til landespecifikke forhold. Dette direktiv er mange steder uklart og upræcist. Det betyder, at det er svært at sige, hvad de forskellige artikler i sidste ende vil bevirke.«
Fordi ophavsretsreformen er et direktiv, skal det implementeres i medlemslandenes egne nationallovgivninger. Medlemslande har nu to år, til at implementere direktivet, og medlemslandenes nuværende lovgivninger skal indtil da tolkes, så de i så høj grad som muligt, stemmer overens med direktivet.
Rina Ronja Kari er dog ikke optimistisk i forhold til muligheden om, at implementere direktivet på en lempelig måde.
»Jeg håber at nogle medlemslande der forsøger at implementere det på en måde, så det bliver så lidt skadeligt som muligt,« siger Rina Ronja Kari.
»Et af problemerne er, at det er så uklart formuleret, at man ikke kan vide, hvordan det ender med at blive implementeret. Så er det EU-domstolen, som kommer til at bestemme i sidste ende.«
Lobbykamp
Begge sider af diskussionen om ophavsretten har kørt det tunge skyts i vinkel. Ophavsretsforskere, start-ups og internetplatforme har skrevet åbne breve, som opfordrer EU-politikere til at stemme imod direktivet, mens rettighedsholderes organisationer i udpræget grad har støttet op om direktivet.
Titusindvis af demonstranter gik lørdag på gaden i en række protester på tværs af Europa, med omkring 40.000 demonstranter i den største demonstration i München.
Den 21. marts lukkede Wikipedia i et døgn i en række europæiske lande, inklusive Danmark, Tyskland og Slovakiet, og andre landes Wikipedia viste et banner, som rettede kritik mod direktivet.
Kritikere af direktivet har også kørt en e-mailkampagne rettet mod EU-parlamentarikere, som opfordrer dem til at stemme imod direktivet. Det fik i juli af 2018 Jens Rohde til at anklage modstanderne af direktivet for at være internetkommunister, som hackede og spammede hans computer.
