Europa-Parlamentet enige om regler, der skal regulere tech-giganter

Der er den danske konkurrencekommissær og ledende næstformand i EU, Margrethe Vestager, der er en af hovedarkitekterne bag Digital Markets Act. Illustration: EU
Europa-Parlamentet indgår aftale, der skal regulere big-tech. Der vil blive slået hårdt ned på selskaber, der udnytter deres markedsposition til at underminere konkurrenter.

De største partier i Europa-Parlamentet indgik i går onsdag en aftale om nye og strammere regler for selskaber med en markedsværdi svarende til 595 mia. kr., og som tilbyder mindst én internettjeneste.

Aftalen betyder, at flere selskaber end forventet vil blive berørt af den såkaldte Digital Markets Act (DMA).

Det skriver Berlingske pba. en artikel fra Financial Times.

Dermed vil selskaber som Google, Amazon, Apple, Facebook, Microsoft og Alibaba være underlagt de kommende regler.

Aftalen vil ifølge Berlingske betyde, at der fremover bliver slået hårdt ned på virksomheder, der udnytter en dominerende stilling på et marked til at underminere konkurrenterne. Samtidig vil nationale konkurrencemyndigheder få større magt til at undersøge teknologiselskabernes opkøb af mindre konkurrenter for at forhindre, at opkøbene sker for at udrydde udfordrere.

Aftalen betyder, at Europa-Parlamentet i næste uge kan stemme om lovpakken. Herefter skal den godkendes af ressortministrene i de 27 medlemslande, inden den ventes at kunne træde i kraft i 2022.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (2)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Anders Olesen

Det virker noget mystisk for mig at inddrage et selskabs markedsværdi i lovgivningen. Burde der ikke gælde de samme regler for alle? Hvad nu hvis en dominerende virksomhed tilfældigvis ikke er børsnoteret? Jeg kan ikke undgå at mistænke at hovedformålet med sådan lovgivning er protektionisme, og det mere drejer sig om at slå ikke-europæiske virksomheder i hovedet end om at sikre fornuftige vilkår på markedet.

  • 2
  • 5
#2 Christian Nobel

Det virker noget mystisk for mig at inddrage et selskabs markedsværdi i lovgivningen. Burde der ikke gælde de samme regler for alle? Hvad nu hvis en dominerende virksomhed tilfældigvis ikke er børsnoteret? Jeg kan ikke undgå at mistænke at hovedformålet med sådan lovgivning er protektionisme, og det mere drejer sig om at slå ikke-europæiske virksomheder i hovedet end om at sikre fornuftige vilkår på markedet.

Der står intet om at det ikke også vil kunne gælde for europæiske firmaer også.

Det drejer sig om at man gerne vil have hånd i hanke med firmaer som er så store at deres værdi nærmer sig (eller klart overstiger) et beløb der svarer til f.eks. Danmarks eksport.

Især vil man gerne have styr på hvad de køber op, så man ikke ender i en situation hvor et firma ejer vigtig infrastruktur og lignende - husk på at Trump ingen skrupler havde med at prøve at købe Grønland.

  • 8
  • 1
Log ind eller Opret konto for at kommentere