Facebook, Google og Microsoft. Sammen med utallige andre amerikanske virksomheder gemmer de på europæiske persondata, som fremover stadig vil kunne underkastes masseovervågning fra de amerikanske myndigheder.
Sådan ser det ud efter, at EU’s retskommissær, Věra Jourová, mandag aften løftede sløret for et bud på en afløser til den omdiskuterede Safe Harbour-ordning.
Ordningen blev brugt af virksomheder som juridisk grundlag for at overføre europæiske persondata til USA indtil slutningen af januar. Den blev dog kendt for ugyldig af EU-Domstolen i oktober sidste år blandt andet på grund af de amerikanske efterretningstjenesters masseovervågning af europæiske borgere.
Siden har EU og USA forsøgt at finde fælles fodfæste om en ny ordning for dataoverførsler, og det seneste bud fra EU ser nu ud til fortsat at tillade den amerikanske masseovervågning i særlige tilfælde.
»De amerikanske myndigheders adgang til data skal begrænses til det, som kun er strengt nødvendigt,« sagde Věra Jourová under mødet i EU-Parlamentet mandag og tilføjede et ‘men’:
»Vi bliver nødt til at stole på amerikanerne nu. Og vi bliver nødt til at tjekke op på dem.«
Masseovervågning tilladt, hvis amerikanerne opdager ‘farlig udvikling’
Stemningen blandt borgerrettighedsudvalget i EU-Parlamentet var stærkt kritisk mod retskommissærens oplæg, der blev kaldt for vagt af flere af politikerne.
I korte træk lyder aftalen - der indtil videre kun baserer sig på ‘skriftlige breve’ mellem EU og USA - på, at de amerikanske myndigheder skal være mere gennemsigtige med, hvordan de overvåger europæiske persondata, som er overført til USA.
Myndighedernes adgang til europæiske persondata må kun være ‘nødvendig og proportionel’ ifølge Věra Jourová, der ikke vil tillade tilfældig overvågning.
Alligevel åbner hun dog kattelemmen for ‘generel adgang’ til europæiske persondata - det vil sige masseovervågning, der ikke kun er målrettet enkelte mistænkte personer.
Det må dog kun ske i sjældne tilfælde, oplyser hun. Eksempelvis hvis det hverken er ‘teknisk eller operationalt muligt’ at foretage målrettet og skræddersyet overvågning (det fremgik dog ikke, hvem der skal vurdere dette). Og hvis de amerikanske myndigheder vurderer, at der er en ‘farlig udvikling’ på vej, der kræver mere end målrettet overvågning, er der også grønt lys for masseovervågning ifølge EU-Kommissionens forslag.
»Vi bliver nødt til at holde øje med dette i fremtiden,« siger hun, men må dog samtidig erkende, at det i praksis er svært. De amerikanske efterretningstjenester deler ikke oplysninger om de enkelte overvågningssager, og det kan derfor være svært at vurdere, om en given overvågning har været ‘proportionel’.
Sideløbende skal EU foretage en årlig evaluering af USA’s håndtering af de europæiske persondata. Evalueringen skal blandt andet holde styr på, hvor mange gange virksomheder som eksempelvis Facebook har måttet udlevere europæiske persondata til myndighederne i USA.
Foreslår amerikansk ombudsmand for europæere
Et af de oprindelige krav fra EU til en fremtidig Safe Harbour-ordning gik på at give europæerne nogle af de samme frihedsrettigheder, som amerikanerne nyder. Konkret skulle europæiske borgere kunne få deres sag prøvet for en amerikansk domstol, hvis de mente, at myndighederne uretmæssigt havde fået adgang til deres persondata.
Dette bliver der ikke tale om i det nye Safe Harbour-forslag.
I stedet skal amerikanerne indsætte en ombudsmand, der kan tage sig af persondata-relaterede klager fra europæiske borgere. Ombudsmanden skal ifølge Věra Jourová være clearet på et så højt sikkerhedsmæssigt niveau i USA, at vedkommende kan få indsigt i aktuelle sager hos efterretningstjenesterne og vurdere, om overvågningen har været retmæssig.
De amerikanske forpligtelser i den kommende Safe Harbour-afløser - der i øvrigt kommer til at få et nyt navn - bliver som tidligere nævnt baseret på skriftlige breve mellem EU og USA’s nuværende regering med Obama i spidsen.
Der bliver derfor med al sandsynlighed ikke tale om, at kravene bliver stadfæstet i amerikansk lov.
Flere af politikerne i EU-Parlamentet såede til mødet tvivl om, hvorvidt USA ville stå ved aftalerne efter det kommende præsidentvalg, hvor Obama ikke længere vil være præsident.
Spørgsmål er nu, om EU vil komme til at gentage hele seancen igen om nogle år. Den østrigske privacy-aktivist Max Schrems, der vandt sagen mod Facebook i EU-Domstolen og fik erklæret Safe Harbour ugyldig, er nemlig parat til at gentage foretagendet:
(EU-Domstolen ligger i Luxembourg)
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
