EU vil have Zuckerberg i høring om Cambridge Analytica

Illustration: tanaonte, BigStock
De europæiske politikere mener, at Zuckerberg ikke kun har et problem med de amerikanske myndigheder i Cambridge Analytica-sagen, hvor næsten tre millioner europæeres data er havnet i de forkerte hænder.

Et bredt flertal i EU-Parlamentet kræver, at Mark Zuckerberg møder op til høring i EU - ligesom han måtte gøre foran det i USA foran både Senatet og Repræsentanternes Hus.

Det sker på baggrund af Cambridge Analytica-sagen, der lækkede 87 millioner Facebook-brugeres data - herunder 2,7 millioner europæere, skriver Ritzau.

Læs også: Danske partier mørklægger brug af Facebook-data til vælger-påvirkning

Vera Jourová, EU-kommissær for retlige anliggender og forbrugerpolitik, mener, at både Zuckerbergs og Facebooks omdømme kræver en stor indsats at få repareret.

»Zuckerberg har sagt, at Facebook arbejder på at genopbygge tilliden. For at det kan lade sig gøre kræver det, at Mark Zuckerberg møder op her,« siger hun ifølge DR under en EU-debat i Strasbourg.

Rift om Zuckerberg

EU vil muligvis have Facebook-stifteren i høring for at vise, at GDPR, der træder i kraft 25. maj, skal tages seriøst, men de er ikke de eneste, der er ude med riven efter Zuckerberg.

Udover de amerikanske og europæiske hovedsæder har bl.a. også det britiske parlament ytret ønske om at få besøg af Zuckerberg, da de er i gang med en større undersøgelse af Cambridge Analytica-skandalen.

Mark Zuckerberg kommer dog ikke til London, men sender i stedet to direktører.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere