EU vil give nationale privacy-værn mere magt i ny data-pagt

30. november 2015 kl. 08:03
EU vil give nationale privacy-værn mere magt i ny data-pagt
Illustration: S. Solberg J..
EU-borgere skal kunne klage over amerikansk databehandling gennem deres nationale datamyndighed, når ny Safe Harbour-aftale kommer i hus.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

EU og USA har to måneder at løbe på, før en selvbestaltet deadline kræver, at parterne finder en afløser for Safe Harbour-aftalen, der i oktober blev skudt i sænk af EU-domstolen.

Men den nye aftale skal ikke bare erstatte den gamle - i Safe Harbour 2.0 skal de nationale datamyndigheder have mere magt, mener EU.

Det skriver Reuters.

Safe Harbour-pagten blev anvendt af over 4.000 amerikanske og europæiske selskaber til at omgå EU’s ellers omfattende databeskyttelseslove. Men da pagten ikke reelt forhindrer USA i at spionere i EU-borgeres data, blev den 15 år gamle aftale for nyligt dumpet af EU-domstolen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er ifølge afgørelsen særligt problematisk, at borgere i Europa ikke har mulighed for at klage over datamisbrug. Ifølge kilder tæt på forhandlingen vil EU inddrage nationale data-myndigheder til netop den opgave.

Dermed kan aftalen komme til at ligne den løsning, som Safe Harbour-pagten i forvejen havde for human resources data. Her skulle amerikanske selskaber forpligte sig til at samarbejde med nationale myndigheder i tilfælde af en klage.

Endnu er der dog ingen officielle udmeldinger om, hvad der ligger på forhandlingsbordet. En ny aftale skal efter planen være klar i slutningen af januar.

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger