EU udvider samarbejde med sociale medier om at bekæmpe desinformation

17. juni 2022 kl. 08:30
Den nye Code of Practice on Disinformation-aftale skal bekæmpe desinformation på sociale medier. »Ingen bør tjene en eneste euro på spredning af desinformation,« siger EU-kommissær Thierry Breton.
Artiklen er ældre end 30 dage

EU-Kommissionen har indgået en ny aftale med de 34 underskrivere, herunder Meta, Google og Twitter, om den såkaldte 'Code of Practice on Disinformation'. Aftalen har til formål at bekæmpe desinformation og sikre større gennemsigtighed på blandt andet sociale medier.

Det skriver CNET.

Den nye aftale udvider, hvad der gælder som desinformation til også at gælde »manipulerende adfærd« som falske konti, bots eller ondsindede deep fakes. Derudover indeholder aftalen skridt, der skal sikre, at spredere af desinformation ikke drager økonomisk fordel af spredningen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Desinformation er en form for invasion af vores digitale rum, med mærkbar indflydelse på vores daglige liv. Onlineplatforme skal være handlekraftige, især med hensyn til finansiering. Ingen bør tjene en eneste euro på spredning af desinformation,« siger EU-kommissær for det indre marked, franske Thierry Breton.

Nick Clegg, der er President of Global Affairs i Meta, imødeser den nye aftale.

»At bekæmpe spredningen af misinformation er et komplekst og udviklende samfundsproblem. Vi fortsætter med at investere massivt i teams og teknologi, og vi ser frem til mere samarbejde for at løse det sammen,« skriver han i et tweet ifølge CNET.

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger