EU stemmer for: Nu kommer ny dataforordning

Europa-Parlamentet har vedtaget reform, der gør 28 forskellige regelsæt til en sammenhængende lov om persondatabeskyttelse.

Det har taget fire år, men nu er EU-politikerne endelig færdig med at give de forældede dataregler en massiv overhaling. Databeskyttelsesforordningen blev i dag vedtaget af Europa-Parlamentet og erstatter dermed direktivet fra 1995, hvor internettet stadig var en uprøvet størrelse.

Det generelle databeskyttelsesreglement gør et højt og ensartet databeskyttelses-niveau gennem hele EU til en realitet, siger den tyske EU-parlementariker Jan Phillip Albrecht, i en meddelelse.

Læs også: Version2-rundspørge: It-folk i vildrede over EU’s nye persondatalov

»Det er en stor succes for Europa-Parlamentet og et kraftig europæisk ‘ja’ til stærke forbrugerrettigheder og konkurrence i den digitale tidsalder. Borgere vil være i stand til selv at vælge, hvilke personlige informationer, de ønsker at dele,« siger Jan Philipp Albrecht, der har styret loven gennem dagens afstemning.

Hos det danske erhvervsliv hilser man det nye reglement velkomment.

Læs også: EU-regler vil kræve masser af nye cookie-klik

»Databeskyttelse er centralt for alle virksomheder og alle forbrugere, og det er tiltrængt med en opdatering af de 20 år gamle regler på området. Usikkerhed og venten afløses nu af ét fælles regelsæt for hele EU. Det har markedet sukket efter,« siger Janus Sandsgaard, fagchef for it og digitalisering hos Dansk Erhverv, i en meddelelse.

Forordningen betyder, at europæere får en ret til at blive glemt og en ret til at overføre sine data til en anden udbyder. Samtidig får man som forbruger retten til at vide, om ens egne data er blevet hacket. Endelig skal en række større virksomheder og offentlige institutioner hyre en såkaldt Data Protection Officer - som på dansk har fået titel af Databeskyttelsesrådgiver.

Læs også: Har du styr på organisationens persondata og din DPO? Gigabøder ved datalæk er på trapperne

Overholder virksomheder ikke de nye regler, vanker der bøder, som kan blive op til fire procent af virksomhedens årlige omsætning.

Det kommer til at koste virksomhederne at blive klar til de nye regler, og der vil være hår i suppen, men samlet set er det en investering i fremtidens digitale økonomi, mener Janus Sandsgaard.

Med i reformen er også nye standarder for, hvordan europæiske politimyndigheder kan udveksle data - og samtidig efterleve privacy-reglementet.

Læs også: Ny blogger: Persondataforordningen er godt nyt for dig som privatperson

»Hovedproblemet omkring terrorangreb og andre transnationale forbrydelser er, at medlemsstaters ordensmagter er modvillige til at udveksle værdifuld information,« bemærker MEP Marju Laurstin, der har været en af drivkræfterne bag det nye direktiv.

Det nye regulativ vil træde i kraft 20 dage efter, at det er blevet skrevet officielt ind i EU-lovsystemet. Herefter vil de enkelte lande have to år til at indføre direktivet i national lov - noget som for Danmark er valgfrit på grund af de stadig eksisterende forbehold.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (9)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Jarnis Bertelsen

Herefter vil de enkelte lande have to år til at indføre direktivet i national lov - noget som for Danmark er valgfrit på grund af de stadig eksisterende forbehold.

Jeg er lidt forvirret. Så vidt jeg forstår en EU forordning, skal den (i modsætning til et direktiv) ikke indføres i national lovgivning, men gælder direkte.

  • 1
  • 1
#2 Anne-Marie Krogsbøll

" Herefter vil de enkelte lande have to år til at indføre direktivet i national lov - noget som for Danmark er valgfrit på grund af de stadig eksisterende forbehold."

Er der nogen, der har et bud på, om Danmark frivilligt tilslutter sig denne forordning? Jeg kan have en frygt for, at vi vælger at "dukke hovedet", når nu vi ikke er tvungne til de nye skrappere regler. Der er jo godt nok lang vej, før Danmark kan leve op til dem, har jeg indtryk af, så skulle man virkeligt frivillligt vælge at stramme op? Mon ikke man henholder sig til retsforbeholdet - om ikke for andet, så for at "straffe" de formastelige, der ikke ville stemme for afskaffelse af det?

  • 1
  • 0
#4 Bent Jensen

Men hvis vi ikke gør, så kan du bare foretage anmedelsen i et andet land. EU kan give børder til firmaer også uden for EU.

Eller hvem får sagsøgt MS, GOOGLE, og Facebook først og skraper 4% ind. Hvis man gør det 5-10 gange, så har de også betal den skat som de har undraget.

  • 5
  • 0
#5 Mads Bendixen

Er der nogen, der har et bud på, om Danmark frivilligt tilslutter sig denne forordning?

Forskellen på en forordning og et direktiv, er om de skal vedtages i en national lovgivning. En forordning skal ikke, et direktiv skal. Kilde: http://www.eu.dk/da/danmark-i-eu/euret-i-danmark/faelles-regler-til-dans... Pressemeddelelsen omtaler den det som et direktiv, danske medier omtaler det som en forordning. Forvirringen er stor.

  • 3
  • 0
#7 Henrik Hansen

Next steps

The regulation will enter into force 20 days after its publication in the EU Official Journal. Its provisions will be directly applicable in all member states two years after this date.

Member states will have two years to transpose the provisions of the directive into national law.

Due to UK and Ireland's special status regarding justice and home affairs legislation, the directive's provisions will only apply in these countries to a limited extent.

Denmark will be able to decide within six months after the final adoption of the directive whether it wants to implement it in its national law.

Så Danmark har 6 måneder til at beslutte om vi vil implementere dette direktiv i national lovgivning indenfor 2 år.

Og så lige et snip fra Q&A delen:

The data protection reform package consists of two draft laws: a general regulation covering the bulk of personal data processing in the EU and a directive on processing data to prevent, investigate, detect or prosecute criminal offences or enforce criminal penalties.

The draft regulation updates the principles set out in a 1995 directive, so as to keep pace with major changes in data processing brought about by the internet. It would cover, for example, data processed on the internet, e.g. for social networks, online shopping and e-banking services, and offline, e.g. for hospital and university registers, company registers of clients and personal data held for research purposes. The lead MEP for the draft regulation is Jan Philipp Albrecht (Greens/EFA, DE).

The draft directive seeks to replace a 2008 framework decision (2008/977/JHA) on cross-border data processing in police and judicial cooperation within the EU. It is intended to protect both domestic and cross-border transfers of data, which is not the case today. It also sets a high standard of data protection for citizens. The lead MEP for the draft directive is Marju Lauristin (S&D, ET).

Så alle ser ud til at have ret, da det er begge dele -_-

  • 4
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere