Det har taget fire år, men nu er EU-politikerne endelig færdig med at give de forældede dataregler en massiv overhaling. Databeskyttelsesforordningen blev i dag vedtaget af Europa-Parlamentet og erstatter dermed direktivet fra 1995, hvor internettet stadig var en uprøvet størrelse.
Det generelle databeskyttelsesreglement gør et højt og ensartet databeskyttelses-niveau gennem hele EU til en realitet, siger den tyske EU-parlementariker Jan Phillip Albrecht, i en meddelelse.
»Det er en stor succes for Europa-Parlamentet og et kraftig europæisk ‘ja’ til stærke forbrugerrettigheder og konkurrence i den digitale tidsalder. Borgere vil være i stand til selv at vælge, hvilke personlige informationer, de ønsker at dele,« siger Jan Philipp Albrecht, der har styret loven gennem dagens afstemning.
Hos det danske erhvervsliv hilser man det nye reglement velkomment.
»Databeskyttelse er centralt for alle virksomheder og alle forbrugere, og det er tiltrængt med en opdatering af de 20 år gamle regler på området. Usikkerhed og venten afløses nu af ét fælles regelsæt for hele EU. Det har markedet sukket efter,« siger Janus Sandsgaard, fagchef for it og digitalisering hos Dansk Erhverv, i en meddelelse.
Forordningen betyder, at europæere får en ret til at blive glemt og en ret til at overføre sine data til en anden udbyder. Samtidig får man som forbruger retten til at vide, om ens egne data er blevet hacket. Endelig skal en række større virksomheder og offentlige institutioner hyre en såkaldt Data Protection Officer - som på dansk har fået titel af Databeskyttelsesrådgiver.
Læs også: Har du styr på organisationens persondata og din DPO? Gigabøder ved datalæk er på trapperne
Overholder virksomheder ikke de nye regler, vanker der bøder, som kan blive op til fire procent af virksomhedens årlige omsætning.
Det kommer til at koste virksomhederne at blive klar til de nye regler, og der vil være hår i suppen, men samlet set er det en investering i fremtidens digitale økonomi, mener Janus Sandsgaard.
Med i reformen er også nye standarder for, hvordan europæiske politimyndigheder kan udveksle data - og samtidig efterleve privacy-reglementet.
»Hovedproblemet omkring terrorangreb og andre transnationale forbrydelser er, at medlemsstaters ordensmagter er modvillige til at udveksle værdifuld information,« bemærker MEP Marju Laurstin, der har været en af drivkræfterne bag det nye direktiv.
Det nye regulativ vil træde i kraft 20 dage efter, at det er blevet skrevet officielt ind i EU-lovsystemet. Herefter vil de enkelte lande have to år til at indføre direktivet i national lov - noget som for Danmark er valgfrit på grund af de stadig eksisterende forbehold.
