EU: Skype, WhatsApp og FaceTime skal reguleres mere som teleselskaber

9. september 2016 kl. 10:331
De store tech-virksomheder tilbyder tjenester, der er så lig teleoperatørernes, at de bør leve op til samme sikkerhedskrav, lyder det fra EU i et nyt lovudkast.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

EU arbejder på en opdatering af reglerne for teleoperatører, som skal inkluderere de store it-tjenester, der kan sammenlignes med telefonopkald.

Det skriver Reuters, som har set et udkast til de nye regler.

Reglerne skal betyde, at webtjester som Facebooks WhatsApp, Microsofts Skype og Apples Facetime bliver underlagt nogle af de samme sikkerhedskrav som de teleoperatører, loven historisk har handlet om.

Europæiske telegiganter har længe brokket sig over, at de store it-virksomheder - primært amerikanske - får lov til at levere en lignende service under meget mildere regulering.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Under de regler, som lovforslaget beskriver, vil EU stille nye krav til tech-virksomhederne om tjenesternes sikkerhed og integritet. Alle sikkerhedsbrud skal indrapporteres til myndighederne, og der skal være beredskabsplaner og strategier til at holde servicen kørende, lyder det i lovudkastet.

Under de nye regler skal tjenester, som gør det muligt at ringe til et telefonnummer - som Skype og Viber Out - også tilbyde nødopkald.

Lovudkastet kommer fra EU-Kommissionen og skal blandt andet godkendes af parlamentet, før det kan blive til lov.

1 kommentar.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
1
11. september 2016 kl. 17:20

Der menes vel Viber Out?