Analyse: EU-sag mod Google kommer for sent

EU-Kommissionen skal undersøge, om Google har misbrugt sin dominans inden for søgninger og mobilstyresystemet Android. Men en eventuel dom får næppe nogen betydning.

Det er nu officielt. EU-Kommissionen skal undersøge, om Google har misbrug sin dominerende markedsposition inden for internetsøgninger og smartphones til ulovligt at fremme sine egne tjenester.

Læs også: Officielt: EU drager Android ind i sin monopolsag mod Google

Sagen kommer uden tvivl til at fylde meget i spalterne de næste to-tre-fem år og vil sikkert slutte med en historie om, at Google taber ankesagen om en milliardbøde. En bøde, hvor rygterne lige nu lyder på op mod 45 milliarder kroner.

Det er blot ærgerligt, at så stor en sag næppe får nogen afgørende indflydelse for os, der bruger teknologien hver dag.

Formålet med at åbne sager om monopolmisbrug må være at sikre, at der er et niveau af konkurrence inden for det pågældende marked, som sikrer fortsat innovation og forbrugernes mulighed for frit at vælge mellem forskellige leverandører.

Men har EU-Kommissionen opnået det med tidligere sager mod it-giganter som Microsoft og Intel?

Nedenstående graf viser markedsandelene for desktop-browsere i Europa fra juli 2008 til april 2015. I december 2009 blev EU-Kommissionen og Microsoft enige om, at Microsoft skulle tilbyde et browsermenukort til alle Windows-brugere i EU. Det skulle forhindre, at brugerne blot anvendte Microsofts Internet Explorer, fordi den fulgte med som standardbrowser i Windows.

Umiddelbart ser der ud til at være en tydelig tendens: Internet Explorers markedsandel faldt i perioden efter 2009. Men det er også tydeligt, at det stort set kun er Googles Chrome-browser, der er gået frem. Hvis dommen over Microsoft skulle sikre et friere marked, ville man forvente, at andre konkurrerende browsere også ville vokse.

Samtidig var tendensen allerede nedadgående for Internet Explorer, inden Microsoft holdt op med at gøre den til standardvalg i Windows i 2009.

Forud for kompromiset i 2009 var Microsoft i 2004 blevet idømt en bøde på 3,7 milliarder kroner for at holde konkurrenter ude fra at levere integration med Windows. Konkret gik EU efter integrationen af Windows Media Player i Windows.

Den afgørelse er det vanskeligere at aflæse en konkret effekt af, bortset fra at dommen og en stribe efterfølgende milliardlussinger fra EU fik Microsoft til at gå mere forsigtigt til værks i nyere udgaver af Windows og opbygningen af nye tjenester.

Men på markedet for medieafspillersoftware var konkurrenten i 2004 ikke RealPlayer, men iTunes, som senere også kom i EU-Kommissionens søgelys på grund af Apples på et tidspunkt dominerende position for digitalt musiksalg. Imidlertid er det i dag tydeligt, at Windows-integrationen ikke blev en afgørende faktor i udviklingen. I stedet var det lanceringen af browserbaseret streaming med lanceringen af YouTube i 2005 som den tekniske milepæl.

Vi kan således ikke konkludere, at EU-dommen i 2004 havde afgørende betydning for markedet for distribution af musik og video.

I 2009 blev Intel idømt en bøde på næsten otte milliarder kroner for at have misbrugt sin dominans til at få pc-producenterne til at undlade at købe pc-processorer hos konkurrenten AMD.

Da dommen faldt havde Intel en markedsandel på lige over 80 procent. Fem år senere i 2014 lå Intels markedsandel fortsat på lige over 80 procent ifølge analysefirmaet IDC.

Det er altså vanskeligt at få øje på en direkte ændring af processormarkedet som følge af EU-dommen.

Hvad betyder det så for den forestående sag mod Google?

Hvis vi kan lære noget af de tidligere sager, så må det være, at EU-dommene ikke har nogen tydelig indvirkning på den teknologi, som forbrugerne møder.

Dommene kan medføre nogle kulturændringer hos de virksomheder, som bliver dømt, men det ser ud til, at fra forbrugernes synspunkt spiller den generelle teknologiske udvikling en større rolle end selve dommene.

For konkurrenterne er effekten sværere at aflæse. For RealPlayer var skaden formentlig uoprettelig, da dommen over Microsoft faldt i 2004. For AMD er det muligt, at dommen mod Intel var en håndsrækning, der har holdt selskabet i live. For Opera og Firefox gav forliget med Microsoft i 2009 ikke større markedsandele. I stedet overtog Google positionen som førende browser.

Sagen mod Google vil formentlig komme til at handle om, hvorvidt Google misbruger sin markedsandel inden for generelle internetsøgninger til at fremhæve selskabets egne tjenester i forhold til indhold fra konkurrenter.

Det er eksempelvis tjenester som prisresultater fra Google Shopping, anmeldelser fra Google+ og videoer fra Youtube.

En anden del af problemet er, hvorvidt Google misbruger sin markedsposition i forhold til partnere. Søger man på aktuelle biograffilm i Danmark, ser Google således ud til at linke til de enkelte biografers billetbestilling via Kultunaut.dk.

En eventuel dom mod Google kunne omfatte, at Google skal skilte tydeligere med sådanne partnerskaber, ligesom konkurrenter muligvis vil skulle have bedre adgang til at vise deres indhold på lige fod med Googles egne tjenester.

Men en monopolsag i EU tager flere år. De tidligere sager viser desuden, at konsekvenserne er svære at få øje på, og afgørelserne ofte kommer på et tidspunkt, hvor teknologien eller markedet har ændret sig. Tilsvarende er det tvivlsomt, om en eventuel afgørelse vil komme de parter til gode, som i dag mærker det største pres fra Google.

For søgemaskiner har det i 10 år stået klart, at mobiltelefonen ville blive den store slagmark. Det er den altoverskyggende grund til, Google brugte kræfter på at skabe Android, som altså også bliver genstand for en EU-undersøgelse. De sidste par år har mobilmarkedet for søgninger imidlertid ændret sig. I dag er det de personlige assistenter Google Now, Siri og Cortana, der ser ud til at blive fremtiden.

De tre er indtil videre låst til hver deres mobilplatform, og spørgsmålet er, om EU-undersøgelsen af Google kommer til at medtage Google Now på Android. Integrationen mellem platform, tjenester og applikationer på de mobile platforme er et langt mere kompliceret spørgsmål, end tilfældet var med sagen om Windows og Windows Media Player.

Besynderligt nok kan Googles indledende forsvarstale i monopolsagen give os et fingerpeg. Google har nemlig en særdeles dårlig historik i forhold til at skabe den type tjenester, som sagen handler om. Der er ingen, der bruger Google+ uden for afgrænsede kredse, og Google fremhæver selv, at brugerne ikke går på Google for at søge efter restauranter på mobilen, men i stedet foretrækker Yelps app.

Google kan derfor ende i samme bizarre situation som Microsoft, hvis EU-Kommissionen vurderer, at Google er skyldig. Nemlig med en milliardbøde for en forbrydelse, som i sidste ende ikke kunne betale sig. Ikke på grund af bøden, men fordi den konkurrenceforvridende adfærd ikke forvred konkurrencen i en grad, der gav Google nogen langvarig fordel.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (12)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Anders Poulsen

De risikerer altså en bøde de en forbrydelse, som de muligvis ikke fik noget ud af. Stakkels dem.
Skal vi ikke i samme omgang sende vores medfølelse til de indbrudstyve, der er så uheldige at spilde deres tid på at bryde ind hos folk, der ikke har ret mange værdier at stjæle? Det er da bizart at de skal straffes, når de ikke tjener ret meget på forbrydelsen.

  • 2
  • 10
Ole Lund Jensen

Det er utroligt af disse facebook elskende mennesker bliver ved at sprede usandhedder. Der er trods alt mellem 300-540 millioner månedlige brugere, det er vel kun lidt under halvdelen til en trediedel af hvad facebook har. Men man prøver åbentbart at tige det ihjel.

  • 4
  • 1
Mads Holme

Hvad med IOS? Det er om nogen en platform der er fuldstændig låst, og hvor man som bruger er 100% i apples nåde. Men politikerne er vel glade for deres egne iphones? Ved Android, har man som bruger i det mindste et valg, både med hensyn til at bruge google services, eller bruge 3´rd party service. Ved Ios er du jo fuldstændig låst. Facebook er desuden lige så døende som google+ er.

  • 11
  • 3
Rune Jensen

Det kan have været medvirkende til Nokia mobildivisionens fald.

Tjah, hvis det kan bevises, så skal de naturligvis knaldes for det. Med bevises, menes vel så også, at det ikke skal være pga. direkte inkompetence fra Nokias side, men fordi der reelt har været lukket for konkurrence fra Googles og Apples side. For hvis det ikke skal med, kan vi samtidig tage en retssag omkring monopol på desktoppen.

  • 3
  • 0
Bent Jensen

Det kan have været medvirkende til Nokia mobildivisionens fald.


Nej det klaret de selv med MANGE dårlige valg og inkompetence i toppen.

Da ELOP skriv det brandene MENO, var de stadig verdens største mobilproducent. Skulle de ikke kunne satse på flere platforme.

Det var nok mere Elop tilknytning til MS, og hans egen fortjeneste på 180 mil. ved at drive aktieprisen i bund og sælge, som drev den udvikling.

Ville have købt en nokia, med Android og Nokias MAP. Men grådighed som at tro man kunne have sin egen butik som Appel, gik ikke. Jo nu har de vel, med MS deres egen butik, der er jo ikke andre end dem selv, men tror ikke de tjener penge :-)

  • 5
  • 0
Dennis Stammerjohan

Et eller andet sted, så er det latterligt. Google kan i sidste ende ikke "bestemme", at alle deres brugere vælger dem, og derved er en monopol. Hvorfor skulle de dog tage højde for deres konkurrenter, når de ligesom alle andre virksomheder også vil vækste? Læs denne artikel: http://www.waimea.dk/blog/seo/eu-monopolsag-google.html rigtig gode kommentarer omkring sagen fra Mikkel deMib, som er ekspert i Google og søgemaskineoptimering :-)

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
Jobfinder Logo
Job fra Jobfinder

Call to action

Det er nu officielt. EU-Kommissionen skal undersøge, om Google har misbrug sin dominerende markedsposition inden for internetsøgninger og smartphones til ulovligt at fremme sine egne tjenester. Læs også: Officielt: EU drager Android ind i sin monopolsag mod Google Sagen kommer uden tvivl til at fylde
meget i spalterne de næste to-tre-fem år og vil sikkert slutte med en historie om, at Google taber ankesagen om en milliardbøde. En bøde, hvor rygterne lige nu lyder på op mod 45 milliarder kroner. Det er blot ærgerligt, at så stor en sag næppe får nogen afgørende indflydelse for os, der bruger teknologien hver dag. Formålet med at åbne sager om monopolmisbrug må være at sikre, at der er ...