EU-politiker stemte for cookie-lov: "Den har fejlet"

Medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokraterne Christel Schaldemose var med til at vedtage EU-lovgivningen, som er mundet ud i cookie-bekendtgørelsen og dermed de mange pop-up-beskeder med cookie-informationer, der præger blandt andet danske hjemmesider.

Men hun er ikke begejstret for resultatet, som hun erkender bevirker, at folk ikke forholder sig.

»Principielt synes jeg, det er rigtigt, at man skal have informationer og et valg. Men den udformning og den praksis, der er kommet omkring det, er jo reelt til grin for at sige det ligeud. Jeg klikker jo selv rask væk ‘ok’, ‘ok’, når jeg har besluttet mig for at gå ind på en hjemmeside,« siger hun og tilføjer:

»Risikoen er jo, at vi som forbrugere ender med at blive for ligeglade med vores data.«

Og dermed er hun blandt andet på linje med Forbrugerrådet Tænk, som tidligere har påpeget, at de mange informationer ender med at gøre brugerne ligeglade med et område, der ellers burde have deres interesse.

»Intentionen har jo været helt ok, vi har virkelig ønsket at ville beskytte forbrugeren, men er endt med at gøre det modsatte,« siger Christel Schaldemose.

Christel Schaldemose, der er medlem af udvalget Det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, som blandt andet cookie-lovgivningen sorterer under, vil nu rette henvendelse til EU-Kommissionen med henblik på at få gjort noget ved den nuværende situation, hvor borgerne bliver bombarderet med det, hun erkender er meningsløse pop-up-vinduer med cookie-informationer.

»Jeg har svært ved at forestille mig, at EU-Kommissionen vil forhindre os i at gøre det mere smidigt, når både forbrugerorganisationer og erhvervsliv over en bred kam siger, at det er en ommer. I hvert fald vil vi have nogle mere løse fortolkninger, så vi kan ændre den måde, det bliver gjort på nu.«

Og generelt medgiver hun, at politikere nogle gange bevæger sig for meget ned i det tekniske i stedet for at forholde sig til de overordnede principielle elementer. Eksempelvis så det, som nu, ikke er uklart, hvorvidt alternative tracking-teknologier som device fingerprinting overhovedet er omfattet af lovgivningen.

»Det er en farefuld færd at tro, at vi som politikere kan være frontløbere i forhold til, hvad der er det rigtige og det forkerte i teknologien. Vi må beskrive nogle principper og lægge vægt på beskyttelsen af forbrugeren, og så må embedsfolk og teknikere finde de konkrete løsninger.«