EU pønser på register over Bitcoin-brugere

Illustration: REDPIXEL.PL/Bigstock
EU-Kommissionen vil holde styr på brugere af kryptovaluta med central database, der skal indeholde navn og wallet-adresse.

Et centralt register over Bitcoin-brugere med identitet og wallet-adresse. Sådan lyder et nyt forslag fra EU-Kommissionen, der vil have bedre styr på kriminelle og terrorister, der udnytter virtuelle valuta.

Det skriver Softpedia.

Læs også: Milepæl for kryptovalutaen: Bitcoin-halveringen kommer - og hvad så?

EU’s organer skal behandle en reform af unionens direktiv mod hvidvaskning (AMLD), som i sin nuværende form for første gang nævner kryptovaluta.

Reformen vil give de enkelte landes såkaldte Financial Intelligence Units (FIU) mulighed for at etablere et register og vedligeholde det. I Danmark er FIU udgjort af Hvidvaskningssekretariatet, der hører under Bagmandspolitiet.

Læs også: Bitcoins er ikke penge ifølge amerikansk domstol

‘For at bekæmpe risici forbundet med anonymitet skal nationale FIU være i stand til at sammenkæde en virtuel valuta-adresse til identiteten på ejeren af den virtuelle valuta,’ lyder det blandt andet i udkastet.

Muligheden for at oprette databasen på en frivillig basis skal undersøges nærmere, lyder det i EU-skrivet. Alternativt vil Bitcoin-børser med videre kunne tvinges til at kræve identifikation fra brugere, så mistænkelig aktivitet kan spores.

Læs også: Blockchain-revolution: Sådan fungerer tidens mest hypede teknologi

Kryptovalutaen Bitcoin bruges hyppigt som betalingsmiddel i forbindelse med for eksempel ransomware-angreb, kidnapninger, apresselse og indkøb af hackerværktøjer. Og til at finansiere terrorister, skriver EU-Kommissionen.

Den reformede version af direktivet forventes at komme til afstemning i Europa Parlamentet senere på året.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (20)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Jakob Sørensen

Lad os i samme omgang lave et register over folk der benytter kontanter. Jeg forestiller mig umiddelbart at man skal oplyse navn, adresse og CPR-nummer, når man får kontanter udbetalt, samt når man betaler med kontanter. På den måde er der ikke nogen der anonymt kan betale for noget.

I det lidt længere løb kunne man med fordel indføre det samme register på andre handelstyper, fx. når børn bytter Magic kort (eller hvad de nu gør idag).

Vi kan simpelthen ikke være tjent med at man i 2016 stadig kan være anonym. Bare tænk på før internettets tid, hvor alle var (forholdsvis) anonyme. Der må jo have været terrorister på hvert et gadehjørne. Jeg gyser bare ved tanken...

  • 26
  • 1
Morten Baun

Forskellen på Bitcoin og kontanter er at kontanter er upraktiske at flytte.
Du kan uden problemer flytte mange millioner med Bitcoin, men samme mængde kontanter er svære at sende til f.eks. mellemøsten.
De to koncepter har forskellige attributter og kan ikke sammenlignes en til en.
Jeg går ind for anonymitet på nettet, men jeg kan også se det nødvendige i at store pengeoverførsler registreres i forhold til kriminalitet/skat.

  • 4
  • 1
Jakob Sørensen

Jeg går ind for anonymitet på nettet, men jeg kan også se det nødvendige i at store pengeoverførsler registreres i forhold til kriminalitet/skat.

Hvis jeg troede på at formålet udelukkende var så nobelt, så var jeg heller ikke så skeptisk. Men de kriminelle finder jo bare et nyt byttemiddel (som en amerikansk domstol for nylig slog fast at Bitcoins var). Tilbage står et register over hvad en stor mængde lovlydige borgere foretager sig. Mon ikke EU allerede har regnet den ud...?

  • 8
  • 0
Bent Jensen

Spørgsmålet om det er lovligt kan jeg ikke tage stilling til, men allerede nu bliver man jo registeret når man hæver kontant beløb i bank, i kiosken eller ved hæveautomat.

Om BC er et bedre betalingsmiddel og mere anonym end penge ?
Hvis du skal betale nogen i EU, kan du jo bede nogen af dine støtter her om det, i nogen af de indsamlet midler. Penge er vel også forholdsvis nemt at få ud ind af landet i store mængder. Derfor at store EU sedler bliver fjernet.
Vil mene at stå med store mængder BT kan være mere besværligt at håndtere end penge, og de kan spores til en vis grad.

Men at forsøge at registrere og tøjle en anarkistisk valuta, tror jeg ikke lykkes.
Så skal man også lukke internet helt.

  • 1
  • 0
Peter Christiansen

Lol man skal i så fald regne med folks gode vilje om at indrapportere
deres wallet id. Og hvad kan magthaverne gøre? Trawle blockchainen
for at se om der er id's som ikke er registreret, og hvad skal de så foretage
sig? Gå til modtageren,afsenderen og afpresse vedkommende til at angive
den anden part i transaktionen, hvis han kender denne?

Hvis begge parter i en transaktion ikke er på eu listen kan man ikke gøre så meget.
Men loven kan vel sagtens opretholdes med lidt fearmongering, men som
med al overvågning er det kun hr og fru europa der hopper på og registrerer deres
forehavender der bliver overvåget, ikke de tiltænkte fordækte typer.

Hvis man aldrig veksler sine bitcoins i top regulerede banker eller andre der er underlagt systemet kan man vel i princippet stadig være anonym.

  • 4
  • 0
Tobias Skytte

"Alternativt vil Bitcoin-børser med videre kunne tvinges til at kræve identifikation fra brugere, så mistænkelig aktivitet kan spores."

Øhh, og hvordan har EU så lige tænkt sig at tvinge en børs i f.eks. Rusland aller andet land udenfor EU til at gøre det?

  • 3
  • 0
Mikkel Jev

Hvis jeg ellers har forstået et decentraliseret system som bitcoin korrekt er hele fidusen, at det ikke (ihvertfald ikke unden videre) lader sig kontrollere samt at det er svært - og måske umuligt - at bestemme identiteten på en given bruger ? Hvis man relativt nemt kunne afsløre identiteten på en bitcoin bruger, så vidste man nok nu hvem, som gemmer sig bag "Satoshi Nakamoto" ?

Citat:
"Alternativt vil Bitcoin-børser med videre kunne tvinges til at kræve identifikation fra brugere, så mistænkelig aktivitet kan spores."

Ja, men mon ikke det let kan omgås ? Man kan næppe kontrollere bitcoin børser over hele kloden. Desuden fungerer systemet vel glimrende uden disse børser ?

  • 1
  • 0
Henrik Madsen

Jeg syntes det er en god ide fordi .... Terrorister .... Kriminelle .... Pædofile ....

Hvis de laver sådan et register så bliver det lidt ligesom med knivloven.

Den blev lavet for at forsøge at tvinge diverse banditter til at lade være med at gå med kniv.

Resultatet blev dog at dem som man forsøgte at ramme, var røvhamrende ligeglade og blev ved med at gå med kniv men til gengæld blev adskillige "Jensen og Hansen'er" straffet.

Med dette vil eventuelle kriminelle finde andre metoder og det eneste man så har er et stort register over lovlydige borgere.

  • 6
  • 0
Henrik Madsen

Men det skal man så nok også finde anvendelse for når man nu alligevel har det - jeg tror f.eks at SKAT vil elske det!

Ja hvis man ingen kvaler har med at kriminalisere sin egen befolkning for at kunne tage flere og flere penge fra dem og omfordele dem, så er det sikkert en fin ide.

Man taler jo også ofte om at afskaffe kontanter så jeg ikke har mulighed for at stikke en kammerat et par hundrede for at hjælpe mig med et eller andet, uden at SKAT ved det og kan beskatte det.

Uanset hvad, så vil de værste kriminelle finde andre former for betaling de kan benytte og igen vil det kun være, rimeligt lovlydige borgere, som f.eks bruger sort arbejde i ikke-organiseret og begrænset omfang som vil blive ramt.

De store svindlere og kriminelle vil igen gå fri.

  • 2
  • 1
Ole Tange Blogger

Jeg synes det lyder som en god ide.

Men der er ingen grund til at registrere os lovlydige borgere, så registeret børe ikke omfatte os, der er lovlydige, men alene være for de, der enten er kriminelle eller har ambitioner om at blive det.

Det er lidt lige som key-escrow debatten: Der er ingen grund til, at lovlydige borgere skal deponere deres nøgle. Det er kun de kriminelle, der skal tvinges til at gøre det.

  • 1
  • 0
Henrik Madsen

Men der er ingen grund til at registrere os lovlydige borgere, så registeret børe ikke omfatte os, der er lovlydige, men alene være for de, der enten er kriminelle eller har ambitioner om at blive det.

Det er jo netop den tankegang der gør at overvågnings-tosser syntes at det er ok at overvåge alle.

Hvordan skal de vide om du er kriminel eller har ambitioner om at gøre det, hvis de ikke overvåger dig. ?

Det er jo det samme med ANPG systemet.

Fint at de laver et system som scanner samtlige nummerplader som en given politibil kører forbi og giver en alarm hvis der er noget "galt". Det kan være manglende forsikring, manglende vægtafgift, manglende syn eller lign. og er der ingenting i systemet om bilen så bare glem det hele.

Men det er jo ikke sådan systemet er lavet.

Det scanner godt nok alle biler, men UANSET om der er noget galt eller ej, så gemmer de lige data om din bil med angivelse af tidspunkt og GPS position. De siger de gemmer det i 30 dage, men der kan da dårligt være mange som tror på at de data slettes.

Desuden har de monteret masser af faste kamera'er på motorveje som laver samme registrering selvom der jo ikke er nogen til at stoppe dem som er interessante.

  • 0
  • 1
Jon Linde

Det er sgu da rigtigt! Dem havde jeg lige glemt... Små stakler... De kan ikke bruges til noget fornuftigt, så hvordan skulle de ellers ernære sig?

Der er vist mange muligheder.
De kunne evt. lade sig videreuddanne til vuggestuepædagoger, rengørings- eller Social-og sundhedsassistenter. Det vil naturligvis betyde at de både skal til at arbejde OG gå ned i løn...
(undskyld)

  • 2
  • 0
Henrik Madsen

Der er vist mange muligheder.
De kunne evt. lade sig videreuddanne til vuggestuepædagoger, rengørings- eller Social-og sundhedsassistenter. Det vil naturligvis betyde at de både skal til at arbejde OG gå ned i løn...

Har de ikke netop valgt en DJØF uddannelse fordi de ikke har evnerne til at udføre et stykke reelt arbejde, med reel værdi for samfundet ?

Tror næppe de ville kunne begå sig på en alm arbejdsplads med både, krav, fysisk arbejde og så videre.

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere