EU planlægger at indføre digital skat inden årets udgang

Illustration: Pierre-Olivier/Bigstock
I denne weekend skal EU's finansministre diskutere et forslag om at indføre en skat på tre procent af virksomheders digitale indtægter på tværs af EU inden årets udgang.

Europæiske finansministre skal denne uge diskutere et forslag om at indføre en skat på virksomheders digitale indtægter inden årets udgang.

Det skriver Reuters på baggrund af et dokument fra EU's østrigske formandskab.

EU's regeringer er enige om at ændre skattereglerne, der lader store multinationale teknologivirksomheder slå sig ned i mindre lande med lav beskatning, som Irland og Luxembourg.

Læs også: EU vil afværge politisk datamisbrug a la Cambridge Analytica med lovændring

Konkret går forslaget ud på at opkræve en skat på tre procent af store virksomheders »digitale indtægter« på tværs af EU.

Forslaget om en hurtig løsning i EU støttes især af større lande som Frankrig og Italien, mens især Luxembourg og Irland ønsker at vente på en global løsning, skriver Reuters.

Østrig, der for tiden sidder på formandskabet i EU, ønsker at gå videre med forslaget om de tre procent, der skal sikre, at europæiske stater ikke handler uden om EU for at løse problemet.

Ifølge dokumentet, som Reuters har set, overvejer 11 af de 28 EU-stater allerede nationale løsninger.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (1)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bjarne Nielsen

Er der nogen, som kan gennemskue, om der tænkes på beskatning af omsætning eller overskud? Så vidt jeg kan, så tales der lidt i flæng om begge dele

Og hvad ligger der mon i flg. bemærkning i Reuters besked:

To overcome some of the criticism of the measure, Vienna is proposing to reduce the scope of the tax, which would no longer be applied to the sale of users’ data as in the Commission proposal.

Men under alle omstændigheder, så er det vist meget på ideplanet, så det kan gå i mange retninger.

  • 2
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere