EU på jagt: Banker mistænkes for at blokere fintechs adgang til data

9. oktober 2017 kl. 15:033
Uanmeldte inspektioner i flere EU-lande skal afsløre banker, der udnytter deres monopol-position.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

EU har i starten af måneden udført en række razziaer i europæiske banker for at afsløre dem, der misbruger deres monopol på kundernes betalingsdata.

Det skriver Financial Times.

De såkaldte uanmeldte inspektioner har fundet sted i både Holland og Polen og har til formål at finde ud af, om bankerne blokerer fintech-selskabers adgang til kunders data, selvom kunderne har givet samtykke.

Europa-Kommissionen mistænker de pågældende banker for at »ekskludere ikke-bank-ejede leverandører af finanstjenester ved at forhindre dem i at få adgang til bankkunders kontodata, til trods for at de respektive kunder har givet deres samtykke til den adgang«, skriver kommissionen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

EU-inspektionerne falder få måneder før, direktivet PSD2 træder i kraft til næste år. Direktivet giver blandt andet helt nye muligheder for tech-selskaber – som Facebook, Amazon og desuden alskens startups – at tilbyde bank-tjenester. Loven kræver specifikt, at bankerne giver tredjeparter adgang til data, når kunden ønsker det.

Fintech-selskaber har længe klaget over, at bankerne i bedste fald trækker tiden ud, når de bliver bedt om at udlevere data. Samtidig oplever fintech-selskaberne, at bankerne generelt ikke er klar med de fornødne API’er, som en smidig data-adgang vil kræve.

EU understreger, at inspektionerne ikke nødvendigvis betyder, at bankerne er skyldige i anklagen.

3 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
3
7. november 2017 kl. 10:45

Inspektionerne er ikke relateret til PSD2, men mistanke om misbrug af dominerende stilling.

Koblingen er jo tilbageholdelsen af denne data bliver endnu sværere når der lovhjemmel for at alle med et samtykke fra en kunde har ret til at hente dataen.

Men det giver nok en forsmag på hvordan myndighederne kommer til at forfølge de finansielle virksomheder der ikke er åbne nok.

Mvh, Frederik Direktør hos https://Lendme.dk

2
6. november 2017 kl. 12:48

"EU-inspektionerne falder få måneder før, direktivet PSD2 træder i kraft til næste år"

Så bankerne bliver straffet for ikke af overholde et direktivet som der ikke er trådt i kraft ?

Skulle man ikke lige vente til af der er et gældende direktivet som de overtræder, før man skælde ud

1
6. november 2017 kl. 10:54

At følge implementationen af PSD2.

Med tanke på der er 8.000 registrerede finansielle virksomheder i EU, og at de i princippet alle skal stille kundens data til rådighed via en API i 2018, bliver det spændende at se hvordan myndighederne vil følge op i forhold til de finansielle virksomheder, der ikke lever op til kravene.

MVh, Frederik Direktør hos https://Lendme.dk