EU og USA indgår aftale for dataoverførsler kaldet Privacy Shield: uklar fremtid for masseovervågning
Det datalogiske ragnarok mellem EU og USA er som ventet afblæst. Parterne er blevet enige om en ny aftale for dataoverførsler kaldet EU-US Privacy Shield.
Aftalen sætter rammerne for, hvordan virksomheder må overføre europæiske persondata til USA. Den erstatter den tidligere Safe Harbor-ordning. Når en virksomhed er tilmeldt Privacy Shield, har den automatisk tilladelse til at overføre oplysningerne til amerikanske servere. Nye elementer i aftalen inkluderer: Særlige krav til virksomhederne for at behandle persondata og sikre individuelle rettigheder. Det amerikanske handelsdepartement vil holde øje med, at virksomhederne offentliggør deres forpligtelser. Virksomheder der behandler medarbejderdata fra EU skal endvidere overholde beslutningerne fra de europæiske datatilsyn. De amerikanske politi- og efterretningsmyndigheder skal begrænse deres overvågning af euroopæiske persondata til kun det ‘nødvendige og proportionelle’. USA udelukker vilkårlig masseovervågning, selvom dette punkt er omstridt. Hvert år vil EU-Kommissionen og det amerikanske handelsdepartement evaluere myndighedernes brug af overvågning. En amerikansk persondata-ombudsmand vil tage imod klager fra europæere, der mener, at deres rettigheder er blevet overtrådt af efterretningstjenesterne. Flere detaljer vil blive frigivet i den kommende tid.EU-US Privacy Shield
Den nye ordning vil erstatte Safe Harbor-ordningen, som blev kendt ugyldig af EU-domstolen i oktober 2015.
Således kan amerikanske virksomheder som eksempelvis Facebook, der ønsker at overføre europæiske persondata, skrive sig op til Privacy Shield. Dette indebærer at leve op til en række krav omkring, hvordan persondata bliver behandlet. Samtidig forpligter virksomheder, som behandler oplysninger om europæiske medarbejdere, sig til at efterleve beslutninger truffet af de europæiske datatilsyn.
De amerikanske myndigheder har ifølge EU-Kommissionen samtidig givet skriftligt tilsagn om, at politi- og efterretningsmyndighederne i USA ikke vil bedrive vilkårlig masseovervågning af de overførte persondata.
Tidligere på ugen erkendte EU’s retskommissær Vera Jorouva dog, at EU stadig ville tillade amerikansk masseovervågning i særlige tilfælde.
Disse to udsagn stritter umiddelbart i hver sin retning. Vil de amerikanske myndigheder under Privacy Shield kunne masseovervåge europæiske persondata overført til USA?
Det er svært at vurdere ud fra EU-Kommissionens udmeldinger ifølge Jens-Henrik Jeppesen, der er leder af den europæiske afdeling af ngo’en Center for Democracy & Technology.
Ingen ændringer i amerikansk overvågnings-lov
Privacy Shield baserer sig kun på skriftlige aftaler mellem EU og USA og vil således indtil videre ikke medføre reelle lovændringer i USA. Derfor er det uvist, hvor meget Privacy Shield vil påvirke den kontroversielle section 702 i amerikansk lov, som efterretningstjenesten NSA bruger som hjemmel til masseovervågning. Blandt andet gør den det muligt for NSA at søge bredt i store datamængder på bestemte søgeord og ikke kun begrænse overvågningen til enkelte mistænkte.
»Der er nogle fornuftige elementer i aftalen, men vores holdning er stadig, at det formodentlig vil kræve en reform af amerikansk lov (heriblandt section 702, red.) at sikre, at den europæiske domstol ikke tager den samme beslutning igen,« siger Jens-Henrik Jeppesen og tilføjer, at også EU’s medlemslande bliver nødt til at skrue ned for masseovervågningen, så de lever op til menneskerettighederne.
Den østrigske privacy-aktivist Max Schrems har allerede bebudet, at han er klar til at tage sagen op i EU-domstolen igen under den nye aftale. Det var ham, som kørte den oprindelige sag mod Facebook og vandt i EU-domstolen, hvilket medførte, at Safe Harbour blev erklæret ugyldig.
Privacy Shield-aftalen mangler stadig at blive behandlet af artikel 29-arbejdsgruppen i EU-parlamentet samt i en komité med repræsentanter fra EU-medlemslandene før den kan blive til virkelighed.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
