EU ønsker at udvide 'retten til at blive glemt' til resten af verden

Mennesker, der har fået indfriet deres ret til 'at blive glemt' på nettet i Europa, skal også glemmes i resten af verden.

Det skal ikke være muligt at google sig selv frem i resten af verden, selvom man formelt endnu kun har ret til at blive glemt i Europa.

Det er den seneste udledning af jura, som EU’s privacy vagthund pønser på, skriver Reuters.

Oprindeligt lød en dom fra EU-Domstolen, at man har ret til 'at blive glemt' i søgemaskinernes uendelige resultater, hvis man har en berettiget sag og henvender sig til søgemaskinevirksomheden.

I hvert fald hvis man er inden for Europa.

Læs også: USA advarer EU mod at splitte Google op

Men nu øjner EU muligheden for at udvide den dom til resten af Googles verdensomspændende domæner. Især fordi forskellen på at google fra .dk, .fr eller .de er ikke tilstedeværende, når det blot handler om bogstaver på en skærm og ikke fysiske landegrænser.

»Fra det juridiske og det tekniske analysearbejde, vi for tiden udfører, bør de omfatte '.com' [i retten til at blive glemt, red.],« siger Isabelle Falque-Pierrotin, der er chef for Frankrigs privacy vagthund og en EU-arbejdsgruppe på området, til en pressekonference.

Læs også: Europa Parlamentet vil splitte Google op

Falque-Pierrotin meddelte på konferencen, at de nye - og måske verdensomspændende - retningslinjer vil blive udgivet torsdag eller fredag.

I forvejen er retten til privatliv kontroversiel, fordi den på den ene side sikrer individet mod at blive holdt unødigt ansvarligt for fortidens gerninger, men på den anden side gør det muligt at hvidvaske sit navn, hvis man har begået noget lyssky.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (1)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Martin Nielsen

Hvis EU vil gå ind og pålægge Google at udbrede EU's censur til hele verden, skal vi så også underlægge os Kinas censur? Eller er vi en eller anden form for overmagt?

Det er godt nok til grin det her.

Jeg kunne gå med til at pålægge europæiske medier at tilføje meta-tags til deres artikler, så de ikke kan blive indekseret i søgemaskinerne. På den måde vil det blive verdensomspændende, men selvfølgelig kun gælde europæiske medier. Men at man fra Europæisk side skal censurere søgemaskiner, det virker en tand for stramt for mig - ikke mindst, da det vil være en våd drøm for lande som eks. Kina.

  • 4
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere