EU: Logning af mobil- og browserdata må kun benyttes ved grov kriminalitet

Masseindsamling af data om mobil og browser kommunikation, må kun anvendes i opklaring af grov kriminalitet, fastslår generaladvokat i EU. Det kan betyde, at en britisk lov fra 2014 er ulovlig.

»Kun i kampen mod grov kriminalitet er der et motiv i generel interesse, som kan retfærdiggøre en generel forpligtigelse til at lagre data,« sagde EU-domstolens danske generaladvokat Henrik Saugmandsgaard Øe i forbindelse med en britisk sag om lagring af data fra mobiler og browsere.

Det skriver The Guardian.

Læs også: Sessionslogning af danskernes internetbrug på vej tilbage i udvidet form

Data der må lagres i disse særtilfælde omfatter ikke indhold af beskeder, men udelukkende data rundt om dem – så som IP-adresser på modtager og afsender.

Henrik Saugmandsgaard Øe tilføjede, at lagring af disse data ikke bør bruges i opklaring af almen kriminalitet – en udtalelse, der også kan få indflydelse på den nuværende danske diskussion om sessionslogning.

Lov fra 2014 kan være ulovlig

Med udtalelsen støtter generaladvokaten parlamentsmedlemmerne David Davis (nu minister) og Tom Watson i deres sag om, at en britisk lov fra 2014 kaldet Data Retention and Investigatory Powers Act (Dripa) er ulovlig. Den britiske højesteret har tidligere afgjort at Dripa er ulovlig, men regeringen appellerede dommen – hvorfor sagen nu er endt ved EU-domstolen.

Dripa blev vedtaget i 2014, og den kan kræve, at teleindustrien bevarer deres kunders metadata om kommunikation i et år.

Først om et par måneder træffer EU-domstolens deres endelige afgørelse, men Tom Watson er positiv.

»Den juridiske holdning viser, at premiereministeren gjorde fejl i at vedtage lovgivningen, da hun var indenrigsminister, som giver staten lov til at tilgå enorme mængder af personlig data uden beviser for kriminelle handlinger,« siger han.

Kan påvirke behandling af ny Snoopers Charter

Glæden over udtalelsen deler flere privacy-organisationer. De håber at den endelige dom får indflydelse på et kritiseret lovforslag ved navn Ivestigatory Powers Bill (IPBill) - også kaldet Snoopers Charter, der netop nu behandles af det britiske parlament.

»Magten til masseovervågning givet gennem IPBill går langt længere end til at håndtere grov kriminalitet. Den vil give en række myndigheder – ikke kun politiet og efterforskningsagenturer - magt til at tilgå uskyldiges personlige data ofte uden nogen form for kendelse,« siger Caroline Wilson Palow, som er advokat i Privacy International til The Guardian.

Til det tilføjer administrerende direktør i gruppen Open Rights Group, Jim Killock, at der i Storbritannien er ’over en halv million anmodninger om kommunikationsdata årligt’. De kommer ifølge ham også fra ’lokalråd og departementer i regeringen’.

»Det er svært at se, hvordan regeringen kan påstå at disse organisationer efterforsker grov kriminalitet,« siger han til The Guardian.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (8)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Mogens Ritsholm

Det er ikke en vurdering, der hindrer genindførelse af sessionslogning og en udvidelse af logningen af celleoplysninger for hele den danske befolkning i et vanvittigt omfang.

For det generelle krav for udlevering af data i Danmark er - modsat i UK - at der foreligger begrundet mistanke om en forbrydelse med op til 6 års strafferamme og en dommerkendelse. Og en strafferamme på 6 år er vel alvorlig kriminalitet.

Men Justitsministeriet burde overveje politiets udbredte brug af udlevering af celleoplysninger alene, hvor de lavere krav efter editionsreglerne har sneget sig ind i dansk praksis uden af Folketinget eksplicit har taget stilling til det.

Og så bør Folketinget også sætte endelig stop for Skats forsøg på at få udleveret logningsdata efter deres egne regler.

Men man kan jo sige, at indsnævring af anvendelsen gør det lidt molboagtigt at registrere over 10.000 oplysninger pr dansker pr. dag med Justitsministeriets seneste forslag til genindførelse af sessionslogning.

  • 4
  • 0
Leif Neland

Når (hvis?) brexit træder i kraft, er det jo ligegyldigt hvad EU mener.

Det må så bare betyde at datacentre flytter ud af UK, ligesom de finansielle centre nok vil gøre.

  • 0
  • 0
Bent Jensen

Eller bruger Journalisten bare et lidt kludder og gammel dansk ?

", da hun var indenrigsminister, som giver staten lov til at tilgå enorme mængder af personlig data uden beviser for kriminelle handlinger"

"Den juridiske holdning viser, at premiereministeren gjorde fejl i at vedtage lovgivningen, da hun var indenrigsminister,"

  • 0
  • 3
Bent Jensen

Jay right. --- eller datacentre flytter til UK, ligesom de finansielle centre nok vil gøre.


Nu er London et finansielle centre, og De Britiske Kanaløer er at betragte som ikke at være med i EU. Det har ikke betydet at alt er rykket derned.

Man kan mere formode at når/hvis der kommer nye regler efter Panama Papers så vil det ikke være en fordel at komme i sådan en bås. Og hvis man handler eller har firma i EU vil man vælge et land som er fuldt medlem, mens hvis man er skatteunddrager, vil vælge et med mindre kontrol end UK.

Kan nu ikke ser hvorfor at Datacentre skulle flytte uden for et EU land, så skal der laves en Safe Habor aftale med England, så kan man lige så god blive i USA. England har heller ikke billig strøm, køling eller jord som skulle give en fordel ?

  • 0
  • 0
Rune Jensen

et pauvert forsøg på at få EU til at virke spiselig efter deres skandale ,med at indføre blasfemilove og ren censur på sociale medier. "Se, vi beskytter brugerne", alt imens de sørger for at censurere alle med forkerte meninger såvel in real life som på de sociale medier. Et PR stunt for at få folk til at glemme, at EU ikke tillader folk at have andre meninger end EU har.

Folk er så bange for, at det nu vil gå galt for UK, fordi de endelig har vist mandsmod og sagt nej til EU kalifatet. Men jeg vil hellere leve i frihed med Ytringsfrihed end leve i slaveri under et kalifat, som bruger tankekontrol til at bestemme hvad jeg må mene og tænke.

Der er ikke noget, som EU kalifatet gør, som for mig kan flytte fokus fra deres totalitære blasfemilove. Danmark skal helt klart overveje ganske nøje, om vi vil fortsætte under slaveri eller om vi vil frihed. Og se på hvilke aftaler UK får med EU efter Brexit. Eventuelt bør vi gå sammen med andrelande og melde os kollektivt ud, sådan vi har større kraft, når der derefter skal laves aftaler med EU kalifatet.

Holland lader til atvøre på denne linje. Det er slet ikke et så kalifat-venligt land, som man tror i EU.

  • 1
  • 3
Log ind eller Opret konto for at kommentere