EU-Kommissionen: Lovgivningen er et europæisk kludetæppe
Et informeret samtykke i Danmark er ikke nødvendigvis det samme som et informeret samtykke i Spanien. Selvom EU’s privacy-direktiv er fælles, så er det op til hvert land at oversætte teksten til national lov. Og det er ikke optimalt, mener Mina Andreeva, talsperson for EU-Kommissionen.
»Europa ville være bedre tjent med én fælles lov frem for et kludetæppe af 28 landes fortolkning, som efterlader rum til meget forskellige definitioner på centrale koncepter,« siger hun.
Med forskellige implementeringer er det svært for mindre virksomheder at sætte sig ind i samtlige lokale fortolkninger af regelsættet. Samtidig er der stor forskel på, hvor skarp lovteksten skæres fra land til land.
»For borgerne kan det betyde, at rettigheder er bedre beskyttet i nogle lande end andre, og det burde ideelt set ikke være tilfældet,« fastslår Mina Andreeva, som understreger, at det er op til hvert medlemsland at håndhæve privacy-reglerne – uden hensyn til, hvem der måtte være på kant med loven.
»Lovhåndhævelse burde virkelig ikke afhænge af selskabets størrelse. Alle er lige for loven,« siger hun.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.