EU-Kommissionen: Apple bryder konkurrenceregler med 30-procents-afgift

3. maj 2021 kl. 15:079
EU-Kommissionen: Apple bryder konkurrenceregler med 30-procents-afgift
Illustration: EU.
EU-Kommissionen afgjorde i fredags, at Apple har brudt med EU's konkurrenceregler ved at tage 30 procent af alle indtægterne fra forbrugernes køb i iOS-apps. Tech-giganten kan se frem til en bøde på op mod 27 milliarder amerikanske dollars, hvis domstolen er enig med kommissionen.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

EU-Kommissionen udstedte i fredags en antitrust-anklage mod Apple, efter man har afgjort, at tech-giganten har brudt med EU’s konkurrenceregler.

Det skriver The Verge.

Musiktjenesten Spotify klagede i 2019 over Apple, fordi man mener, at tech-virksomheden forvrider konkurrencen med sin 30-procents-afgift på køb i apps.

Apple har nemlig en regel om, at man skal have 30 procent af indtægter fra forbrugernes køb i iOS-app, hvilket leder til at udviklerne hæver prisen på tjenesterne. Derudover må udviklere ikke fortælle forbrugeren om muligheder for at købe tjenester udenfor appen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Apples regler forvrider konkurrencen i markedet for musikstreamingtjenester ved at hæve priserne for konkurrerende udviklere af musik-apps,« skriver kommissionen i en meddelelse.

»Dette leder til højere priser for forbrugeren, når man køber abonnementer hos iOS-musikstreamingapps.«

Hvis domstolens afgørelse stemmer overens med kommissionens, kan Apple se frem til en bøde på op mod 10 procent af virksomhedens årlige indtægter, som i Apples tilfælde kan svare til 27 milliarder amerikanske dollars. Derudover kan det tvinge tech-giganten til at ændre sin forretningsmodel, hvilket vil være endnu mere bekosteligt, vurderer mediet.

Ifølge Margrethe Vestager, konkurrencekommissær i EU, er sagen ikke den sidste om App Store i EU. Man undersøger netop Apples regler for spiludviklere til iOS, efter blandt andet Epic Games, firmaet bag Fortnite, sidste år fremsatte en klage mod Apple angående 30-procents-afgiften. En lignende retssag mellem Apple og Epic Games startede i dag i USA.

9 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
9
5. maj 2021 kl. 09:16

Okay, where to start...

I monopolsager er det vigtigste juridisk, hvad dommeren fik til morgenmad, for det er svært at sige konkret hvilke faktorer der lægges vægt på - fra gang til gang.

  1. monopolsager handler om jura, ikke om morgenmad. Og som PHK skrev, så er referencen "10-15% af alle mobiltelefoner" forkert, givet det er 100 % apple-telefoner som Apples App Store distribuerer apps til. Så her handler det om det relevante market, som er Apple-markedet.

Personligt tror jeg at Apple vinder, for det er ikke en "ren skat" som nogle skribenter fejlagtigt skriver. Man kan synes at det er for dyrt og at man kan gøre det billigere selv.

  1. jeg kan ikke se at noget er skrevet fra skribentens side af, hvorvidt det er ren skat. Jeg kan se ordet "afgift".

Jeg synes også det er surt hvis det var mig som skulle betale 30% (det første år og derefter 15%), men hvis i prøvet betalingshåndtering så vil i vide at fint kan koste 4-6% alene i betalingsclearing. Og endnu mere for udenlandske betalingskort.

  1. betalingsgebyrer har intet med den her sag at gøre. Og hvis du betaler 4-6% på betalinger, så har du valgt den forkerte indløser og payment service provider. Sagen her handler om monopoldannelse og konkurrenceregler. Og forresten er kortbetalinger yesterdays news. Til sidst vil jeg minde om at kortgebyrer siden PSD-II er blevet virksomhedens ansvar at betale, hvor nogle banditter førhen troede de kan smække den pris over på kortholderen. Jeg er enig med at virksomheden skal af med nogle af indtægterne for at lave penge, men decideret at skulle aflevere en tredjedel til Apple er voldsomt, fordi dette ikke er den eneste udgift. Prøv at forestille dig, at du skal aflevere 30% fra hver kortbetaling. Og derudover betale alle de andre udgifter. Små app-udviklingsvirksomheder bliver bragt ned til knæerne på den måde.

Dernæst er der levering af infrastruktur til salg af programmer og især af opdateringer – alt sammen noget som koster penge og som leveres af Apple.

Ja, dette skal de da klart have lidt salær for. Men igen, 30%? Distribuering og opdatering kan sagtens klares af andre tjenester, som ikke tager lige så meget. Og ja, Apple prøver da at hanke op med sikkerhed, men det er ikke fordi Apple er verdensmester i det. Og forresten, hvor meget koster Github lige?

Til sidst er Apple slet ikke stor nok til at kunne udgøre et monopol, da flertallet af telefoner er non-Apple.

Apple er ikke stor nok til at udgøre et monopol? Hvadbehar? :-) JO, det er de, og det er derfor, vi har den her artikel og den her sag. Og igen, det handler om det relevante marked. Så jo, det kan sagtens siges om Apple. Apple har allerede monopol på app distribuering på en af de to største OS i verden. Det er jo et marked i sig selv, givet at der også er en masse eksklusive apps, som kun findes på ét OS, nemlig Apples.

Muligvis er Apple et lokalmonopol, men jeg tror ikke at Apple bliver dømt. Hvis det nu var Google som sidder på 90+% af verdensmarkedet så var sagen anderledes.

"90+% af verdensmarkedet"? Det kunne jeg godt tænke mig, du uddyber :-)

8
4. maj 2021 kl. 19:01

Meget simpelt ... ved at fastsætte et fast beløb pr. app og ikke en procentsats og så lade taksten gælde for alle. Beløbet må desuden kun dække driften af app store. Laver Apple fiksfakserier så skal de fratages retten til App store i EU.

Derudover bør app-store placeres i et selvstændigt selskab (som så får den faste takst omtalt ovenfor) og som alene skal distribuere apps samt vurdere sikkerheden af apps og fremlægge vurderingen af ALLE (også Apples egne) apps offentligt.

Derudover skal alle app-stores gøres erstatningspligtige hvis de distribuerer apps der ikke er sikre eller som snager i eller videregiver brugerens data uden explicit tilladelse. Og tilladelser må ikke gemmes dybt inde i en 40 sider lang uforståelig tekst, men skal være simple og let forståelige.

Mobiltelefoner og apps er helt essentielle for vores samfund i dag hvor kun få har fastnet telefon og vi kan ikke tillade at få globale virksomheder bestemmer alt og samtidig malker alle andre for komplet urimelige gebyrer.

EU tvang for år tilbage Microsoft til at levere en version af Windows UDEN Internet Explorer og en N version hvor Netscape var inkluderet fordi man var bange for at Microsoft skulle sætte sig på internettet. Det er på tide, at EU støver argumenterne af og dikterer Apple og andre giganter hvor skabet skal stå.

7
4. maj 2021 kl. 13:06

I monopolsager er det allervigtigste juridiske spørgsmål at afgrænse "det relevante marked".

I monopolsager er det vigtigste juridisk, hvad dommeren fik til morgenmad, for det er svært at sige konkret hvilke faktorer der lægges vægt på - fra gang til gang.

Personligt tror jeg at Apple vinder, for det er ikke en "ren skat" som nogle skribenter fejlagtigt skriver. Man kan synes at det er for dyrt og at man kan gøre det billigere selv.

Jeg synes også det er surt hvis det var mig som skulle betale 30% (det første år og derefter 15%), men hvis i prøvet betalingshåndtering så vil i vide at fint kan koste 4-6% alene i betalingsclearing. Og endnu mere for udenlandske betalingskort.

Dernæst er der levering af infrastruktur til salg af programmer og især af opdateringer – alt sammen noget som koster penge og som leveres af Apple.

Til sidst er Apple slet ikke stor nok til at kunne udgøre et monopol, da flertallet af telefoner er non-Apple.

Muligvis er Apple et lokalmonopol, men jeg tror ikke at Apple bliver dømt. Hvis det nu var Google som sidder på 90+% af verdensmarkedet så var sagen anderledes.

6
4. maj 2021 kl. 12:20

Problemet er vel ikke de 30%. Problemet er at der ikke er noget alternativ på iOS. Hvis der er mange alternativer, og den ene leverandør er for dyr, så vælger man blot en anden.

Steam kan slet ikke sammenlignes her. Det er underordnet hvor meget Steam tager for deres service, da der er masser af alternativer. Er Steam for dyr, så kan producenterne blot kigge andre veje.

Spørgsmålet er om iOS kan defineres som et marked i sig selv, for i så fald har Apple monopol ved at være eneste app-platform der kan benyttes.

5
4. maj 2021 kl. 12:17

Jeg hæfter mig ved ordet "abonnement" i teksten.

Selve Spotify App er jo gratis, så den tjener Apple vel ikke noget på.

Handler det her ikke om, at hvis jeg vælger at oprette et Spotify abonnement gennem App Store (og måske endda via min iPhone App), så skal Spotify betale 30% af abonnementet til Apple.

Men hvis jeg tegner abonnement udenfor App Store, så skal Spotify ikke betale noget til Apple, og jeg kan stadigvæk godt bruge mit abonnement tegnet udenfor via min Spotify App på min iPhone?

Derudover står der vist også, at Spotify ikke i deres App må gøre forbrugeren opmærksom på at de kan vælge at tegne abonnementet udenfor Apples univers og dermed betale det fulde beløb til Spotify (som jeg jo hellere vil end betale en del til Apple).

Så hvis jeg vil tilbyde en abonnementsordning til min løsning gennem en iOS App, skal jeg betale 30% af abonnementsindtægter og jeg må ikke gøre mine kunder opmærksom på at de kan foretage et valg som gør at Apple ikke tjener penge på dem?

4
4. maj 2021 kl. 12:00

Handler ikke om monopol på mobiltelefoner, men monopol på app-distribuering. Du downloader dine apps i app store, og stoler kun på app store, fordi din operativsystem (også fra Apple) fortæller dig at alle andre kilder (eks. app-installer downloadet via en browser el.lign.) ikke kan stoles på og ikke er sikker. Nok fordi de så ikke tjener penge på apps.

På den måde har de en slags monopol på apps som downloades på iOS og iPadOS devices, hvilket udgør langt flere end kun 10-15 % af alle mobiltelefoner (husk vi ikke taler verdensplan her). Derudover kan du ikke installere en anden app-store (jo, det kan du godt, men det er tæt på ulovligt). Og er du ikke en godkendt udvikler (godkendt efter Apples regler), så må du kun udgive apps for dig selv, ikke til andre.

Sammenligner du med play store fra Google, eller andre "officielle" app stores (dvs. medleveret med mobiltelefonen), så er Apples app store meget partiisk.

At 30% af en app, som du og 20 andre udviklere har siddet og stablet på benene inden for nogle år med hård arbejde, blod, sved og tårer, i en sektor, som er så massiv præget af konkurrence, går til dem, der sådan set kun er en gateway til at man kan installere det fortrøstningsfuldt på en device fra samme firma, er utroligt unfair. Hvis en tredjedel at min løn skal gå til nogen, der lader som om de er den eneste sikre distributør af det, jeg producerer, så ville jeg skam lade være med at bruge den distributør.

3
4. maj 2021 kl. 11:24

Det er ikke en skat, men en avance. Man kan så diskutere om den er for stor, men at kalde den en skat er bare et lidt billigt retorisk kneb.

Grunden til at Apple kan sætte avancen som de vil er at man kun kan købe Apps gennem Apple's Appstore. Skal avancen ned skal man enten sænke den i Appstore (men hvem afgør så hvad der er lavt nok, EU?) eller man skal tillade konkurerende Appstores eller at App kan hentes direkte fra udvikleren - og så lade markedet afgøre avancen. Det sidste (konkurerende appstores eller direkte salg) åbner så for en hel masse sikkerheds-problemer (om ikke for nørderne der jailbreaker i forvejen, men for det meget store flertal af helt almindelige brugere, som ikke kan bedømme sikkerhed i enkelte apps eller troværdigheden af indviduelle udviklere eller konkurerende markedspladser). Jeg ved godt at Appstoren ikke er en garanti for at der ikke er sikkerhedsproblemer med appsene, men jeg antager at det alligevel er langt bedre end en helt åben platform). Man kan så sige at den enkelte jo selv må tage ansvaret for om man vil løbe en sikkerhedsrisiko eller ej, men det er de fleste så reelt ret dårlige til at vurdere, den rationelle fuldt oplyste forbvruger findes kun i økonoimisk teori - ikke i virkeligheden.

Så spørgsmålet er - hvordan finder man det rette niveau for avance uden at åbne for det sikkerhedsmæssigt vilde vesten?

2
4. maj 2021 kl. 10:56

At sige at Apple har et monopol forstår jeg stadig ikke. Hvad har de ? 10-15% af alle mobiltelefoner derude ?

I monopolsager er det allervigtigste juridiske spørgsmål at afgrænse "det relevante marked".

I dette tilfælde er "det relevante marked" ikke selve mobilitelefonerne, men derimod "apps" til dem.

At Apple kan slippe afsted med at opkræve en "skat" på 30% er stort set i sig selve bevis på at de har monopol og det eneste tilbageværende spørgsmål er derfor om de har misbrugt det.

1
4. maj 2021 kl. 10:42

Så skal det meldes ud hvor meget man så må tage. Eller om der bare skal åbnes op for salg udenom.

Og det SKAL også gælde for Xbox and Playstation netværkene, og Steam, Og Epic Games store. Jeg forstår ikke hvorfor andre butikker end Apple's holdes ude. De må være de næste til at falde. Ved der er sager på vej mod det endnu værre monopol, Steam på PC.

Og hvis man ikke vil betale / har for stort et udenomssalg, så går jeg ud fra, at Apple kan gøre det svært at finde apps, så man skal betale, eksempelvis 30%, for at komme på forsiden ? For at få sin vare i eksempelvis en Bilka tilbudsavis koster også penge. Det samme gør hyldeplaceringer i supermarkedet.

At sige at Apple har et monopol forstår jeg stadig ikke. Hvad har de ? 10-15% af alle mobiltelefoner derude ? Hvor går en monopolgrænse ? Har sjældent set den sat så lavt som i Apple tilfældet.