Alt får mange Apple-kunder i EU-landene kan stadig ikke få den garanti på deres køb, som loven giver dem ret til. Apple nægter simpelthen at følge EU-reglerne, og den praksis skal stoppes.
Det mener i hvert fald EU’s justitskommissær Viviane Reding, skriver Berlingske.
I flere EU-lande har forbrugerorganisationer faktisk kørt sager mod Apple for kun at tilbyde ét års reklamationsret, selvom loven siger to. I Italien udløste det en bøde på 6,7 millioner kroner til det stenrige it-firma, men sagen er ikke afsluttet endnu. Derudover er der sager i Tyskland, Portugal, Belgien og Luxembourg.
Men det er ikke nok for Viviane Reding, som derfor opfordrer flere lande til at gå i kødet på Apple.
»I mindst 21 EU-medlemslande informerer Apple ikke forbrugerne korrekt om de juridiske rettigheder, som de har. Det er simpelt hen ikke godt nok,« sagde kommissæren, ifølge Berlingske.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.