EU klar til afstemning om overvågning af flypassagerer

EU-rådet har banet vej for kontroversielt overvågningsforslag, som dermed er et skridt nærmere at blive endelig vedtaget. Samtidig er den nye persondataforordning klar til endelig beslutning.

Det såkaldte PNR-direktiv, der skal registrere oplysninger om europæiske flypassagerer, er kommet lidt tættere på at blive egentlig lov.

Rådet for den Europæiske Union har fredag sagt god for det reformen af reglerne for databeskyttelse, som også rummer den persondataforordning, som unionens parlament forhandlede sig frem til i december sidste år. Og den beslutning baner vej for en beslutning om overvågningsreglerne.

Læs også: System til masseovervågning af europæiske flypassagerer er tæt på at blive til virkelighed

»Jeg har forpligtigelse fra Europa-Parlamentet på, at det her vil tillade en afstemning om både databeskyttelses-pakken og PNR-direktivet i april,« fortæller den hollandske justitsminister, Ard Van der Steur, i en meddelelse.

»Angrebet i Bruxelles den 22. marts har endnu engang understreget behovet for hurtig adoption af PNR-direktivet,« lyder det fra ministeren.

Overvågningsdirektivet har mødt massiv kritik siden det sidste år kom igennem det såkaldte LIBE-udvalg, der blandt andet har fokus på borgeres rettigheder. Forslaget har dog fået fornyet støtte i kølvandet på terrorangreb i Paris, København og senest Bruxelles.

Læs også: Version2-rundspørge: It-folk i vildrede over EU’s nye persondatalov

Vedtages forslaget endeligt af det europæiske parlament i denne måned, vil det betyde, at flypassagerer vil få registreret navne, pasnumre, baggage-oplysninger og medrejsendes navne sammen med information om afrejsested og destination.

Persondataforordning, som parlamentet altså også skal stemme om i denne måned, indebærer blandt andet, at virksomheder kan få kæmpebøder for datasjusk, samt at mange større virksomheder og myndigheder skal hyre en såkaldt Data Protection Officer.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (11)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Michael Erichsen

<citat fra Wikipedia>

The politician's syllgism, also known as the politician's logic or the politician's fallacy, is a logical fallacy of the form:

We must do something  
This is something  
Therefore, we must do this.

The politician's fallacy was identified in a 1988 episode of the BBC television political sitcom Yes, Prime Minister titled "Power to the People".
</citat>

Kunne man ikke "tænke ud af kassen" og gøre noget, der både sikrede vores fysiske sikkerhed og vores privatlivs fred?

  • 9
  • 0
Frithiof Andreas Jensen

... vil det betyde, at flypassagerer vil få registreret navne, pasnumre, baggage-oplysninger og medrejsendes navne sammen med information om afrejsested og destination.

Det må nödvendigvis betyde at man skal vise pas ved check-in, hvilket betyder at man genindförer og samtidigt outsourcer pas kontrol til flyselskaberne?

Noget andet er at terroristerne rejser uden nogen kontrol overhovedet fordi de tager ikke flyet (og fordi ingen registrerer migranter fordi man så riskerer at "hänge på dem").

  • 7
  • 1
Frithiof Andreas Jensen

Nix. Jeg har "aldrig" vist pas ved flyrejser inden for EU (undtagen England). Det eneste ballade, dengang jeg faktisk havde glemt passet (jeg plejer at have det med, fordi, Paranoia), var at check-in for Air-Berlin i Düsseldorf gerne ville se pas for at checke min baggage ind på turen tilbage til Danmark, det charmerede jeg mig ud af.

Bording-pass skal man vise ;-)

  • 2
  • 0
Bent Jensen

Bording-pass skal man vise ;-)


Det er rigtigt, var på en tur til Telerifa, der skulle ikke vises PAS, mente det var en fejl og påtalte dette. Men nej det var det ike.

Man mener at hvis du har købt en billet også online, så har du jo identificere dig, hvem vil købe en bilet til andre, eller på et stjålen kreditkort ?
Eller overlade den til dig i Lufthaven efter bagage check ind i det åbnet område.

Så du kan nemt rejse indfor EU uden PAS, eller med et stjålen, da ingen har lyst til at standse dig, hvis nu du er flygtning, også vil søge asyl.

Det er noget Teroriser slet ikke har kenskab til, så sig det ikke til andre. Men de tager formodenligt bilen over grænser hvor der slet ingen kontrol er, det er også nemmere med det de måske har i bagagen.

  • 1
  • 0
Jens Christensen

»Angrebet i Bruxelles den 22. marts har endnu engang understreget behovet for hurtig adoption af PNR-direktivet,«

Har det dét? Mig bekendt havde ingen af terroristerne checket ind, men befandt sig på de offentligt tilgængelige arealer, så der er tale om endnu et tiltag, der kun vil registrere personlige oplysninger på de rejsende uden reelt at sikre dem.

  • 2
  • 0
Harry Jessen

Nu kræver det vel at terroristerne står i et register for at man kan pågribe dem hvis de vil med et fly.

Indtil videre er der kun 4-5 lande der leverer de oplysninger til Europol.

En af terroristerne i Paris var blevet stoppet i en almindelig bil kontrol af politiet. Det eneste der stod i registreret var at de skulle oplyse politiet i Belgien om at han var blevet set.

Så længe politiet og efterretningstjenester i de forskellige lande ikke vil oplyse om potentielle terrorister til Europol hjælper det ikke noget med paskontrol, andet end at myndighederne efter et terrorangreb kan oplyse at vedkommende kom med det fly fra det land. Dejlig sikkerhed.

  • 1
  • 0
Claus Vaaning

En af terroristerne ved det seneste angreb i Paris var kommet fra Syrien til Grækenland hvor han helt lovmedholdeligt var blevet registreret som flygtning, hvorefter han fik lov til frit at rejse videre op i Europa. Manden var endda kendt af FBI som potentielt radikaliseret muslim, og han stod derfor på USA's no-fly list !

Det er sådanne "uheldige sammentræf" der giver næring til konspirationsteorier som 9-11. Nogen gange ser det virkelig ud som om myndighederne bevidst kun indfører tiltag som på forhånd er helt åbenbare uduelige.

Så kommer der et nyt terrorangreb, og man kan igen stramme skruen en omgang.

  • 0
  • 0
Claus Vaaning

En af terroristerne ved det seneste angreb i Paris var kommet fra Syrien til Grækenland hvor helt lovmedholdeligt var blevet registreret som flygtning, hvorefter han fik lov til frit at rejse videre op i Europa. Manden var endda kendt af FBI som potentielt radikaliseret muslim, og han stod derfor på USA's no-fly list !

Det er sådanne "uheldige sammentræf" der giver næring til konspirationsteorier som 9-11. Nogen gange ser det virkelig ud som om myndighederne bevidst kun indfører tiltag som på forhånd er helt åbenbart uduelige.

Så kommer der et nyt terrorangreb, og man kan igen stramme skruen en omgang.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere