EU er klar med plan for et fælles coronapas

Passet skal gælde for alle, der opholder sig i EU, som kan bruge det til at rejse til sommer. Illustration: europa.eu
EU skal have et digitalt coronapas, som skal give borgere mere frihed til at rejse mellem medlemslandene til sommer, mener Europa-Kommissionen. Certifikatet skal både være i digital og fysisk form.

Europa-Kommissionen foreslog i går, at man laver et digitalt certifikat, der skal fungere som bevis for, at man enten har modtaget covid-19-vaccinen, er blevet testet med et negativt resultat, eller har haft sygdommen og er kommet sig igen.

Det skriver Europa-Kommissionen.

Meningen med coronapasset er, at europæere og andre, der opholder sig i unionen, skal kunne rejse frit mellem medlemslandene til sommer.

Ifølge Kommissionen, skal passet være gratis og tilgængeligt for alle. Det skal fungere både digitalt og i papirform, og begge typer skal indeholde en QR-kode for at sikre autenticiteten. Man vil også bygge en fælles indgang, der skal understøtte, at alle medlemslande kan verificere certifikaterne.

Læs også: Politikere kræver svar om nyt digitalt corona-pas: »Vi har intet fået at vide«

Ifølge Věra Jourová, kommissionens vicepræsident for værdier og gennemsigtighed, er passet en del af Europas genopretning:

»Det digitale grønne certifikat er en løsning for hele EU, som sikrer, at EU-borgere drager fordel af et harmonisk digitalt værktøj til at understøtte den frie bevægelse i EU,« udtaler hun.

»Vores nøglemål er at tilbyde et ikke-diskriminerende, sikkert og let-anvendeligt værktøj, der fuldt ud respekterer databeskyttelse. Og vi vil fortsat arbejde mod international konvergens med andre partnere.«

Man vil begrænse mængden af persondata i passet, og der skal for eksempel stå vedkommendes navn, fødselsdag og relevante informationer om vaccinering/test/raskhed.

Læs også: Nu tester New York City IBM's coronapas

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (10)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Søren H

En af søjlerne i Eu er den frie bevægelighed på tværs af grænser. Schengen aftalen er en udbygning, hvor vi kan rejse uden pas mellem landene.

Nu bliver der så indført restriktioner og krav om pas under overskriften "mere frihed til at rejse". Forslaget bliver fremlagt af "vicepræsident for værdier og gennemsigtighed".

Komiske Ali kunne ikke have sagt det sjovere, og Orwell kunne ikke skrive det skarpere.

Velkommen til 1984!

  • 13
  • 9
#3 Søren H

Europa kommisionen kritiserede for et par uger siden Danmark for at have lukket grænserne. Så hvis man bare overholdt EU reglerne om fri bevægelighed var der ikke brug noget Coronapas.

Og, når du skriver at det kun gælder så længe Corona er et problem, så er det elastik i metermål. Corona går ikke væk. Som i aldrig. Og Corona har altid været her. Så hvornår Corona er et problem og hvornår den ikke er, det mangler jeg en klar definition på.

  • 6
  • 5
#4 Niels Bjerre

Absurd at sammenligne med Orwells 1984.

EU laver (naturligvis) masser af fejl, men når de enkelte lande lukker grænserne, er fælles aktion gennem EU den bedste løsning.

Ellers risikerer jeg som Bornholmer at skulle have forskellige papirer klar når jeg tager frem og tilbage til København - over Sverige!

  • 7
  • 1
#6 Christian Nobel

Det kan vi så de facto ikke. ;-)

Nej, men det har vi diskuteret før - det er fordi "foregangslandet" Danmark ikke har et nationalt ID kort.

Schengen konstruktionen som så er lavet så pas ikke burde være nødvendigt.

Problemet er bare at man i Danmark ynder disciplinen pluk-hvad-vi-som-politikere-finder-bedst-i-vores-agenda, hvilket medfører at de ting der vedtages i EU til fordel for borgerne enten undlader man at implementere, eller skider lodret på (eksempelvis logning), samtidig med man overimplementer andre EU forordninger, for derved at tørre ansvaret af på EU for egen selvuforsvarlig lovgivning.

  • 2
  • 1
#9 Michael Cederberg

Europa kommisionen kritiserede for et par uger siden Danmark for at have lukket grænserne. Så hvis man bare overholdt EU reglerne om fri bevægelighed var der ikke brug noget Coronapas.

Det er kun korrekt såfremt man mener det skal være muligt at rejse frit i EU selvom man ikke er vaccineret. Jeg glæder mig til det bliver muligt at rejse frit men jeg vil kun have folk over grænsen til Holger Danskes land der er vaccineret. Jeg er sikker på det også gælder andre lande.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere