EU kan give politiet adgang til cloud-data

EU-kommissær Vera Jourova er klar med tre forslag, der kan ændre, hvordan europæiske politienheder kan tilgå data fra virksomheder og servere i andre EU-lande.

Efter den sidste bølge terrorangreb overvejer EU-Kommisionen nu at lade politiets efterforskere hente data direkte fra amerikanske virksomheder - inklusive direkte fra cloudservere, skriver The Guardian.

Kommisionen har tre konkrete forslag, der skal lægge grund for den fremtidige lovgivning. De tre forslag vil hver især:

  • Lade en efterforskere i ét EU-land bede en it-virksomhed i et andet medlemsland udlevere elektroniske beviser uden at skulle spørge landet først
  • Bede virksomheder udlevere data til efterforskere i andre EU-lande
  • Lade myndigheder få direkte adgang til cloud-servere i situationer, hvor der er risiko for, at man mister data

Læs også: Europas nye privacy-love er en guldgrube for sikkerhedsfirmaer

Justitskommissær Vera Jourova forklarer: »Jeg er sikker på, at der efter de sidste terrorangreb og den voksende trussel mod Europa vil være forståelse blandt ministrene, selv blandt dem fra lande, der ikke er blevet udsat for angreb.«

Selvom intet er afgjort endnu, lægger kommissæren ikke skjul på sin dagsorden.

»For at stoppe terrorisme støtter jeg, at man tillader brug af personlig data.«

Læs også: EU-domstol skal tage stilling til, hvad der må gemmes eller glemmes

Politi eller privatliv

Det er en balancegang, da det vil hjælpe politiet i EU efterforske meget hurtigere, men samtidig kan få brugerne til ikke at stole på, at deres information er privat.

»Den tredje mulighed er kun i nødstilfælde, og den vil kræve ekstra sikkerhed for at beskytte folks privatliv,« siger Jourova:

»Man kan ikke bare indsamle massiv digital data til fremtidigt brug.«

Tyske efterforskere har bedt Irland udlevere en masse information, da mange amerikanske virksomheder har deres europæiske servere der.

Det er en langsom proces, og hvis forslagene bliver vedtaget, vil det være muligt allerede fra tidligt i 2018 at gå uden om de officielle kanaler.

Læs også: EU skyder 25 mio. euro i finsk open source-database

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (5)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Anne-Marie Krogsbøll

"Det er en balancegang, da det vil hjælpe politiet i EU efterforske meget hurtigere, men samtidigt kan få brugerne til ikke at stole på, at deres information er privat,"

Er den da det, hvis man indfører dette?

Hvor er kravet om dommerkendelse?

  • 10
  • 0
Mette Nikander

Tankevækkende udvikling, at vi nu i EU vil se lignende tiltag som USA's Regel 41,- nu kan "KonspirationsMette" så gå igang igen og tænke,- godt det bliver svært med den nye EU Persondataforordning at få folk til at kunne placere personfølsomme data på amerikanske servere, når Regel 41 eksisterer, (hvis ikke de da vil dele dem med NSA, som kan få indsigt i dem med en lidet begrundet dommerkendelse), men hvad nu hvis data ligger på en Europæisk server og man har et formelt samarbejde efterretningstjenesterne imellem, så kan man jo blot bede det nationale politi eller efterretningstjeneste om de data, så man ellers udenfor EU ikke har adkomst til....smart at det forslag lige bliver fremlagt nu....og kan nå at gælde allerede tidligt i 2018 (læs før 25. maj 2018 hvor GDPR ikrafttræder). Men men men...det er selvfølgelig bare spekulationer fra min side...det hele handler selvfølgelig om terrorlovgivning og terror det skal vi da til livs...det er alle jo enige om, så det forslag glider da nok lige igennem;-)

  • 2
  • 0
Magnus Bredsdorff Journalist

Kan nogle af læserne gennemskue, om disse regler vil omfatte Danmark, hvis de ender med at komme igennem EU-systemet? Umiddelbart tænker jeg, at det pga. retsforbeholdet ikke er tilfældet.

og beklager denne langsomme kommentar. Har været væk fra kontoret længe.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize