EU: Holland skal stramme loven om ophavsret

Holland er blevet pålagt at stramme grebet om ophavsrets-pirater, der nu skal ændre reglerne så det også der bliver ulovligt at downloade musik og film uden at betale.

Det er ulovligt at downloade film og musik, der er beskyttet af ophavsretten uden at betale for det. Og det gælder også i Holland. Det har en EU-domstol netop slået fast, og dermed er Holland nødt til at ændre sine regler på området.

Hidtil har hollænderne frit kunne downloade beskyttet materiale til eget forbrug, uden at skulle frygte for lovens lange arm. Til gengælde kompenserer man rettighedshaverne via en ekstra afgift på blandt andet cd´er, harddiske, smartphones og computere.

Men den ordning har været en torn i øjet på en række forhandlere og producenter af elektronik, der var utilfredse med, at ordningen gjorde deres produkter dyrere. Og nu har de altså fået medhold.

»Hvis medlemslandende frit kunne indføre lovgivning, der tillader produktion af private kopier af ulovligt materiale, så vil det være skadeligt for det indre marked,« skriver domstolen i en pressemeddelelse.

Den hollandske regering har bekræftet, at man tager dommen til efterretning med det samme, og at download af ophavsretsbeskyttet materiale nu er ulovligt i Holland.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (3)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Keld Simonsen

Jeg har selv ret meget ophavsretbeskyttet materiale, som indgår i meget software, og det må folk gerne downloade, uden at betale, fordi det er frit programmel. Hvis EU-domstole forbyder dette, så er de da på kollisionskurs.

Det er jo også vist i en række rapporter, bl.a fra Schweiz at gratis download styrker salget. EU-domstolen skyder derfor EUs erhvervsliv i foden. Så længe download er til private, burde det gå ind under Bern-konventionens regler om fair use.

  • 7
  • 0
Carsten Olsen

Hvis man læser dommen så er det nu ulovlig, at kopiere fra en ulovlig kopi?

Hvis man læser de hidtidige regler er det lovligt, at tage en enkelt kopi til eget brug (fra en lovlig kopi) Men hvis man tager den fra en ulovlig kopi ? Har det så overhovedet være lovligt før, efter de Hollanske regler?

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere