EU giver Microsoft bøde på 4,2 milliarder kroner for glemt browservalg

EU-Kommissionen giver Microsoft en bøde på 4,2 milliarder kroner for at have overtrådt en aftale om at give europæerne mulighed for selv at vælge, hvilken browser de ønsker at benytte.

Europakommissionen har uddelt en ny gigantisk bøde til softwaregiganten Microsoft. Denne gang skal Microsoft betale 4,2 milliarder kroner for at have brudt en aftale om at give de europæiske Windows-brugere mulighed for selv at vælge, hvilken browser de ønskede at benytte. Det oplyser EU-Kommissionen ifølge en pressemeddelelse onsdag.

Microsoft indgik i 2009 en frivillig aftale med EU-Kommissionen om at inkludere et særligt menukort, hvor Windows-brugere i Europa skulle tage stilling til, hvilken browser de ønskede at installere, når de fyrede op for en installation for første gang.

Læs også: Velbekomme: EU vender tomlen op for browser-menukort

Den aftale kom i forlængelse af tidligere sager, hvor blandt andre EU-Kommissionen har undersøgt, hvorvidt Microsoft har misbrugt selskabets dominerende markedsposition inden for pc-styresystemer til at opnå en ulovlig fordel inden for markedet for browsersoftware.

Læs også: Microsoft tilbage i EU's monopolsøgelys over forsvundet browser-menukort

Microsoft overholdt i første omgang aftalen i forbindelse med lanceringen af Windows 7, men i perioden november 2010 til juli 2012 blev det særlige 'browsermenukort' ikke længere vist til europæere, som købte en ny Windows-pc.

Ifølge Microsoft var der tale om en teknisk fejl, men EU-Kommissionen har valgt alligevel at give Microsoft en bøde i milliardklassen for at have brudt aftalen.

Læs også: Mozilla: Microsofts benspænd kostede os 6-9 millioner Firefox-downloads

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (61)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Jarnis Bertelsen

...at browservalget er på IOS?


Lige så irellevant som hvordan valget er på Mac OS X, OS/2, Android, Symbian eller ethvert andet OS du kan komme i tanke om. Ingen andre end MS er dømt for monopolmisbrug, eller har et forlig hvor de forpligter sig til at implementere et browsermenukort for brugerne.

PS. Sjovt at en eller anden er nødt til at forklare dette hver eneste gang der er en diskussion om MS' straf for monopolmisbrug, selv på et site som V2, hvor man kunne forvente at brugerne var lidt mere oplyste.

Anders Christensen

Hvor er jeg dog træt at af folk skal have ondt i røven over at Microsoft har monopol. Den diskution er jeg ikke ude på at starte, der må folk mene hvad de vil. Der er frit land, men jeg respektere argumentet at det nok er svært at finde en PC uden Windows. (IKKE målet med mit oplæg)

Det er DERES produkt, og de må da gøre ved det hvad de vil.

Hvorfor skal internet explorer ses som noget seperat ? Hvad bliver det næste ? At man skal præsenteres for et valg med hensyn til Notepad eller stifinder, hvor man skal have andre muligheder ?

Og jeg er HELT enig i Morten Andreasen, hvor er browser valget i iOS ? Er det blot fordi at iOS er så håbløst bagefter i udbredelsen, at man ikke vil bruge tid på dem ?

I min optik svarer det til at man forlanger at f.eks Skoda ikke må levere deres biler med en Skoda motor, men brugeren SKAL have mulighed for at montere en Ford eller Opel istedet.

Jarnis Bertelsen

Hvorfor skal internet explorer ses som noget seperat?


Det skal nok ses i kontekst af det tidspunkt monopolsagen startede på. Browserkrigen mellem Netscape og MS/IE var på sit højeste (eller måske i sin slutfase) og kontrollen over browseren blev set som strategisk meget vigtigt. Set i lyset af hvor mange ActiveX/IE6 afhængige løsninger, der blev skabt i disse år, var det måske ikke så forkert endda. Det gjorde det i hvertfald væsentlig vanskeligere at udskifte Windows med Linux/Mac OS.

Yderligere var Netscape så vidt jeg huster et af de firmaer, der bad myndighederne tage monopolsagen op overfor MS. De så hele deres forretningsgrundlag forsvinde under dem, ikke fordi MS dengang havde et bedre produkt, men fordi de havde mulighed for at misbruge deres markedsdominans fra Windows. MS gjorde adskillige krumspring for at forhindre at man reelt kunne opnå et frit browservalg, bl.a. en i alle andre henseender tåbelig beslutning om at bygge IE dybt ind i Windows.

Der var fra MS's side optakt til at lave samme manøvre med andre produkter, der blev set som strategisk vigtige, bl.a. Windows Media Player. Hvis de var sluppet helt ustraffet fra at fortsætte med denne strategi er det svært at sige hvor det ville stoppe.

Jeg mener personligt at det var godt at der blev skredet ind overfor MS's markedsskadelige opførsel og at det har været til gavn for it-branchen som helhed og MS som firma (men nok ikke som investeringsobjekt).

Jarnis Bertelsen

I min optik svarer det til at man forlanger at f.eks Skoda ikke må levere deres biler med en Skoda motor, men brugeren SKAL have mulighed for at montere en Ford eller Opel istedet.

Utæt skruetrækker!

Hvis Skoda havde 95% af bilmarkedet og de var ved at ændre politik til også at installere egenproducerede bilradioer i alle modeller (og samtidig sørge for at ekstraudstyr til deres radioer ikke kunne benyttes til andre produkter) nærmer vi os en korrekt analogi.

Marc Munk

Til gengæld sidder Google tungt på mobilmarkedet og dominerer fuldkommen med deres søgemaskine. Hvorfor bliver de ikke tvunget til at indføre valg af søgemaskine på Androidenheder?

Der er vist noget rumlen i hjørnene der ser noget på googles størrelse på de forskellige markeder.

Dvs at google formentlig også snart vil blive pålagt nogle ekstra regler der indskrænker deres muligheder ganske som MS og sågar TDC er.

Lars K. Hansen
Jesper Lund Stocholm Blogger

I min optik svarer det til at man forlanger at f.eks Skoda ikke må levere deres biler med en Skoda motor, men brugeren SKAL have mulighed for at montere en Ford eller Opel istedet.


Meget imponerende - du har valgt en analogi, der slet ikke indeholder det udslagsgivende punkt, der er selve grunden til browser-korter.

Hvorfor skal internet explorer ses som noget seperat ?


Ja, hvorfor mon? En computer er ikke en isoleret ø - og det program, der binder tingene sammen er netop browseren. Derfor er den vigtig.

Jacob Nordfalk

Til gengæld sidder Google tungt på mobilmarkedet og dominerer fuldkommen med deres søgemaskine. Hvorfor bliver de ikke tvunget til at indføre valg af søgemaskine på Androidenheder?

Fordi de 1) ikke har monopol på mobilmarkedet, og 2) det står aftagere af Android, såsom Samsung, frit for at vælge en anden søgemaskine og browser (kilde: Afsnit '3.4.2. Browser Compatibility' i 'Current CDD' til venstre i http://source.android.com/compatibility/)

Der er vist noget rumlen i hjørnene der ser noget på googles størrelse på de forskellige markeder.

Dvs at google formentlig også snart vil blive pålagt nogle ekstra regler der indskrænker deres muligheder ganske som MS og sågar TDC er.

Det synes jeg er en udmærket idé. Med størrelse kommer ansvar.

Det burde være en helt naturlig følge af at være meget dominerende på et marked at man har får nogle samfundsmæssige pligter, bl.a. afståelse for at bruge ethvert middel til at tvære konkurrenterne ud.

At vi i dag har fået den revolution i smartphones vi har haft skyldes jo netop at der var alternativer til MS tilbage på markedet (nemlig Apple).

Læs mere om den sag på https://www.lundogbendsen.dk/artikel/34209/P%C3%A5_hvilken_platform_skal...

Jesper Lund Stocholm Blogger

Fordi de 1) ikke har monopol på mobilmarkedet


Det kræves altså ikke, at man har monopol før man kan pålægges begrænsninger i, hvordan man markedsfører/sælger/producerer sine varer. Det springende punkt er, om man har en "dominerende markedsposition", og her starter skalaen altså ikke ved 100% men helt nede ved 60% (og i nogle tilfælde endda længere nede).

2) det står aftagere af Android, såsom Samsung, frit for at vælge en anden søgemaskine og browser


Jeps - jeg kunne dog sagtens forestille mig, at man krævede at Google implementerede et browser-valg i baseband Android - som OEM'er så kunne vælge at deaktivere og installere deres egen browser. Det synes jeg i øvrigt ville være et ganske glimrende forslag. Som Windows-OEM kan man jo også vælge at installere en anden default browser end IE, men det er dælme ikke tit man ser det ske. De bruger bare den browser, der allerede er på systemet. Så alene det at en browser er default-installeret giver en træghed i markedet omkring diversitet i browserudvalget, der er uheldig.

Johnnie Hougaard Nielsen

Det kræves altså ikke, at man har monopol før man kan pålægges begrænsninger i, hvordan man markedsfører/sælger/producerer sine varer. Det springende punkt er, om man har en "dominerende markedsposition"

For så vidt browser menukortet angår, var det springende punkt at Microsoft blev dømt for at misbruge en dominerende markedsposition, og derfor skulle straffes. De indgik så et juridisk bindende forlig omkring at blive stillet i gabestok (ved at promovere konkurrerende browsere), som en vigtig straffeforanstaltning. Det brød de, og derfor koster det kassen.

Hvis Microsoft havde afstået fra brutale tiltag for at tvære de daværende konkurrenter ud, tror jeg ikke at deres stærkt dominerende markedsposition havde medført krav om browser ballot.

Og her er situationen med Google og dominerende markedsposition omkring Android angår helt forskellig. Google gør intet for at forhindre konkurrerende browsere og søgemaskiner i at operere på Android, på lige vilkår. Hvis brugeren vælger en anden browser, kan den også blive standardbrowser.

Apple kan snarere siges at give konkurrerende produkter dårligere vilkår under iOS, og måske er det Android der har "reddet" dem fra at få monopolsager på halsen, da det er blevet svært at argumentere for at iPhone har en dominerende markedsposition.

Jesper Lund Stocholm Blogger
Johnnie Hougaard Nielsen

Jeg kan ikke helt se, hvordan det du siger modsiger min kommentar?

Det var ikke en modsigelse, men en vigtig præcisering, begrundet i den næste paragraf som du ikke citerede.

Sådan er det jo også på Windows, ikke?

Sådan er det blevet nu, efter at Microsoft blev dømt for at deres daværende monopolmisbrug var for groft. Der var ikke blevet noget sag hvis de dengang havde givet lige vilkår.

Morten Christiansen

microsoft bruger deres forbruger som et bistands-kontor, så længe deres forbruger betaler og der er penge at tage af, EU skulle have nægtet dem salg på hardware, så havde de ramt dem på deres ømmeste punkt.

jeg syntes EU gør for lidt, og mange kunne være stillet bedre, jeg synes faktisk ikke EU er seriøse nok når straffen kun omhandler penge og skulle det handle om penge skulle det går ud over indtjeningen det er en straf der kan mærkes...

Martin Bøgelund

microsoft bruger deres forbruger som et bistands-kontor, så længe deres forbruger betaler og der er penge at tage af, EU skulle have nægtet dem salg på hardware, så havde de ramt dem på deres ømmeste punkt.

Det kan du måske have du ret i - problemet vil bare være at det vil genere så mange forbrugere, at de vil stille sig på Microsofts side og danne front mod EU, hvis EU forbød at sælge hardware med præinstalleret Windows.

På godt og ondt, så er der der mange der bruger Windows, og som ønsker at fortsætte med det.

Jesper Lund Stocholm Blogger

Det var ikke en modsigelse, men en vigtig præcisering, begrundet i den næste paragraf som du ikke citerede.


Men er det ikke forkert, det du siger?

Wikipedia står der:

In January 2009, the European Commission announced it would investigate the bundling of Internet Explorer with Windows operating systems from Microsoft, saying "Microsoft's tying of Internet Explorer to the Windows operating system harms competition between web browsers, undermines product innovation and ultimately reduces consumer choice."[29][30] In response, Microsoft announced that it would not bundle Internet Explorer with Windows 7 E, the version of Windows 7 to be sold in Europe.

On 16 December 2009, the European Union agreed to allow competing browsers, with Microsoft providing a "ballot box" screen letting users choose one of twelve popular products listed in random order.[37] The twelve browsers were Avant, Chrome, Firefox, Flock, GreenBrowser, Internet Explorer, K-Meleon, Maxthon, Opera, Safari, Sleipnir, and Slim[38] which are accessible via BrowserChoice.eu.

Jeg er klar over, at ikke alt på Wikipedia er den skinbare sandhed, men ifølge den var browser-ballot ikke koblet til Microsofts misbrug af dominerende position - men "alene" at deres dominerende position gav konkurrenceproblemer.

Tager Wikipedia fejl her?

Sådan er det blevet nu, efter at Microsoft blev dømt for at deres daværende monopolmisbrug var for groft. Der var ikke blevet noget sag hvis de dengang havde givet lige vilkår.


"nu"? Som i hvornår fra? At OEM'er kan installere andre browsere på Windows er ikke noget nyt - det har de kunnet i årevis og i hvert fald langt tidligere end browser-ballot screen.

Morten Christiansen

@Martin Bøgelund

Det er jo egenligt ikke svære at købe windows ved siden af når man er i gang, windows er egenligt ikke svær at indstaller, og folk kunne have godt af at lære noget nyt.

så var der egenligt også muglighed for at vælge hvilken version af windows, det ville egenligt skabe det mindste problem.

folk skal jo stadig vente på opdateringer etc, så det ikke fordi det bliver meget svære, og bærbar producenterne har jo engang leveret driver utilities med computere.

tja jeg kan kun tage mig til hoved hvis forbruger kunne flippe ud over det...

Christian Nobel

Google gør intet for at forhindre konkurrerende browsere og søgemaskiner i at operere på Android, på lige vilkår. Hvis brugeren vælger en anden browser, kan den også blive standardbrowser.

Bum, bum, bum.

På en standard Android kan man godt installere en ekstra browser (kan anbefale Dolphin), men man slipper ikke af med den medfødte.
Hvilket betyder at hvis man f.eks. trykker på søgeknappen, så skal man vælge om den skal foretages med den ene eller den anden browser.

Hvis man skal slippe af med stock browseren, så er man nødt til at roote Android.

alex kjær nielsen

Til en indledning skal det oplyses, at jeg på ingen måde er medlem af
"MS sidste dage hellige"!

Det er simpelthen en storm i et glas vand og ude af proportioner, det der sker. Og hvorfor så det?
1 - Det står ingen steder i nogle landes grundlov,Toraruller etc. at man SKAL og kun må tilgå internettet med MS produkter.
2 - Det er totalt frivilligt at gå på internettet - også med din egen hjemmestrikkede browser på eget hjemmestrikket OS...
3 - Der findes alternativer og så længe der gør det, er sagen hul.
4 - Analogien med biler holder da 100% vand. Sagen svarer til, at man som forbruger skal have mulighed for at bruge enheder fra andre ikke så kendte bilmærker? nej vel! - så ganske fortrinlig analogi.
5 - Så vidt jeg ved, har det da aldrig været umulig selv at installere en anden browser, så der har ALTID været alternativer...
6 - Du køber et MS produkt og så har du som forbruger bare at sætte dig ind i, hvad produktet kan hhv. ikke kan og er du ikke tilfreds med det, ja så er der alternativer som du helt frivilligt kan bruge...

Hvor er den påtvunge browser valgrude i andre dominerende systemer?

Sagen svarer jo til, at reservedelsekspedienten hos VW bliver pålagt at informere om, at den samme reservedel kan købes hos firma x.y.z...

EU - det er en ommer.

Johnnie Hougaard Nielsen

På Wikipedia står der:

Fra starten af artiklen:

The European Union Microsoft competition case is a case brought by the European Commission of the European Union (EU) against Microsoft for abuse of its dominant position in the market (according to competition law).

Det med browservalget var ikke en isoleret sag, men en del af den større juridiske afklapsning af Microsoft.

Så nej, jeg sagde ikke noget forkert. Det springende punkt er det aktive misbrug af en dominerende markedsposition. På den anden side kan det siges at EU var noget sent ude med rivejernet, men det er dog bedre end aldrig. Det centrale monopolmisbrug skete længe før browser ballot.

På den anden side af Atlanterhavet har Wikipedia også en artikel om Microsofts monopolmisbrug. United States v. Microsoft:

Underlying these disputes were questions over whether Microsoft altered or manipulated its application programming interfaces (APIs) to favor Internet Explorer over third party web browsers, Microsoft's conduct in forming restrictive licensing agreements with original equipment manufacturers (OEMs), and Microsoft's intent in its course of conduct.

Og Microsoft blev jo dømt, til gavn for markedet. Jeg vil fastholde min pointe om at Microsofts dominans var blevet accepteret, hvis de gav konkurrenter lige vilkår. Netscape browseren var i høj grad medskyldig i sin egen død, så jeg vil mene at Internet Explorer i de år også havde klaret sig ganske pænt uden monopolmisbrug fra Microsoft.

Heldigvis fik den jo så stærk konkurrence igen siden, men Firefox og Chrome havde haft det svært uden lige vilkår under Windows.

Jesper Lund Stocholm Blogger

4 - Analogien med biler holder da 100% vand. Sagen svarer til, at man som forbruger skal have mulighed for at bruge enheder fra andre ikke så kendte bilmærker? nej vel! - så ganske fortrinlig analogi.


Nej, det er det ikke. Og undskyld mig - det siger lidt om din intellektuelle habitus, at du er nødt til at bruge en naiv (og forkert, btw) analogi for at forstå noget så simpelt som årsagen til browser-ballot screen.

Palle Due Larsen

Nej, det er ikke helt hen i vejret. Microsoft misbrugte sit monopol til at udbrede deres egen ringere browser på bekostning af Netscape. Som følge deraf, fik vi en hel generation af "optimeret" til Internet Explorer websider, som holdt internettet tilbage i årevis. Microsoft har skrevet under på, at de vil inkludere menukortet, men "glemte" det i Windows 7. At hele problemstillingen er historie er en anden sag. Selv Microsoft følger standarder nutildags.

alex kjær nielsen

PS. Sjovt at en eller anden er nødt til at forklare dette hver eneste gang der er en diskussion om MS' straf for monopolmisbrug, selv på et site som V2, hvor man kunne forvente at brugerne var lidt mere oplyste.

Nej - jeg finder det ikke sjovt, men derimod som en reaktion på, at mange mennesker finder sagen i særdeleshed fuldstændig i modstrid med alm. sund fornuft og derfor giver sagen ikke mening i hovedet på rigtig mange mennesker - derfor!
Sålænge der er gratis alternativer, så brug dem - de er endda frit tilgængelige på Internettet og præcis derfor er sagen hul...

Johnnie Hougaard Nielsen

På en standard Android kan man godt installere en ekstra browser (kan anbefale Dolphin), men man slipper ikke af med den medfødte.
Hvilket betyder at hvis man f.eks. trykker på søgeknappen, så skal man vælge om den skal foretages med den ene eller den anden browser.

Ja, pr. intent kan/skal du vælge, men det plejer at kunne huskes, og er ikke noget der giver en alternativ browser dårligere vilkår. Søgeknappen er jo koblet til intents som ACTION_SEARCH og ACTION_SEARCH_LONG_PRESS. Alle apps kan melde sig her. Så selv om stock browseren ikke (endnu?) kan afinstalleres, er den ikke i vejen. På min stock Nexus ser jeg aldrig noget til den medleverede browser, og jeg kan godt leve med at den optager under 2 megabyte.

alex kjær nielsen

Min intelektuelle habitus står altid til fri diskussion, ganske ligesom diskussionen omkring MS monopol.
Hvorvidt analogien er naiv, må være en subjektiv vurdering vurderet på egne evner til at analysere...
Jeg vil tillade mig at postulere, at folk godt forstår årsagen, men så absolut ikke konklusionerne i afgørelsen. Der er vel en grund til, at så mange deltager i debatten?
Og til de mange uenige, men så absolut velmenendee deltagere i diskussionen: pas på jeres intelektuelle habitus :-)

Johnnie Hougaard Nielsen

Nej - jeg finder det ikke sjovt, men derimod som en reaktion på, at mange mennesker finder sagen i særdeleshed fuldstændig i modstrid med alm. sund fornuft og derfor giver sagen ikke mening i hovedet på rigtig mange mennesker - derfor!

Er det i modstrid med almindelig sund fornuft at et firma, som er dømt for monopolmisbrug, og har indgået et juridisk bindende forlig om at promovere andre browsere, skal staffes for at misligholde dette forlig?

alex kjær nielsen

Ja, det kan sagtens være i modstrid med almindelig sund fornuft.
Det er så sandelig ikke altid, at afsagte domme giver mening hos endog mange mennesker.
Indgået juridisk bindende forlig: Fanden læser også biblen og tolker den til egen fordel. Alle parter udlægger tolkninger af afgørelser i deres forsvar for egen handling og sådan fungerer det system. Selv her på V2 kan man ikke blive enige om at tolke afgørelsen, til trods for nogles overlegne intelektuelle habitus.

Christian Nobel

Så selv om stock browseren ikke (endnu?) kan afinstalleres, er den ikke i vejen. På min stock Nexus ser jeg aldrig noget til den medleverede browser, og jeg kan godt leve med at den optager under 2 megabyte.

Nah det er rigtig, men på den oprindelige Desire er det ikke just fordi der er for meget plads, så derfor vil jeg kun have det jeg selv ønsker skal tage plads op - og da telefonen faktisk ellers fungerer ganske glimrende og er ret hårdfør, er jeg for fedtet til at skifte den.

Men heldigvis så er Android telefoner jo rimeligt åbne (selv om HTC i tilfældet Desire har gjort deres for at gøre det besværligt), så efter at have lagt Oxygen på den er jeg dels sluppet af med stock browser og en del andet skrammel (børskurser, sense, twitter, facebook mm.), dels er batterilevetiden steget fra godt en dag til godt 3 dage!

Jesper Lund Stocholm Blogger

Som følge deraf, fik vi en hel generation af "optimeret" til Internet Explorer websider, som holdt internettet tilbage i årevis


Jeps - og ikke alene med det, så blev den store udbredelse af IE jo netop det Microsoft håbede på med deres inklusion af IE i Windows, nemlig at "siden er optimeret til IE" betød, at det blev endnu sværere at bruge alternativer til Windows.

Johnnie Hougaard Nielsen

Ja, det kan sagtens være i modstrid med almindelig sund fornuft.
Det er så sandelig ikke altid, at afsagte domme giver mening hos endog mange mennesker.

Det må være fordi det ikke har sat sig ind i det komplekse væv af sager, og den den historiske baggrund med ganske letforståeligt monopolmisbrug. Det er selvfølgelig heller ikke nemt, men jeg tror på at langt de fleste med sådan baggrundsviden godt kan se fornuften i at Microsoft er blevet dømt adskillige gange.

Men de er faktisk ikke blevet dømt til "browser ballot". Det var et forlig som opstod under en forhandling, og altså ikke en løsning som Microsoft fik dikteret fra en domstol. Microsoft valgte selv at indgå en juridisk bindende aftale (i stedet for en domfældelse), og senere brød de så denne "mindre behagelige" aftale.

Jeg vil kalde det ganske almindelig sund fornuft at juridisk bindende aftaler skal holdes. Mon ret mange er uenige i dette?

Jesper Lund Stocholm Blogger

Nej - jeg finder det ikke sjovt, men derimod som en reaktion på, at mange mennesker finder sagen i særdeleshed fuldstændig i modstrid med alm. sund fornuft og derfor giver sagen ikke mening i hovedet på rigtig mange mennesker - derfor!


Det er også helt fint - alle mennesker skal ikke kunne overskue alle ting. Det er jo derfor vi har bla. konkurrencestyrelser, der kan "tænke for folk". Jeg er helt sikker på, at de færreste forbrugere så noget ondt i, at Arla pressede Hirtshals mejeri ud af supermarkederne, for de fik jo stadig deres billige mælk som de var vante til. Men det ændrer ikke på, at det var skadeligt for konkurrencesituationen på markedet (og dette medfører ALTID, ALTID, ALTID højere priser i længden), at Arla udnyttede deres dominans til at skubbe en mindre spiller ud af markedet. Det gav nemlig mindre valg for forbrugerne og efter som konkurrencen blev sat ud af spil, generelt højere priser.

Forstår du det nu?

Morten Andreasen

Jeg syntes at præmissen om at operativsystemet og browseren kan/skal skilles ad, er helt forkert. En browser er operativsystemets vigtigste program.

Man vil få enddog meget svært ved at lave et moderne operativsystem i dag uden at inkludere en browser.

Eksempelvis bliver meget indhold i applikationer vist i søm-løse browservinduer, Windows 8 indeholder en hel appmodel til apllikationer kodet i html5 og JavaScript, meget app data hentes vha. rest over http.

At udelegere ansvaret for disse systemkritiske opgaver til et stykke tredieparts software vil være helt utænkeligt, og ville smadre Windows fuldstændigt.

Jeg kan simpelthen ikke se hvordan man skal kunne skille de to ting ad.

Det er da også kun "desktop versionen" Microsoft udskifter ved browser valg http://www.browserchoice.eu/BrowserChoice/browserchoice_da.htm

Hvad hvis Google får held i sprøjten med deres chromebook og opnår monopolstatus, skal den så åbnes op for 3 parts browsere?

Jarle Knudsen

Jeg kunne godt tænke mig at vide lidt om hvordan du blev forhindret i at vælge en alternativ browser før MS blev dømt.

Prøv lige at læse fra den monopolsag:
The issue in question was how easy or hard it was for America Online users to download and install Netscape Navigator onto a Windows PC. Microsoft's videotape showed the process as being quick and easy, resulting in the Netscape icon appearing on the user's desktop. The government produced its own videotape of the same process, revealing that Microsoft's videotape had conveniently removed a long and complex part of the procedure and that the Netscape icon was not placed on the desktop, requiring a user to search for it. Brad Chase, a Microsoft vice president, verified the government's tape and conceded that Microsoft's own tape was falsified.

Jeg erindrer også (ret mig hvis jeg tager fejl) at PC-producenter ikke måtte placere ikon for en anden browser på skriverbordet da sidstnævnte var "ophavsretsbeskytet i sin udseende og helhed" som Microsoft har påstået.

Jarle Knudsen
Jesper Lund Stocholm Blogger

The issue in question was how easy or hard it was for America Online users to download and install Netscape Navigator onto a Windows PC.


Men det er jo fra den amerikanske retssag i 1998. Vi snakker her om den europæiske undersøgelse 11 år senere.

EU-kommissionens egne ord var:

The evidence gathered during the investigation leads the Commission to believe that the tying of Internet Explorer with Windows, which makes Internet Explorer available on 90% of the world's PCs, distorts competition on the merits between competing web browsers insofar as it provides Internet Explorer with an artificial distribution advantage which other web browsers are unable to match.

Så EU-kommissionens bekymring var udelukkende konkurrence-rettet og ikke en teknisk bekymring for, hvordan selve installationsprocessen for andre browsere var.

Så Jesper Hansen har jo ret - på tidspunktet for EU-kommissionens undersøgelse var der ikke noget, der hindrede andre i at installere andre browsere på Windows. Deres bekymring var derimod, at distribution af IE med Windows (med en markedsandel på +90%) gav IE en fordel ifht "head-to-head competition med andre browsere.

The Commission is concerned that through the tying, Microsoft shields Internet Explorer from head to head competition with other browsers which is detrimental to the pace of product innovation and to the quality of products which consumers ultimately obtain.

Martin Bøgelund

Hvad hvis Google får held i sprøjten med deres chromebook og opnår monopolstatus, skal den så åbnes op for 3 parts browsere?

Det er forbudt at anvende dominerende stilling på ét marked på at skaffe sig fordele på et andet marked:
Det Microsoft gjorde forkert var at anvende deres dominerende stilling på operativsystemmarkedet til at skaffe sig fordele på markedet for browsere.

Chrome OS er et helt nyt produkt - eller i det mindste en helt ny kategori af operativsystem, alene målrettet "skyen", dvs web-applikationer.

Hvor Windows var et selvstændigt operativsystem, som først senere fik en webbrowser klistret på, er Chrome OS fra starten en sammensmeltning af operativsystem og browser.

Så hvis Chrome OS rent faktisk skulle gå hen og få dominerende stilling på markedet, vil det ske i kraft af at det netop er et integreret produkt.

Det vil således ikke give mening at påstå at browserdelen blev hjulpet af operativsystemdelen, fordi det var ét og samme produkt fra starten.

Så svaret på dit spørgsmål er nej - Chrome OS skal ikke lukkes op for andre browsere, for browseren var med hele vejen fra 0% markedsandel til dominerende markedsandel.

Johnnie Hougaard Nielsen

Jeg kunne godt tænke mig at vide lidt om hvordan du blev forhindret i at vælge en alternativ browser før MS blev dømt.

Du har åbenbart ikke læst hvad jeg citerede. Det handlede om at at de API-mæssigt hindrede andre browsere i at kunne tilbyde samme funktioner som IE, og at de kontraktmæssigt forhindrede OEM'er i at tilbyde computere med konkurrerende browsere (især Netscape) installeret; så ville de skulle betale en højere licens for Windows. Det var jo så også på en tid hvor det ikke (som nu) var let og hurtigt at downloade mange megabyte, så der var god mening i at en OEM kunne tilbyde et tilpasset setup. Og som Jarle skrev, var der så også aspektet med at installationen ville være svært for den ikke-nørdede. Microsoft var ganske systematiske omkring at hindre konkurrerende browsere i at få lige vilkår.

Johnnie Hougaard Nielsen

på tidspunktet for EU-kommissionens undersøgelse var der ikke noget, der hindrede andre i at installere andre browsere på Windows.

Som tidligere pointeret, browser-valget var en del af den større juridiske afklapsning af Microsoft, som i høj grad startede på grundlag af gamle synder. Jeg tror på at Microsoft ikke havde fået nogen sag, hvis de fra starten havde opført sig som på tidspunktet for forliget omkring browser ballot. Uden den historiske baggrund med alvorligt monopolmisbrug, mener jeg at det var blevet accepteret med en medleveret browser, så længe konkurrerende browsere ikke skulle starte med et handicap omkring hvad de kunne tilbyde.

Uden forhistorien med ret ufine metoder, ville jeg såmænd også synes at browser ballot havde været en for skæv ting at presse Microsoft til. Min første reaktion, da jeg hørte om det, var også at det var fjollet. Men jeg skiftede standpunkt da jeg så på det større perspektiv.

Der var basis for at straffe Microsoft, og det blev på en måde som skulle påvirke deres stilling på markedet. Det havde ikke fungeret godt at lægge dem hindringer i vejen for i det hele taget at kunne sælge Windows, eller kræve at IE skulle fjernes fra Windows. Jeg kender ikke forhandlingerne, men formoder at alternativet for Microsoft havde været en betydeligt højere bøde.

Johnnie Hougaard Nielsen

Eksempelvis bliver meget indhold i applikationer vist i søm-løse browservinduer, Windows 8 indeholder en hel appmodel til apllikationer kodet i html5 og JavaScript, meget app data hentes vha. rest over http.

At udelegere ansvaret for disse systemkritiske opgaver til et stykke tredieparts software vil være helt utænkeligt, og ville smadre Windows fuldstændigt.

For mig at se ville det være naturligt at lade Trident (rendering engine) være en central systemkomponent, som kunne bruges til lokale apps baseret på HTML5 o.s.v. Det er ikke nogen browser, men en funktion om også IE kan basere sig på.

Tilsvarende synes jeg også at det er naturligt at et færdig-installeret operativsystem indeholder en moderne browser, for det er jo netop en helt central funktion at kunne tilbyde.

Denne skelnen mellem browser og rendering engine havde gjort den oprindelige monopolsag noget mindre mudret.

Hvad der var unaturligt var når Microsoft lagde hindringer i vejen for at andre browsere kunne få lige vilkår, for at presse dem ud af markedet. På det tidspunkt hvor Netscape for alvor styrtdykkede, tror jeg faktisk at IE havde kunnet klare sig ganske pænt også uden monopolmisbrug. Her tænker jeg især på fremdriften omkring CSS, hvor Netscape var meget sene til at implementere denne standard.

Selv om IE 5 og 6 siden blev et hadeobjekt, var det på den tid en ganske udmærket browser, især hvis den ikke havde haft så mange Microsoft-specials indbygget. Men Netscape var nu heller ikke for gode omkring at lave bevidst inkompatibilitet.

Jeg glæder mig over at monopolsagerne gav Opera, Firefox og Chrome spillerum til at sikre fremdrift i web standarderne, og at Microsoft derefter genoptog deres indsats for at levere en konkurrencedygtig browser.

Johnnie Hougaard Nielsen

Medmindre operativsystemet hedder Chrome OS, hvor browseren ER operativsystemet, så er det noget vrøvl.

Strengt taget består Chrome OS af en Linux-kerne, Ash desktop og en Chromium baseret browser som den definerende komponent. Men det er jo så ikke en platform for at afvikle andre applikationer, og hvis andre føler behov for et letvægts operativsystem bygget op omkring en anden browser, er der jo ikke noget som hindrer dem i det. De ville endda kunne komme hurtigere igang ved at starte på grundlag af open source Chromium OS.

Johnnie Hougaard Nielsen

Hvor finder du belæg for den udtalelse?

Som allerede citeret:

The European Union Microsoft competition case is a case brought by the European Commission of the European Union (EU) against Microsoft for abuse of its dominant position in the market (according to competition law).

En hurtig søgning gav fx også et par artikler om en kamp gennem 10 år:
BBC: Microsoft ends 10-year fight with Europe on browsers
TechRadar: EC and Microsoft reach browser agreement
Dvs startende længe før Opera klagede til EU over browser-aspektet af den bredere monopolsag. Som sagt ser jeg ingen grund til at antage at browser-valget er en isoleret sag, som havde fået samme forløb uden de tidligere domme for monopolmisbrug.

In a statement Microsoft said it was "pleased with today's decision...which approves a final resolution of several longstanding competition law issues in Europe.

https://www.microsoft.com/en-us/news/press/2009/dec09/12-16statement.aspx

Jesper Lund Stocholm Blogger

Som allerede citeret:


Jeg synes stadig ikke, at der er belæg for det. Du antyder (som jeg læser det), at sagerne imod Microsoft igennem 10 år var et samlet, orkestreret hele med det formål at give Microsoft én over nakken på samtlige flanker man kunne finde. Det "eneste" jeg kan se er et tidsmæssigt overlap.

Som sagt ser jeg ingen grund til at antage at browser-valget er en isoleret sag, som havde fået samme forløb uden de tidligere domme for monopolmisbrug.


Det er også fint nok, at du ikke ser nogen grund til det - det er så din udlægning af historikken. Jeg er ikke enig i den.

Johnnie Hougaard Nielsen

Du antyder (som jeg læser det), at sagerne imod Microsoft igennem 10 år var et samlet, orkestreret hele

Jeg antyder intet om "orkestreret hele", men blot at Microsoft allerede havde ørerne i maskinen. Det udnyttede Opera i deres klage til EU, som netop henholder sig til tidligere afgørelser.

Opera files antitrust complaint with the EU:

"Our complaint is necessary to get Microsoft to amend its practices," said Jason Hoida, Deputy General Counsel, Opera. "The European Court of First Instance confirmed in September that Microsoft has illegally tied Windows Media Player to Windows. We are simply asking the Commission to apply these same, clear principles to the Internet Explorer tie, a tie that has even more profound effects on consumers and innovation. We are confident that the Commission understands the significance of the Internet Explorer tie and will take the necessary actions to restore competition and consumer choice in the browser market."

Sagen gav Opera ret i deres klage, selv om de ikke fik opfyldt deres ønske om fuld unbundling og/eller alternative browsere pre-installeret. Jeg ser flere og flere klare tegn på at sagerne hænger sammen, og at det er en misforståelse at se browser ballot som en uafhængig sag.

Lars Larsson

De fleste kommentarer herinde viser at de pågældende slet ikke har været computer bruger i den periode hvor Microsoft virkelig misbrugte deres monopol.
Det lyder som om man bare kunne downloade en anden browser. Det kunne man ikke. Der var næsten kun Netscape og senere Opera. Og rigtig mange sider virkede ikke særligt godt i andet end ie.
Dermed var det kun muligt at surfe på internettet med Windows. Og da næsten alle dermed brugte ie og Windows til at se websider blev siderne kun designet til og testet til ie.
Microsoft sørgede for at at bundle website programmer til at lave "flotte" websites med blå office pakken. Disse programmer (blå. Frontpage) lavede ikke standard HTML kode. Men ie kunne forstå koden - ikke de andre.
Microsoft supplerede med at lave information server og index server der generede forkert HTML. Igen så det underligt ud i alm browsere.
Og sådan fortsatte det.

At sammenligne situationen med i dag giver ikke mening. Det var svært for almindelige brugere at installere en alt. Browser. Og med modem tog det 2-3 timer at downloade en ny - hvor man betalte par minut.

At arbejde i branchen dengang var et meget grimt syn. MS tværede alle ud på grimmeste vis.
EU var nok lidt sent på den i forhold til hvornår det var værst. Men at myndigheder skrider ind kan være nødvendigt, og måske har vi kun disse alternative platforme og browsere pga. Indgriben.

Lars

Finn Christensen

De fleste kommentarer herinde viser at de pågældende slet ikke har været computer bruger i den periode hvor Microsoft virkelig misbrugte deres monopol....

Du har så ganske ret Lars, der er nogen her, som ikke var til stede den gang eller har hul i hukommeren. Jeg sloges som andre på den tid også med et liv uden IE, og det lykkedes med utallige krumspring etc. da at holde Netscape kørende indtil jeg kunne springe til den første Firefox, hvor jeg har været siden :)

Microsoft laver samtlige 'numre' der kunne tænkes, så herfra kun en stille glæde over, at vi får nogle $ i vores fælles kasse.

Og de må gerne fortsætte den praksis dernede, med udskrivning af bøder på ~½ mia.€ af og til, indtil MS fanger beskeden.

Og ja, min harme har selvfølgelig sin årsag, da jeg her i Feb 2013 igen måtte aflive en præinstalleret IE på en spritny Win 8 maskine og så selv hente og installerer Firefox - ingen browservalg. De fatter det endnu ikke på den anden side af atlanten, selv efter så mange år og flere vink med en vognstang.

Log ind eller Opret konto for at kommentere