EU-Kommissionen har igen søgelyset rettet mod Microsofts cloud-virksomhed for at hindre den frie konkurrence. Det er en klage fra fire europæiske virksomheder, der har ført til den indledende undersøgelse, herunder fra den tyske software-virksomhed NextCloud.
Det skriver Reuters på baggrund af et spørgeskema, der er sendt ud til Microsofts kunder og konkurrenter. Denne indledende undersøgelse kan føre til en mere omfattende undersøgelse af Microsofts forretningsgange.
»Kommissionen har oplysninger om, at Microsoft muligvis bruger sin potentielt dominerende stilling på visse softwaremarkeder til at udelukke konkurrencen vedrørende visse cloud computing-tjenester,« som det lyder i spørgeskemaet.
Der bliver i spørgeskemaet blandt andet spurgt ind til, om der er nogle vilkår eller betingelser i Microsofts licensaftaler med udbydere af cloud-tjenester, der tillader konkurrenter at konkurrere effektivt.
Læs også: Skarp kritik af it-sikkerheden i EU: »Niveauet står ikke mål med truslerne«
»Vi evaluerer løbende, hvordan vi bedst kan støtte partnere og gøre Microsofts software tilgængelig for kunder på tværs af alle miljøer, inklusive dem fra andre cloud-udbydere,« skriver Microsoft i en kommentar til Reuters.
Microsoft er ifølge Reuters blevet idømt bøder for 1,6 milliarder euro, svarende til knap 12 milliarder kroner, for ikke at efterkomme EU's konkurrenceregler.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.