EU om fremtiden for GDPR: Nødvendigt at regulere brugen af kunstig intelligens

Illustration: canva.com
EU-Kommissionen skriver i sin rapport om GDPR’s første år, at man har set gode resultater, men man er ikke i mål.

EU-Kommissionen har udgivet en rapport om første år af GDPR.

Læs også: IDA: To ud af tre danskere mener GDPR er en succes

I en pressemeddelelse skriver Kommissionen at alle medlemslande undtagen tre – Grækenland, Portugal og Slovenien – har implementeret forordningen i deres nationale lovgivninger.

Kommissionen skriver også, at den fortsat vil hole øje med, at medlemslandene implementerer GDPR-reglerne grundigt, og ikke bare »forgylder« de nuværende regler.

Læs også: Nye retningslinjer fra EU: Data fra videoovervågning skal slettes indenfor 72 timer

Nødvendigt at regulere brugen af kunstig intelligens

Rapporten indeholder også flere afsnit om GDPR’s rolle i fremtiden. Blandt andet fremhæver Kommissionen nødvendigheden af at regulere brugen af kunstig intelligens, inklusive retten til ikke at blive sagsbehandlet udelukkende af automatiserede systemer.

Kommissionen nævner også selvkørende biler, smarte el-net og politiarbejde som områder hvor regulering af data i GDPR-regi bliver vigtigt i fremtiden.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere