EU forventes at godkende Microsofts Activision-opkøb

11. maj kl. 09:28
EU forventes at godkende Microsofts Activision-opkøb
Activision Blizzard står blandt andet bag den populære spilserie Call of Duty. Illustration: Activision Blizzard.
Microsoft har ifølge unavngivne kilder imødekommet EU's konkurrencemyndigheders krav om, at selskabet skal indgå licensaftaler med andre aktører på markedet for cloud-gaming. For få uger siden blokerede de britiske konkurrencemyndigheder den milliardstore handel.

EU's konkurrencemyndigheder forventes i næste uge at godkende Microsofts opkøb af Activision Blizzard, der har en værdi 69 milliarder dollars, svarende til knap 470 milliarder kroner.

Det skriver Reuters på baggrund af unavngivne kilder med kendskab til sagen.

Læs også: Cloud-bekymringer spænder ben for Microsofts rekord-opkøb af Blizzard

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det sker efter, at Microsoft har imødekommet EU-Kommissionens krav om, at Redmond-selskabet skal indgå licensaftaler med konkurrerende platforme på markedet for cloud-gaming.

Microsoft har ifølge Reuters indgået licensaftaler Nvidia, Boosteroid og Ubitus. Derudover har Microsoft indgået en aftale med Nintendo om at gøre det populære Call of Duty-spil tilgængelig på Nintendos platforme.

I slutningen af sidste måned blokerede de britiske konkurrencemyndigheder for handlen med henvisning til, at opkøbet vil hindre konkurrencen inden for netop cloud gaming.

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger