EU udforsker lov om krypteringsbagdør for myndigheder

I kølvandet på udmeldinger fra Obama og Cameron dukker arbejdspapirer om en europæisk bagdør på privat kryptering op i EU-regi.

De private krypteringsløsninger på mobiler, der skal beskytte brugernes private oplysninger, bliver oplevet som et stigende problem for efterretningstjenesterne og nu har EU også reageret. Et arbejdspapir om tvungen udlevering af krypteringsnøgler fra web-firmaer til myndigheder, cirkulerer forud for næste møde mellem EU’s indenrigsministre.

Det skriver Nyhedsbureauet Reuters.

Læs også: Obama: Nødvendigt med offentlig bagdør i privat kryptering

Forslaget kommer angiveligt fra EU’s antiterror koordinator, belgieren Gilles de Kerchove, der i dokumentet noterer sig, at privat kryptering breder sig i kølvandet på historier om efterretningstjenester, der med grov hånd plukker private oplysninger fra blandt andet sociale medier, gennem vidtrækkende eller vagt formuleret lovgivning.

Ifølge Reuters understreger Gilles de Kerchove i arbejdspapiret, at ethvert lovindgreb må respektere de fundamentale rettigheder, men tilføjer:

Læs også: EU-rapport: Borgerne skal have adgang til sikker, åben kryptering

»EU-Kommissionen bør udforske regler i forhold til at pålægge internet og teleselskaber i EU til at give...adgang til relevante nationale myndigheder til kommunikation,« hvad Reuters oversætter til, at firmaer skal afgive krypteringsnøgler på opfordring af myndighederne.

En talsmand for de Kerchove har afvist at kommentere på mediernes spørgsmål om papiret.

I et tidligere interview med Nyhedsbureauet Reuters, siger de Kerchove dog, at der i befolkningen er et udbredt ønske om at takle radikalisering og dermed begrænse strømmen af unge mænd, der tager til Syrien for at kæmpe med militante islamister, for derefter at fortsætte kampen tilbage i Europa.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (6)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#2 Martin R. Ehmsen

Gilles de Kerchove, der i dokumentet noterer sig, at privat kryptering breder sig i kølvandet på historier om efterretningstjenester, der med grov hånd plukker private oplysninger fra blandt andet sociale medier, gennem vidtrækkende eller vagt formuleret lovgivning.

Man kan dårligt undre sig over at kryptering breder sig, når man kan læse hvordan vores basale rettigheder gentagne gange krænkes.

  • 11
  • 0
#3 Jens Krabbe

I et tidligere interview med Nyhedsbureauet Reuters, siger de Kerchove dog, at der i befolkningen er et udbredt ønske om at takle radikalisering og dermed begrænse strømmen af unge mænd, der tager til Syrien for at kæmpe med militante islamister, for derefter at fortsætte kampen tilbage i Europa.

Masseovervågning kan ikke "begrænse strømmen af unge mænd, der tager til Syrien for at kæmpe med militante islamister". Det gøres ved paskontrollen, hvis man endelig vil gøre det. Men det har "befolkningen" altså ikke formelt taget stilling til endnu.

Masseovervågning er en trussel mod ytringsfriheden, privatlivet og dermed demokratiet.

Derfor håber jeg også, at der holdes fast i dette:

De Kerchove said he expected governments to adopt an EU approach that would build on improving cooperation under systems already available, such as for Europe's passport-free Schengen travel zone, and on existing institutions such as Europol and Interpol. The need for new legislation was limited, he said.

(Reuters)

  • 7
  • 0
#4 Mikael Ibsen

til enhver form for elektronisk kommunikation.

Megen snak fremføres for og imod det totale overvågnings-samfund, men resultatet er nu ikke særlig svært at forudse: Al fremtidig elektronisk kommunikation vil vil blive underkastet overvågning, kryptering eller ej, løfter om det modsatte eller ej, folkelig tilslutning eller ej.

Efterretningstjenesterne står med rette meget stærkt for tiden, og deres ønskesedler er at betragte som bestillings-lister, som ingen regering i længden kan afslå.

Overvågning af elektronisk kommunikation er kort sagt kommet for at blive, og den vil blive mere og mere finmasket efterhånden som algoritmer til automatisk analyse af selve menings-indholdet udvikles.

Men hvad med de "gammeldags" kommunikationsformer såsom brevskrivning, telefonsamtaler - eller direkte samtale mund til øre.

Brevskrivning kan ved behændig omgåelse af Grundlovens §72 bemærkninger om brevhemmeligheden underkastes generel overvågning, men det er en meget dyr og mandskabskrævende proces, ikke mindst, hvis modtager af brevet senere ikke skal opdage, at der er pillet ved konvolutten. Men selvfølgelig kan brevskrivning forbydes generelt som kommunikationsform - så er det problem løst indtil passende skanningsteknikker er blevet udviklet. Portosatserne her i øvrigt allerede startet udviklingen af afviklingen...

Telefonsamtaler kan aflyttes, men igen står vi overfor en meget dyr og mandskabskrævende proces. Her er ligger der imidlertid store muligheder i tale-genkendelse og tilsvarende algoritmer som i ordinær elektronisk overvågning.

Men hvad gør man ved mund til øre kommunikation ? Under Polpot styret i Cambodia, var det forbudt selv for familier at kommunikere om andet end lavpraktiske gøremål, og konsekvenserne af overtrædelse - eller bare mistanke herom - var fatale. Trods indlysende fordele ved disse metoder, skal man nok ikke forvente dem bragt i anvendelse lige med det første.

Et effektivt opbygget stikkersystem, som vi også har haft i Danmark for 150 - 200 år siden, er en god mulighed for at holde styr på visse dele af befolkningen, og kan suppleres med et stort erfaringsmateriale fra DDR-tiden, men den politiske vilje til den tilhørende mentalitets-konvertering af befolkningen kan nok ikke anses for værende til stede, med mindre terror-trykket bliver fatalt.

Tilbage bliver så diverse elektroniske aflytnings-implantater, som eventuelt kan tvangs-indopereres i landets borgere, suppleret med et tæt net af aflytnings- og positionsstationer, hvormed tale og bevægelser løbende kan registreres. Eller en variant af Googlebrillen, som altid skal bæres - 10 års fængsel for at glemme den - så både lyd, billeder af omgivelserne samt position kan følges.

Joh, der er store udfordringer - men også muligheder - for fremtidens politikere, hvis en virkelig effektiv befolkningsovervågning skal etableres for alle kommunikationsformer.

Det frygtindgydende interessante bliver, om vi virkelig ønsker et sådan samfund hhv. om vi overhovedet får en valgmulighed, sådan som verdenen uden om os udvikler sig.

Og resten er så et spørgsmål om moralen hos vore politikere - som vi dog endnu vælger selv.

  • 8
  • 0
#5 Ditlev Petersen

Under 2. Verdenskrig havde tyske radioer en seddel hængende på skalaknappen, der advarede om strenge straffe, hvis man stillede ind på udenlandske sendere. Måske skulle nye smartphones og andre computere udleveres med en seddel, der truede med slemme ting, hvis man fordrister sig til at benytte kryptering uden autoriseret bagdør. Så har politikerne "vist handlekraft" og situationen er ikke værre end før.

Jeg vil prøve at undgå at tænke for meget på, hvordan bagdøre, myndighedsmisbrug og respekt for de fundamentale rettigheder går op i en højere enhed. Min hjerne er allerede ved at brænde sammen.

  • 1
  • 0
#6 Christian Nobel
  • 2
  • 1
Log ind eller Opret konto for at kommentere