EU er klar med plan for et fælles coronapas
Europa-Kommissionen foreslog i går, at man laver et digitalt certifikat, der skal fungere som bevis for, at man enten har modtaget covid-19-vaccinen, er blevet testet med et negativt resultat, eller har haft sygdommen og er kommet sig igen.
Det skriver Europa-Kommissionen.
Meningen med coronapasset er, at europæere og andre, der opholder sig i unionen, skal kunne rejse frit mellem medlemslandene til sommer.
Ifølge Kommissionen, skal passet være gratis og tilgængeligt for alle. Det skal fungere både digitalt og i papirform, og begge typer skal indeholde en QR-kode for at sikre autenticiteten. Man vil også bygge en fælles indgang, der skal understøtte, at alle medlemslande kan verificere certifikaterne.
Ifølge Věra Jourová, kommissionens vicepræsident for værdier og gennemsigtighed, er passet en del af Europas genopretning:
»Det digitale grønne certifikat er en løsning for hele EU, som sikrer, at EU-borgere drager fordel af et harmonisk digitalt værktøj til at understøtte den frie bevægelse i EU,« udtaler hun.
»Vores nøglemål er at tilbyde et ikke-diskriminerende, sikkert og let-anvendeligt værktøj, der fuldt ud respekterer databeskyttelse. Og vi vil fortsat arbejde mod international konvergens med andre partnere.«
Man vil begrænse mængden af persondata i passet, og der skal for eksempel stå vedkommendes navn, fødselsdag og relevante informationer om vaccinering/test/raskhed.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.