Den Europæiske Union er nået til enighed om nye regler, der forbyder såkaldte datalokaliseringskrav og skal sikre den »frie bevægelse for ikke-persondata.«
Reglerne »komplementerer« GDPR - der udelukkende dækker persondata - og fjerner alle nationale restriktioner på datalokalisering bortset fra enkelte strengt nødvendige tilfælde i offentlige sektorer.
Derudover vil offentlige myndigheder i alle EU-lande få adgang til data i forbindelse med tilsyn og kontrol, uanset hvor det ligger eller behandles.
Tegn på protektionisme
Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd og Europa-Kommissionen blev enige om de nye regler i går aftes og vedtager dem officielt inden for de næste par uger. Derefter træder de i kraft et halvt år senere.
»Restriktioner for datalokalisering er tegn på protektionisme, hvilket der ikke er nogen plads til i et indre marked. Efter fri bevægelse for mennesker, varer, tjenester og kapital, har vi taget næste skridt med den her aftale for at sikre den frie bevægelse for ikke-persondata,« siger vice-præsident for det 'Digitale Indre Marked' Andrus Ansip i EU-Kommissionens pressemeddelelse.
Reglerne sætter også nye betingelser for cloud-tjenester, der skal gøre det nemmere for virksomheder at skifte mellem udbydere.
Dansk Erhverv: Stor dag for dansk datacenterindustri
Herhjemme har Dansk Erhverv allerede meldt begejstring for de nye regler.
»Det er en stor dag for det digitale indre marked og for datacenterindustrien i Danmark,« siger Poul Noer, chefkonsulent i Dansk Erhverv, i en pressemeddelelse.
Han udtaler sig videre, at reglerne især vil »gavne mindre virksomheder og start-ups, som ikke har ressourcer til at investere i datacentre eller cloudaftaler i flere forskellige EU-lande.
"Restriktioner for datalokalisering er tegn på protektionisme"...
Ja - vi vil gerne kunne beskytte os mod de værste ulykker.
" og fjerner alle nationale restriktioner på datalokalisering bortset fra enkelte strengt nødvendige tilfælde i offentlige sektorer."
Og hvad dækker det så? Det er da yderst interessant, om vi har lov til at beskytte vores infrastruktur, eller om vi ikke har.
Vi er reducerede til malkekøer for dataindustrien.....De ejer verden (mener de).
Det er muligt at vi er malkekøer, men nu kan vi selv vælge mejeriet der behandler mælken. Det er da et stort skridt i den rigtige retning.
Ser du nogen grund til at betale KMD eller andre ‘danske’ leverandører over-åger-priser for services, der kan fås bedre og billigere andre steder i EU ...?
Tak for svar, Henrik Sørnsen.
Jeg ser hverken nogen grund til at betale ågerpriser herhjemme eller i udlandet, men jeg ser meget gerne, at vi har ret til at finde så sikre løsninger som muligt mht. at passe på vores infrastruktur. I mine øjne bliver det sværere, efterhånden som afstanden vokser - både geografisk og kulturmæssigt/retssystemmæssigt etc.
Det er ikke helt klart ud fra artiklen, hvor skillelinjen går mht. at beskytte offentlige interesser - men jeg kan ikke lide, hvis det er noget, vi kun i helt særlige tilfælde har ret til at gøre.
Forhåbentligt kommer der en uddybning af, hvad der menes. Og jeg går ud fra, at det ikke hidtil har været sådan, at man ikke har haft ret til at vælge billigste løsning? Så der er vel tale om en udvidelse af private firmaers rettigheder på bekostning af samfundets manøvre- og valgmuligheder?
..Meeen EU har før udvandet vore rettigheder..
K
Og så plejer vi jo altså overhovedet ikke at udføre et eneste tilsyn, så det er en ringe trøst...
...at få ovenstående gennemført?:
https://jyllands-posten.dk/politik/ECE10703025/brian-mikkelsen-bliver-di...
Fra artiklen ovenfor: "Det er en stor dag for det digitale indre marked og for datacenterindustrien i Danmark,« siger Poul Noer, chefkonsulent i Dansk Erhverv, i en pressemeddelelse."
Der er to ting som det er vigtigt at være opmærksom på (*)
1) Forordningen omfatter kun data, som ikke er persondata. Der ændres intet ved databeskyttelsesforordningen (GDPR).
2) Det er kun et krav, at data skal kunne flyde frit inden for EU. Det som forbydes er nationale bestemmelser om at data skal opbevares i et bestemt lande, men ikke bestemmelser som kræver at data skal opbevares inden for EU.
Punkt 2) betyder, at forordningen faktisk bare etablerer den "free flow" status for ikke-persondata som allerede gælder for persondata.
Den fulde titel af databeskyttelsesforordningen er forordningen om
Det gamle databeskyttelsesdirektiv havde også den frie udveksling af personoplysninger inden for EU som en del af direktivets navn (og formål).
(*) Og to grunde til at vælge noget andet end denne forordning til at gå i panik over :)
Jesper Lund
Formand, IT-Politisk Forening
Tak, Jesper :-) Jeg var faktisk ikke klar over, at vi ikke simpelthen ikke har disse rettigheder ift. vore persondata (eller også har jeg glemt det).
Personligt synes jeg stadig, at det er skidt, at vi ikke har ret til at beslutte, at både persondata og vigtige offentlige data skal blive i landet (hvis jeg har forstået det rigtigt.)
Betyder det så at man kan streame film fra alle EU lande
Eller er der stadig plads til den blokering ?
“Restriktioner for datalokalisering er tegn på protektionisme, hvilket der ikke er nogen plads til i et indre marked. ”
Nej det har Danske Myndigheder, også hvis vi ser bort fra beviste ulovligheder og fejl.
EU har f eks. med GDPR som de første i Verden lavet noget som de store data monopoler er bange for.
Det er ulovlig, at lave geo blokeringen inden for EU. Det har det været i rigtigt mange år. Da streaming er en vare som alle alle andre, og den skal handles frit.
Det er mange år siden der kom dom i sagen om satellit bruger. Som kan købe et abo, i hvilken land de ønsker.
At der stadig er nogle begrænsninger på hvordan film må vises f eks. på dr og tv2, er på grund af den måde film købes ind på. Men det er på grund af den historisk måde, marked har fungeret på, og er sikkert på grænsen af EU lovgivningen. Men det er samtidigt en meget gamle distributionsform, som er ved at uddø.
Hvis der er f eks. som i dag, er pris og udbuds forskel på netflix i Norden og England. Så er det allerede i dag ulovligt. Du har ret til at købe og bruge et engelsk netflix abonnement, men ikke et amrikansk.
Det er min forståelse, at det der her er tale om, er data der har været underlagt nationale særbestemmelser om opbevaringssted.
I Danmark er dette tilfældet for en masse offentlige data, som med henvisning til 'krigsparagraffen' og andre regler om Rigets sikkerhed, har skullet opbevares på en sådan måde, at de kunne destrueres, hvis landet blev truet af fremmede magter … hvilket i praksis er blevet tolket som et krav om opbevaring indenfor rigets grænser.
I det omfang disse data ikke indeholder persondata kan de nu flyttes, så længe de forbliver i EU (og måske EØS?).
Lande som Tyskland og Norge (EØS land) har meget restriktive lovgivninger mht. placering af både offentlige og private data og disse begrænsninger må nu forventes at blive ophævet af den nye EU-lov.
Tak for uddybning, Henrik Sørensen.
Det tror jeg ikke, nordmændene er begejstrede for - se dagens artikel om skandalen i Helse Sør-Øst. Og jeg ville ønske, at vi tænkte mere som Norge og mindre som EU i denne sag.
Virkeligt? Jeg har lige tjekket Spotifys priser i forskellige EU lande. (Sjovt nok er DK det absolut dyreste land)
Priser Spotify (Premium pr md.):
DK: 99 DKK
DE:10 € (74 DKK)
IT: 10 € (74 DKK)
FR: 10 € (74 DKK)
NL: 10 € (74 DKK)
UK: 10 GBP (85 DKK)
SE: 99 SEK (72 DKK)