En EU-domstol har afgjort, at Microsoft ikke kan registrere Skype-navnet eller det tilhørende logo som varemærker.
Det skriver BBC.
Afgørelsen begrundes blandt andet med, at det sky-lignende design i Skype-logoet fører til, at ordet 'sky' bliver genkendt i navnet 'Skype', og derfor må Microsoft altså ikke registrere logoet som varemærke. Dommen dikterer dog ikke, at Skype skal skifte navn, og ifølge en talskvinde fra Microsoft bliver det heller ikke tilfældet.
»Vi føler os overbeviste om, at der ikke er nogen forvirring mellem de forskellige varemærker og tjenester, og vi vil appellere. Afgørelsen betyder ikke, at vi skal ændre produktnavn på nogen måde,« siger hun til BBC.
Læs også: Microsoft omdøber Skydrive til Onedrive
I 2014 omdøbte Microsoft sin cloud-tjeneste SkyDrive til OneDrive efter en lignende sag med BSkyB.