EU-domstol fastslår: Internetudbydere skal udlevere data om internet-pirater

Illustration: EU / Genevieve ENGEL / Nanna Skytte
En belgiske internetudbyder skal ifølge EU-domstolen udlevere data om kunder, der ulovligt har downloadet pornografisk materiale, som en virksomhed har ophavsret til.

Internetudbydere kan i visse tilfælde tvinges til at udlevere oplysninger om deres kunder, hvis de er mistænkt for at have downloadet materiale, som bryder med ophavsretten.

Det fastslår EU-domstolen ifølge the Register.

Domstolen skulle tage stilling til en konkret sag, hvor virksomheden Mircom International Content Management Consulting mente, at konkrete IP-adresser stod bag download og deling af pornografisk materiale, som virksomheden havde ophavsret til.

På den baggrund forlangte Mircom at den Belgiske internetudbyder Telenet skulle udlevere data om kunderne bag disse IP-adresser. Det nægtede Telenet imidlertid, og sagen røg først til en belgisk domstol, og senere videre til EU-domstolen.

Nu har EU-domstolen så fastslået at internetudbydere kan pålægges at udlevere data i den type sager, så længe det bliver gjort på en måde, hvor personoplysninger ikke kan misbruges.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (1)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 René Nielsen

Det er for så vidt rigtigt at internetudbydere kan pålægges at udlevere data, men domstolen opstiller 3 betingelser.

Det første var om peer-to-peer netværk kunne anses at videregive ophavsretligt beskyttet materiale. Altså om der var der en sag, der kunne besvares.

Det andet var om de rettigheder, som filmproducenterne har erhvervet, reelt blev udnyttet, da det ellers svarer til en 'copyright troll' (som ikke beskyttes), men blot kræver erstatning fra påståede krænkere.

For det tredje udtrykte EU-retten tvivl om den måde, IP-adresserne var blevet indsamlet på.

Personligt tvivler jeg på at det er blevet lettere at hedde "Njord Lawfirm" med denne dom. Da især punkt to jo knæsætter princippet om 'copyright trolls' ikke skal beskyttes af EU-retten og det var jo det som landsretten slog fast, at klienterne til Njord Lawfirm var (altså 'copyright trolls').

Punkt et og tre stiller spørgsmålstegn ved den hidtidige bevisoptagelse, da der jo mellem linjerne står, at det ikke var tilfældet for den sag som EU-retten dømmer om.

  • 4
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere