EU: Din streamingtjeneste skal kunne bruges over hele kontinentet

Hvis du har betalt for Netflix i Danmark, skal du også have adgang til tjenesten i resten af Europa, lyder budskabet i nyt lovforslag fra EU,

Det er ikke i orden, at et købt og betalt streaming-abonnement til tjenester som Netflix og Spotify kan holde op med at virke, når du rejser på ferie eller forretningsrejser. Det mener EU, som med nyt lovforslag vil gøre digitalt indhold tilgængeligt på tværs af unionen.

Det skriver BBC.

Læs også: Netflix frigiver sit værktøj til continuous delivery som open source

EU-kommissionen håber at reglerne kan træde i kraft i 2017 - samtidig med at roaming udgiften afskaffes i EU.

»Personer som lovligt køber indhold - film, bøger, fodboldkampe, TV series - skal have mulighed for, at tage dem med sig, hvorend de går i Europa,« siger Andrus Ansip, der er kommissionens vicepræsident for et samlet digitalt marked.

Læs også: Danske OnePlay vil være spilverdenens svar på Netflix

De nye regler vil ikke gælde for alle former for digitalt indhold - kun det der koster penge. Gratistjenester kan således stadig udelukke brugere på baggrund af en udenlandsk IP-adresse.

Loven skal ifølge Andrus Ansip også hjælpe dem, der producerer indhold, ved at gøre reglerne ens på tværs af landegrænser. Det er dog end nu uklart, hvordan tjenester endegyldig skal afgøre, hvor en bruger befinder sig i verden.

Lovforslaget er fremlagt af EU-kommissionen og bliver først endeligt godkendt, når det har været igennem parlamentet.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (7)
Bent Jensen

Det vare ikke længe før vi høre fra Distributører, om at deres forretningsmodel vil blive ødelagt. Og at det hele bare ikke er godt :-)

Men de må se om der ikke er lidt plads på Museum sammen med saddel, tønde, reb -mager samt kuske, telegrafister og Telefonrenseren.

At de som maskinstormer prøver at forsvare deres erhverv, forstår man godt, men det er en kamp mod vindmøller.

Så tag en tudekiks, der er ikke andre der begræder jeres uddøende. Lige som vi ikke mere skal betale for dem samme musik igen og igen, først på LP også CD. Men har den tilgængeligt overalt, for det meste meget billigt eller gratis.

Jens loggo

Jeg er da enig i det meste, men samtidig kan jeg ikke se, hvorfor de ikke selv skal have lov at bestemme, hvor deres tjeneste skal virke. Man er ikke tvunget til at bruge en specific streamintjeneste, hvis man synes vilkårende ikke er pengene værd.

Streaming er netop ikke uddøende. Det er CD/DVD/etc. der er uddøende, og som de pev over. Streaming er det vi alle ville have, og som derfor slog de gamle metoder. Endelig er nogle af dem holdt op med at pive, og har tilpasset sig teknologien i stedet. Nu er det så brugerne der piver.

Du køber ikke et stykke musik på en streaming tjeneste. Du køber kun adgang til det.

Bjarne Nielsen

Gad vide om det så også vil gælde DR?

Rygmarvsreaktionen vil nok være, at der ikke et tale om et produkt og derfor heller ikke om noget fælles marked - kultur, national egenart, yada, yada...

Men IMHO er det efterhånden ganske svært at se forskel på det som DR foretager sig for licensmidlerne og så det, som forskellige andre kommercielle aktører foretager sig. Så hvorfor skulle det ikke være muligt for en EU-borger i et andet land at tilkøbe sig DRs ydelser?

Hvis der er en lille lobbyist i maven på dig, så kører EU-Kommisionen såkaldte åbne konsultationer, og der er svjv. også en i gang for tiden om geo-blocking.

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 2017

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017
Jobfinder Logo
Job fra Jobfinder