EU brygger på regler mod masseovervågning med ansigtsgenkendelse

22. august 2019 kl. 09:517
EU brygger på regler mod masseovervågning med ansigtsgenkendelse
Illustration: studiostoks/Bigstock.
Efter flere sager om ansigtsgenkendelsessoftware i virksomheder og myndigheder er EU-Kommissionen nu gået i gang med at planlægge ny regulering mod teknologien.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Borgerne skal have ret til deres egne data fra ansigtskendelsessoftware, mener EU-Kommissionen, som er begyndt at undersøge, hvordan de med ny lovgivning kan sætte begrænsninger for brugen af teknologien

Det skriver Financial Times, som har talt med en række højtstående embedsmænd i kommissionen.

Lovgivningens mål skal være at begrænse »den vilkårlige brug af ansigtsgenkendelsesteknologi«, har en embedsmand sagt til avisen. Pointen er, at EU-borgerne skal have retten til at vide, hvornår deres data fra ansigtsgenkendelse bliver brugt – som en slags udvidelse af GDPR.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det vil formentlig ramme både virksomheder, offentlige myndigheder og efterretningstjenester, som udfører masseovervågning i det offentlige rum, skriver Financial Times.

EU-Kommissionens arbejde med at planlægge lovgivning for brugen af ansigtsgenkendelse er en del af opgaven med at udarbejde et sæt etisk baserede love for kunstig intelligens.

Den kommende kommissionsformand, Ursula von der Leyen, har lovet at præsentere en handlingsplan for kunstig intelligens inden for sine første 100 dage i kommissionskontoret.

7 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
7
23. august 2019 kl. 01:14

af Grundlovens paragraf 72, og den 500+ særegne undtagelser, og derfor antager jeg heller ikke, at dens ordlyd, eller noget lignende, vil forekomme i en evt. ny version af Grundloven. Der vil måske snarere, pænt indpakket, forekomme en formulering i newspeak, som fastslår statens uindskrænkede ret til at overvåge og checke borgernes bevægelser og adfærd, ude såvel som hjemme, uden specifik årsag.

6
22. august 2019 kl. 15:33

Nogle gange kan man godt føle at EU's embedsmandsapperat er opdelt i afdelinger der aldrig rigtigt kommunikerer med hinanden. Vi har GDPR der, uanset at visse aspekter kan kritiseres, havde til formål at sikre dataautonomi, og nu et forsøg på (forhåbenligt) at regulere ansigtsgenkendelse ordentligt. Samtidigt får vi Ophavsretsdirektivet og den kommende forordning om terror-relateret indhold, TERREG, der tydeligvis ikke har proportionalitet eller rettighedsbeskyttelse som prioriteter.


I en ny udgave af Grundloven, hvis den da nogensinde kommer, skal vi næppe forvente at se noget, der svarer til den nuværende paragraf 72, den om telefon- og brevhemmelighed - og husundersøgelser.

Husk på at § 72, ligesom størstedelen af rettighederne i grundloven, giver lovgiver et enormt stort råderum. For § 72's vedkommende er det muligheden for at lave undtagelser i lovgivningen. Som ét af mine undervisere i Individets grundlæggende rettigheder,KU-Jura's obligatoriske fag om menneskerettigheder, formulerede det: "§ 72 starter med at understrege at boligen er ukrænkelig, og bagefter forklarer den, hvordan man kan krænke boligen alligevel." Størstedelen af vores privatlivsbeskyttelse kommer fra den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

5
22. august 2019 kl. 12:53

Det er en god start - den skal klart indholde forbud mod ansigstgenkendelse i det offenlige rum. Det bliver eller er næppe et problem i det private rum, på fabriksområder og lukkede områder, hvor offenligheden i almindelighed ikke har sin normale gang.

Men at der bliver brugt ansigstgenkendelse på gader og stræder samt på veje hvor billister kører for at fange personer, der bør teknologien ikke bruges, heller ikke med vægt på indfangelse af forbryder, det har ikke været et problem før, og er det stadig ikke. Derfor vil terror kortet ikke kunne trækkes som forsvar. Det vil heller ikke være muligt at trække pædofolikortet, da sådan personer stadig fanges via gammeldags video og gammeldags efterforskning.

Hvis der ikke gribes ind, så vil det klart blive misbrugt i ussel marmmons navn, for at lave målrettet reklame for at drive forbruger ind i målrettet butikker til bestemte varer.

4
22. august 2019 kl. 12:33

Det kan være, at det smitter lidt af

Smitter af og smitter af, hvis det bliver en tvungen EU forordring, skal andre EU borgere forvente af danske myndigheder at få af vide hvordan/hvor/hvornår data anvendes.

Det giver et stort potentiale for at EU borgere vil forfølge dette i retten, EU retten vel at mærke, som så skaber præcedens.

Det er selvfølgelig først om 10 år men det er bedre end aldrig sker.

3
22. august 2019 kl. 12:17

af Grundloven, hvis den da nogensinde kommer, skal vi næppe forvente at se noget, der svarer til den nuværende paragraf 72, den om telefon- og brevhemmelighed - og husundersøgelser. Den er upraktisk og ubekvem for myndighederne, og ganske skidt egnet til at holde os balstyrige borgerne i skak med. Her er IT-baseret ubegrænset overvågning á la den kinesiske model meget meget bedre, Og vi er jo sådan set allerede godt på vej, jfr. teleselskabernes tvivlsomme registreringsaktiviteter, hvor man er gået så langt som til at obstruere den retssag, der skulle afgøre lovligheden heraf. Måske skandalen omkring tvivlsomme positiosoplysninger og ligeså tvivlsomme skyldsspørgsmål vil rette lidt op på den værste etiske ligegyldighed, men det er jo nok at ønske sig for meget. Det må derimod formodes, at "lovlig" overvågning strammes yderligere op med terrorfaren som løftestang, så fx. chipoplysningerne i de nye pas, og mange flere personlige oplysninger, skal bæres personligt hele tiden, kort sagt indførelse af en variation af temaet "chip i r.." fra fødslen. Men så går det selvfølgelig hurtigere i Lufthavnen, kombineret med kropsgennemlysning.

I'm so glad, I'm not young any more.

Så lad os ikke lige glemme:

Alt, hvad der kan bruges, vil blive brugt. Og alt, hvad der kan bruges, kan også misbruges. Og alt, hvad der kan misbruges, vil blive misbrugt. Om ikke før, så siden...

2
22. august 2019 kl. 11:18

Nej, det har du ret i.

Men overordnet, synes jeg, det er godt nyt og meget vigtigt.

(Det kan være, at det smitter lidt af. Langsomt går op for os herhjemme, hvilket overdrev, vi er ude på. Europa som spejl. Selvom vi almindeligvis er rigeligt selvoptagede og ved bedst, så kan det være, at det, med tiden, kan lægge et indirekte pres. Måske bliver vi klogere. Siger jeg håbefuldt. Til sammen med de skandaler, jeg et eller andet sted tænker, forventeligt må indfinde sig, med den tilgang vi har til emnet herhjemme).

1
22. august 2019 kl. 10:23

Få næppe betydning i DK; her er ikke tradition for at overholde EU-regler om overvågning :/