EU: Apps til corona-sporing skal være frivillige

Illustration: Bigstock
EU-Kommissionen håber, at EU-landene kan finde frem til en løsning, der gør det muligt at spore smittespredning af corona-virusset på tværs af landegrænser.

EU-Kommissionen beder onsdag medlemslandene om kun at bruge corona-sporings-apps på frivillig basis.

Det skriver Reuters.

Det fremgår som en af de foranstaltninger, der skal sikre, at grænserne mellem landene igen kan åbne og sikre, at turistindustrien igen kan komme i gang.

Læs også: Frankrig beder Apple om at fjerne funktion, der blokerer for landes corona-apps

De fleste medlemslande er lige nu i gang med at udvikle apps, der skal spore spredningen af den berygtede virus samtidig med, at man så småt begynder åbne samfundet op igen.

Netop genåbningen og håbet om, at turistindustrien igen kan komme på fode, får EU-kommissionen til at bede om interoperatbilitet de forskellige landes apps imellem.

Når EU-borgerne igen begynder at krydse hinandens grænser, er det vigtigt, at man kan følge spredningen landene imellem.

Kommissionens udmelding kommer i kølvandet af Frankrigs anklager om, at Apple skulle forsøge at ’underminere virusbekæmpelsen’, idet den amerikanske virksomhed har nægtet at ændre i Iphones kompatibilitet med den franske app ’StopCovid’.

Læs også: EU-datavagthund advarer mod nationale corona-apps

Apple og Google har styresystemer på 99 procent af verdens smartphones.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (2)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere