EU annoncerer ny data-aftale med USA: »Det er ikke noget, der gør nogen forskel«

Ursula von der Leyen, formand for EU-Kommissionen, har annonceret på Twitter, at Kommissionen har indgået en aftale med USA om en erstatning for overførselsgrundlaget Privacy Shield.

EU-Domstolen ugyldiggjorde overførselsgrundlaget med Schrems II-dommen forrige sommer, og derfor har europæiske virksomheder og myndigheder i snart to år haft kæmpe problemer med at overføre persondata til USA – eksempelvis ved brug af tech-giganternes cloud-tjenester.

Derfor kan det virke som om, at der nu er lagt op til jubel, når formanden går ud og annoncerer, at parterne er kommet i mål med en erstatning. Data kan igen flyde uproblematisk mellem EU og USA, må man forstå. Men ifølge de danske eksperter på området, skal danske organisationer, der er afhængige af amerikansk cloud, vente med at fejre lidt endnu.

»Det her er alene et politisk statement og en politisk velvilje til at blive enige, men det er ikke noget, der gør nogen forskel for danske dataansvarlige her og nu,« siger Henning Mortensen, formand for Rådet for Digital Sikkerhed.

Betyder udmeldingen noget for danske dataansvarlige, der eksempelvis gerne vil bruge amerikansk cloud?

»Den betyder ingenting her på den korte bane. Der er ikke noget, der betyder noget, før vi har et nyt overførselsgrundlag, som vi kan sætte os ned og læse og forholde os til,« understreger han.

Det samme vurderer Allan Frank, jurist og it-sikkerhedsspecialist ved Datatilsynet:

»Det kan have en betydning på sigt, men da der ikke er nogen egentlig tilstrækkelighedvurdering endnu, så har det på nuværende tidspunkt ingen betydning for danske dataansvarlige.«

Langt fra officiel aftale

Selvom Ursula von der Leyen skriver i sit tweet, at:

»Glade for, at vi er nået til enighed om principperne i en ny aftale for transatlantiske dataoverførsler. Den vil føre til forudsigelig og troværdige dataoverførsler, som balancerer sikkerhed, retten til privatliv og databeskyttelse,« så er der ifølge eksperterne lang vej endnu.

Først skal EU-Kommissionen nemlig lave en tilstrækkelighedvurdering af USA, og den mangler stadig, fortæller Henrik Udsen, professor i persondataret ved Københavns Universitet:

»Juridisk set skal der foreligge en tilstrækkelighedsvurdering og en gennemførelsesretsakt fra Kommissionens side. Først derefter vil aftalen juridisk set have status som et dokument, man kan overføre på baggrund af,« understreger han.

»Det er ikke sådan, at bare fordi man nu melder ud, at aftalen er indgået, så kan man fra i morgen overføre på baggrund af det her grundlag.«

Sponseret indhold

V2 Briefing | GENERATIV AI: Sådan bruger du det professionelt

Kunstig Intelligens

Derfor er vi lige nu ikke tættere på en ny Privacy Shield, mener Henning Mortensen. Ifølge han skal udmeldingen ses som et udtryk for politisk velvilje og ikke så meget mere, end det.

»Jeg ville have været meget mere fortrøstningsfuld, hvis de havde sagt mere. Hvis de var kommet med måske ikke alle principperne, men i det mindste bare nogle af dem. For eksempel, at amerikanerne har tænkt sig at begrænse overvågningen eller gøre et eller andet ved forventningen om, at den her løsning kommer tættere på Domstolens fokus på de fundamentale rettigheder,« siger han og tilføjer:

»Det kunne de sikkert være blevet enige om tilbage i juli 2020; principper om, at vi skal have en eller anden aftale med hinanden, som overholder nogle fundamentale rettigheder.«

Noyb: USA vil ikke ændre sin lovgivning

Privacy-organisationen ‘None of Your Business’ (noyb) har også reageret på udmeldingen fra Ursula von der Leyen og skriver i en pressemeddelelse, at man har oplysninger om, at USA ikke har i sinde at ændre sin overvågningslovgivning på trods af en ny aftale.

»Det er ærgerligt, at EU og USA ikke har benyttet situationen til at blive enige om en ‘no spy’-aftale med grundlæggende garantier fælles for ligesindede demokratier. Kunder og virksomheder kan se frem til flere år med juridisk usikkerhed,« udtaler organisationens grundlægger, Max Schrems, i pressemeddelelsen.

Men hvis ikke USA ændrer sin overvågningslovgivning er det tvivlsomt, om en ny aftale kan godkendes af EU-Domstolen, mener Henrik Udsen.

»Umiddelbart kan det se vanskeligt ud, hvordan man kan lave en ny aftale, der vil overholde kravene i charteret og i forordningen, hvis der ikke er nogle ændringer af amerikansk lovgivning. Men det er selvfølgelig svært at sige noget om, før man har set den aftale, der måtte være indgået,« fortæller han.

På trods af noybs informationer, skal man huske på, at Max Schrems ikke har siddet med til forhandlingsbordet, og derfor er det ‘gisninger’, fortæller Henning Mortensen og uddyber, at det endnu ikke kan udelukket, at USA’s præsident Joe Biden kommer med en direktiv, der begrænser den amerikanske overvågningslovgivning.