Et succesfuldt offentligt it-projekt: Udvikler-engagement har været afgørende
Midt i diskussionen om nedlidte, usikre, forsinkede og fordyrede offentlige it-projekter er der også eksempler, der skiller sig positivt ud.
Et af dem er DAWA, Danmarks Adressers Web API (DAWA), et it-projekt, der som en del af Grunddataprogrammet tilbyder alle interesserede gratis adgang til autoritative data og it-funktionalitet om Danmarks adresser, vejnavne og postnumre til brug i it-systemer både i det offentlige og det private.
Det offentlige it-udviklingsprojekt har været i gang siden 2013, hvor starten på udviklingen af en prototype gik i gang med første release i 2014.
Man startede altså i det små med få brugere - eller opkoblede it-systemer - fuldstændig som f.eks. folkene bag MobilePay også på it-konferencer har fortalt om.
Udviklet i Javascript og drives hos Amazon af Netic. Den oprindelig version af DAWA blev udvikling af Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering selv, men udviklingen overgik i 2014 til Trifork. Kommunikation mellem klientprogrammet og DAWA foregår via HTTP protokollen. Klientapplitionen sender et GET request, hvor URL'en specificerer de ønskede data, og modtager efterfølgende et response med de ønskede data. Hvordan dette gøres programmatisk afhænger af platform og programmeringssprog. Styrelsen har for at gøre det lettere at komme i at programmere op mod DAWA lavet nogle programmeringseksempler baseret på forskellige platforme og programmeringssprog: C# og .NET. Kodeeksemplet viser hvorledes man i C# programmere enkle opslag i DAWA, samt hvordan man vha. af streaming kan modtage en større datamængde uden at modtage det som et samlet hele. Du kan finde C# kodeeksemplet i SDFEs GitHub repositorie. JavaScript og jQuery. Kodeeksemplet er en lille mobil web applikation, Danmarks adresser i lommen, som viser hvorledes DAWA kan kaldes fra JavaScript ved brug af jQuery. Du kan finde JavaScript kodeeksemplet i vort GitHub repositorie. SDFE planlægger at tilføje kodeeksempler i andre sprog og platforme. Oppetiden på DAWA er 99,99 procent. Kører parallelt et aktivt og et passivt miljø, hvor nye releases frigives på det passive som aktiveres, når ny funktionalitet er testet af. Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og EffektiviseringDAWA specs
»Omverdenen havde ikke det store kendskab til DAWA, da det gik i produktion, så vi forsøgte ikke at begrænse antallet af anvendere – tværtimod. Men det har været en klar fordel, at vi har kunne lade DAWA udvikle sig driftsmæssig over tid til det større og større load,« siger Finn Jordal, der er specialkonsulent hos Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, SDFE, der står bag DAWA.
I dag forsyner DAWA 1700 it-systemer med adresser, har 200.000 unikke brugere om ugen - og håndterede 900 mio. requests sidste år.
Det har dog været en lang rejse at nå dertil:
Det har været svært at udbrede kendskabet til et produkt som DAWA. Som grafen viser, gik der ca. et år før vi kunne se at vor omverden for alvor begyndte at anvende DAWA, siger Finn Jordal.
Ude fra set skulle man tro at en adresse er en adresse. Men sådan er det langt fra. Eksempelvis kan H.C. Andersens Boulevard i København skrives på mange forskellige måder med forskellig placering af punktummer og mellemrum.
Det er noget rod i en it-verden, fordi det skaber dubletter og behov for manuel sortering og datavask.
Det gælder f.eks. hos webshops, hvor gentagelse af samme adresse i it-systemer skaber uorden i kundedatabaserne. Men fejlbehæftede adresser kan også have mere alvorlige følger:
»Det kan have fatale konsekvenser, hvis en ambulance ikke kommer frem til det rette sted som følge af en misvisende adresseoplysninger,« fortæller Finn Jordal.
Han tøver ikke med at kalde projektet en succes. Og det skyldes i høj grad, at man hele vejen i det snart 4-årige projektforløb har værnet om en intensiv dialog med brugerne, som er udviklere af de it-systemer der er koblet op på DAWA:
»Vores mål om at fokusere på slutbrugerne har båret frugt. Vi mente, at hvis DAWA skulle blive et enkelt, udbredt og attraktivt produkt til gavn for forbrugerne, så skulle vi i dialog med de faktiske brugere, som er udviklerne. Og det er lykkedes at få meget feedback og kommentarer undervejs i udviklingen, hvilket vi sætter stor pris på,« siger han.
Et behov der er implementeret er fra Region H, der havde brug for en funktion der koblede et postnummer automatisk på en adresse.
DAWA tilbyder i dag en række funktionaliteter: adresseindtastning med autocomplete, adressesøgning, adresseopslag, adressevask, adressevalidering eller etablering af en opdateret, lokal kopi af adressedata.
Data tilgås enten i form af download eller direkte i form af et web API.
Svingende kvalitet i danske adresser
Baggrunden for projektet var, at der ikke tidligere fandtes et autoritativt adressetjeneste i Danmark. Behovet betjent af mange forskellige offentlige og private adressedatabaser.
Med svingende brugervenlighed, eksempelvis krævende nogle databaser, at man tastede ind i syv forskellige felter.
Staten har længe drevet BBR og senere Danmarks Adresseregister, DAR, som Danmarks autoritative register for adresser og vejnavne. Men DAR er rettet mod kommunerne, og der manglede en overbygning på DAR, der kunne sikre nem adgang til data i tråd med grunddataprogrammets målsætning, altså en it-tjeneste og ikke bare en database.
»Vi så et potentiale i, at fremfor at brugerne individuelt skulle etablere adressefunktionalitet til it-systemer, der havde brug for at adressedata, så kunne vi skabe en fælles adressefunktionalitet. Det ville også blive billigere for alle,« siger Finn Jordal.
Og ledelsesopbakningen til it-projektet - et emne som også er meget omdiskuteret for tiden - har været der fra starten, lyder det:
»SDFE’s direktion og grunddataprogrammet har givet DAWA projektet gode rammer til at fokusere på at få en god forståelse anvendernes behov og ud fra den udvikle DAWA i en retning, som opfyldte disse behov,« siger Finn Jordal.
Selv om projektet generelt har kørt fint, har der også været bump på vejen.
I juni sidste år frigav man en ny version af DAWA. Det inaktive driftsmiljø skulle så efterfølgende opdateres til gældende version. Under dette arbejde med opdatering af det inaktive miljø blev det ved en fejl udført på det aktive miljø (produktionssystemet). Det medførte, at produktionssystemet blev tømt for data og måtte reetableres fra en backup.
Det har også skabt problemer, at nogen it-systemer anvender DAWA til validering og deres samarbejdspartnere ikke gør. Her bliver DAWA hurtigt udpeget som ”synderen”.
En beskrivelse af en sådan sag findes her.
Uanset udfordringerne er nye funktionalitet løbende på vej. I øjeblikket arbejder man på at skabe et direkte link fra adresse til ejendomsnummer i BBR.
Valgt kæmpe specificering fra
Version2-blogger, direktør Yoel Caspersen, Kviknet, er blandt de begejstrede brugere af DAWA.
»Jeg anvendte første gang DAWA til mit aktivistiske projekt omkring forbedring af tjekditnet.dk - og jeg kunne med det samme se, at det var anderledes end det sædvanlige software, vi ser fra det offentlige,« siger han til Version2.
Han oplever f.eks. hos Skat gamle systemer, der bukker under, når selvangivelsen skal tjekkes, men DAWA er anderledes:
»Tjenesten er tilsyneladende kodet af udviklere, der går op i deres arbejde - systemet er hosted hos Amazon, og der er adskillige underliggende IP-adresser, hvilket afslører, at man allerede har gjort sig nogle tanker om redundans og skalering,« tilføjer Yoel Caspersen.
Samtidig roser han den nemme og ubesværede tilgang til de offentlige data. Ikke noget med at skulle betale pr. opslag, tilmelde sig eller andet bøvl - det er bare at gå i gang.
Kviknet har med succes anvendt DAWA til adresseopslag på selskabets website, hvilket ifølge direktøren har forbedret bestillingsflowet væsentligt.
»Vi kan også se, at DAWA lytter til konstruktive input - f.eks. har de for nylig fået IPv6-understøttelse på deres system, hvilket er et særsyn i det offentlige.«
»Det er fedt at se en offentlig myndighed, der tager ansvar for udviklingen af sine systemer og tænker det ind i en større sammenhæng. Åbne offentlige data rummer et kæmpe potentiale, hvis det gøres rigtigt,« siger Yoel Caspersen.
Drop de store kravspecs
Finn Jordal anbefaler andre, der arbejder med offentlig it, en åben og trinvis udvikling:
»Vi fravalgte fra starten at specificere hele projektet og al funktionalitet og så bygge det. For det ville gøre det svært at følge behovene ude i samfundet,« forklarer Finn Jordal, der overordnet set har følgende forklaring på, hvorfor der er forskel på succesen med offentlige it-projekter.
»Mange bruger meget tid op at kravspecificere deres it-projekt i detaljen, og forskere som Søren Lauesen (IT-Universitet, red.) peger på, at det ikke er den optimale måde at gøre det på – men mere at formulere hvad det er man vil opnå med systemet. Mit bud er, at mange offentlige projektejere med fordel kunne fokusere mere på resultatet – dvs. brugernes behov og arbejdssituationer end på, hvad systemet teknisk skal gøre i it-processerne.«
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
