Et kig under kølerhjelmen på Nordkoreas egen Linux-udgave RedStar OS

Nordkorea benytter Open Source til at undergrave ytringsfriheden – to tyske forskere har prøvekørt RedStar OS

Nordkoreas helt egen Linux-udgave RedStar OS er sædvanligvis ikke tilgængelig udenfor det lukkede lands grænser. Men to tyske forskere, Niklaus Schiess og Florian Grunow, har haft mulighed for at afprøvestyresystemet, og fremlagde i går deres resultater på konferencen Chaos Communication Congress i Hamborg.

RedStar OS er baseret på linuxdistributionen Fedora 11 fra 2009 med en Kernel fra 2011 samt en brugerflade, der grafisk efterligner Mac OSX. Styresystemet indeholder alt hvad den alminelige bruger har behov for her i blandt tekstbehandling, software til at lave musik og en modificeret udgave af Firefox-browseren.

»De (Nordkorea … red) bruger noget, der i sit udgangspunkt skal støtte ytringsfrihed,« fortæller Florian Grunow til websiden Motherboard, om årsagen til at, at han og Niklaus Schiess ville dokumentere funktionaliteten i RedStar OS, der går direkte imod principperne i Open Source.

Automatisk mærkning af filer

En af ekstrafunktionerne i RedStar OS er en automatisk mærkning af de filer, som computeren kommer i kontakt med. Hvis der for eksempel indsættes en USB-nøgle med dokumenter, foto eller video i maskinen, indskriver RedStar OS en krypteret udgave af serienummeret på computerens harddisk i filerne, og mærker dem dermed.

”Formålet er at kunne spore, hvem der har haft fat i filen, hvem der har oprettet den, og hvem der har åbnet den,” fortæller Niklaus Schiess, der beskriver RedStar OS som et særdeles skræddersyet styresystem med en række ekstra sikkerhedsfunktioner.

Foruden en forudinstalleret firewall har RedStar OS ekstra beskyttelse af systemets kernefiler. Software holder ganske enkelt øje med, om der forsøges foretaget ændringer i disse filer, og sker det, genstarter systemet automatisk. Det kan ifølge Schiess resultere i en endeløs række af genstarter.

RedStar OS er beskyttet mod sine egne brugere

RedStar OS har selvfølgelig også indbygget antivirus software, der ikke overraskende henter sine opdateringer fra en server placeret i Nordkorea. På samme måde peger styresystemets internetbrowser også mod nordkoreanske IP-adresser, som der ikke adgang til fra omverdenen.

Alle disse ekstra sikkerhedsforanstaltninger er ikke rettet mod hackere udefra, der forsøger at bryde ind i Nordkoreas computersystemer, men er i stedet rettet mod RedStar OS’ egne brugere, vurderer Schiess og Grunow.

De to tyskere er derimod ikke helt sikre på, hvorfor udviklerne bag RedStar OS har valgt at benytte modificerede krypteringsalgoritmer baseret på etablerede algoritmer såsom AES. Men de mener, at det enten skyldes Nordkoreas frygt for uautoriserede bagdøre i vestlig kryptering, eller at udviklerne ganske enkelt mener, at de har kunnet lave en bedre kryptering.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (3)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere
Jobfinder Logo
Job fra Jobfinder

Call to action

Nordkoreas helt egen Linux-udgave RedStar OS er sædvanligvis ikke tilgængelig udenfor det lukkede lands grænser. Men to tyske forskere, Niklaus Schiess og Florian Grunow, har haft mulighed for at afprøvestyresystemet, og fremlagde i går deres resultater på konferencen Chaos Communication Congress i Hamborg. RedStar
OS er baseret på linuxdistributionen Fedora 11 fra 2009 med en Kernel fra 2011 samt en brugerflade, der grafisk efterligner Mac OSX. Styresystemet indeholder alt hvad den alminelige bruger har behov for her i blandt tekstbehandling, software til at lave musik og en modificeret udgave af Firefox-browseren. »De (Nordkorea … red) bruger noget, der i sit udgangspunkt skal støtte ...