Et flueben i den forkerte boks kan koste 720.000 kr

Forvirring om komplicerede licensregler får ofte virksomheder til at blive taget med bukserne nede, når de hårde auditører kommer på besøg. Kontrollen er taget til, lyder det fra rådgivningsvirksomhed.

Der bliver ledt i både skuffer, kommoder og på paller ude i baggården for at finde computere, der indeholder licenspligtig software. Et besøg fra de store softwarevirksomheders berygtede auditørkorps kan være en hård omgang for mindre virksomheder, der i flere tilfælde ender med at skulle betale bøder, som de ikke havde regnet med.

De såkaldte audits, hvor softwarevirksomheder som eksempelvis Oracle, IBM og Microsoft kontrollerer, om kunderne betaler deres licens, er taget til i styrke, lyder det fra rådgivningsvirksomheden ITAMorg, som leverer kurser i blandt andet at håndtere licensregler.

»Det er blevet et forretningsområde, der er let for softwarevirksomheder at tjene penge på,« siger ITAMorg’s direktør Jesper Østergaard til Version2 og påpeger, at især i Danmark, hvor virksomhederne generelt ønsker at overholde deres licensaftaler, så kan det føles som et overgreb, når de bliver mødt af mistro.

Oracle er eksempelvis tidligere blevet kritiseret for at skabe fjendtlige relationer til nogle af kunderne med sin håndtering af auditerings- og licensregler af den britiske organisation Campaing for Clear Licensing (CCL). I en undersøgelse blandt 100 Oracle-kunder verden over, mente 92 pct. af de adspurgte virksomheder, at Oracle ikke havde kommunikeret klart ud om ændringer i licensen. Undersøgelsen giver dog kun et begrænset billede, da Oracle på verdensplan har over 400.000 kunder.

Oracles danske landechef Kenneth Johansen har tidligere udtalt til Computerworld, at han ikke genkender det billede, som CCL tegner.

Her er de tre mest gængse licensfælder

Det er let at overse noget i reglerne, der gør en licenspligtig ifølge ITAMorg’s direktør.

»Det kan være meget små regler, man bliver fanget på, og så føler man sig taget med bukserne nede, når auditørerne kommer forbi,« siger Jesper Østergaard og peger på tre områder, hvor virksomhederne ofte går galt i byen.

I takt med at medarbejderne får iPads eller arbejder på deres hjemmecomputer, bliver flere og flere devices forbundet med virksomhedens software og systemer, og det kan hurtigt få konsekvenser for licensen.

»Det at du kan tilgå information, som kun er tilsigtet en brøkdel af personerne i virksomheden, gør dig licenspligtig. Der er mange, der bliver fanget i den fælde,« siger Jesper Østergaard.

Flere virksomheder ender også med at betale alt for meget i licens, fordi de har tilvalgt funktioner til deres software, som de ikke har brug for. Og nogle gange er det svært at gennemskue, hvilke funktioner der udløser en større licensregning.

Eksempelvis koster det 80.000 kr. for en Oracle Server licens, men en administrator skal blot sætte et enkelt flueben i en checkboks for at udløse Enterprise-udgaven, der koster 10 gange så meget ifølge ITAMorg. Det giver virksomheden en meromkostning på 720.000 kr.

»Nogle bruger dyrere versioner af software end højst nødvendigt, fordi man ikke har procedurer for at deploye software og trække det tilbage igen. Det lille flueben har kæmpe indflydelse på omkostningerne,« siger Jesper Østergaard.

Til sidst kan også en enkel hardwareopgradering udløse en større licensafregning ved kasse et. Ikke fordi man skal købe mere software, men fordi licensen er betinget af ens hardware. Skifter man eksempelvis fra en standalone server til en virtualiseret server, så kan det påvirke licensen. Og opgraderer man eksempelvis en computer fra single core til de mere moderne quad core, så vil man i nogle tilfælde skulle betale fire gange så meget i licens, fordi licensen afregnes pr. kerne og ikke pr. computer.

»Der er mange, der ikke tænker over det. Man skal have processer for ændringer i virksomheden, for der er licensændringer næsten hver gang, man gør noget,« siger Jesper Østergaard og advarer:

»Ellers får du problemer, når audits slår ned.«

Version2 bragte tidligere på dagen en citathistorie fra Computerworld om, at Oracle var blevet kritiseret for at ændre sine licensregler bag om ryggen på kunderne i Danmark. Version2 har ikke selv været i stand til at verificere oplysningerne, og vi har derfor valgt at fjerne artiklen fra vores site igen, efter vi har talt med de involverede parter i historien.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (19)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Poul-Henning Kamp Blogger

"Eksempelvis koster det 80.000 kr. for en Oracle Server licens, men en administrator skal blot sætte et enkelt flueben i en checkboks for at udløse Enterprise-udgaven, der koster 10 gange så meget ifølge ITAMorg. Det giver virksomheden en meromkostning på 720.000 kr."

Det lyder meget spøjst...

Mig bekendt har kontrahenter et selvstændigt ansvar for at sikre sig at den der underskriver en kontrakt er berettiget dertil på vegne af dem de underskriver for.

Det er f.eks derfor banker har et opslag hængende om hvem eller hvordan en gyldig underskrift for filialen ser ud.

Jeg tvivler på at der er ret mange DBA'er der har lov til at underskrive 720.000 kroner i årlige udgifter.

Det forandrer naturligvis ikke på at der er et kontraktproblem hvis DBA'en enabler features der ikke er licens til, men her kan man jo undre sig over at Oracle leverer en masse ting ud over kontrakten og nærmest gør alt hvad de kan for at folk skal "falde i" og bruge mere end de har lov til.

Firmaer burde insistere på, i kontraktens ordlyd, at Oracle kun leverer præcist hvad der er aftalt.

Det fjerner sandsynligvis også ca. halvdelen af koden og dermed halvdelen af sikkerhedsfejlene når det kommer til stykket...

Poul-Henning Kamp Blogger

Men DBA'en vil sikkert få besked på (af sin manager) at udfylde en formular med ønsket funktionalitet, som en anden så underskriver og sender til ORACLE.

Og så vil chefen stille kritiske spørgsmål når tilbudet lyder på 800.000, -

Nej, det er ikke der jeg ser problemet.

Problemet er når der er "licens-audit" ("Flot Database I har her, en skam hvis der skete noget med den...") og DBA'en (sådan set ligegyldigt af hvilken årsag) har enablet ting der ikke er i kontrakten.

I min optik bør kunden i kontrakten sikre sig at den situation er en "fejlbetjening" og ikke et kontraktbrud og det gøres nemmest ved at insistere på at Oracle kun levere det i kontrakten aftalte.

Omvendt mener jeg at Oracle har en meget svag sag hvis de overleverer og derefter udsteder dummebøder fordi folk er kommet til at bruge det -- specielt fordi Oracles defaults ikke reflekterer kontraktens ordlyd.

Jesper Lund Stocholm Blogger
Frithiof Jensen

Hvis IT-afdelingen vil tages alvorligt og "sidde med ved bordet" i bestyrelsen, så skal den väre "strategisk*".

Eftersom Implementeringen af "strategisk" også skal kunne forstås af ökonomerne ud fra 5 PowerPoint slides, så betyder det at IT-afdelingens driftsomkostninger skal väre store nok til at väre en af posteringerne i den årlige rapport, og ikke den nederste på listen heller.

Virksomheder som Oracle, Dassault og VMware leverer den magiske sovs der skal til!

*) Det der tekniske med at butikken dör hvis serveren crasher er alt for indviklet at forklare, den per-definition uklare forklaring skaber tvivl, tvivlen tilkalder "second opinions" og för man ved af det så svärmer hele butikken med konsulenter (sälgere i drag), som tilbyder "lösninger" på alt, pludseligt er det hele outsourcet, cloud'et og väk - på när en PFY med noget windows-support og kabler.

Knud Høgh Knudsen

Når man afinstallerer en SW på sin PC, F.eks. MS Outlook registreres dette ikke hos MS på ens konto over antal købte licenser. Det sker ofte når en PC crasher og man geninstallerer Windows(eller reparatøren gør det), og dermed er alt ens SW slettet, og man må hente det igen med forbrug af en ny Product Key.
Men netop dette interesserer sikkert ikke MS......(Har prøvet det flere gange med en Lenovo PC der har været til reparation 5 gange. Nu har jeg opgivet og lever med de indbyggede fejl = bloatware indbygget af Lenovo i Windows.)

Thorbjørn Nielsen

Jeg har tidligere arbejdet med både Oracle og PostGres installeret på samme fysiske server. Vil til enhver tid vælge sidstnævnte. Vi opgav med tiden Oracle af flere årsager, bl.a. på grund af performance (svartider på simple select queries), funktionalitet og licensforhold (pris/skalérbarhed). Oracle er/var et godt databasesystem, men til vores formål var der bare andre alternativer, som ikke bare var billigere men også bedre.

Og nu spørgsmålet... Hvor svært er det egentlig at lave en kontrol for hardware, og om hvorvidt det modsvarer den licens der er købt? Eller endnu bedre... kun anvende det antal processorer, der er købt licens til?

Man kunne tro, at det er en bevidst handling ikke at indbygge sådanne checks.

Kim Jensen

Oracle må være et meget bedre produkt end jeg gik og troede, hvis kunderne forbliver til trods for adfærd og mistænkeliggørelse som denne.

Har oplevet flere Offentlige instanser både i Danmark, England & Tyskland, hvor de ved udgangen af året lige har et rest budget der skal opbruges, ellers kappes budgettet næste år.

At se helt ny hardware med dyre support aftale indkøbt, der blot bruges som dørstopper eller kaffeborde - er næsten til at græde over.

Nuvel, Oracle leverer nogle solide database produkter - der, uanset hvad, faktisk kører utroligt stabilt.

Jens Jönsson

Og nu spørgsmålet... Hvor svært er det egentlig at lave en kontrol for hardware, og om hvorvidt det modsvarer den licens der er købt? Eller endnu bedre... kun anvende det antal processorer, der er købt licens til?

Man kunne tro, at det er en bevidst handling ikke at indbygge sådanne checks.

Ikke særligt svært i min optik. Men jeg kan også sagtens kloge mig, jeg er ikke programmør og software sælger.

Men det har altid undret mig at det er så svært. Hvor mange PC'ere må koble op til Windows serveren. Jeg indtaster 10, for det er det antal licenser der er købt. 3 dage efter er der 13 tilsluttet og de kører alle fint ?!?!

I gode gamle Novell NetWare v3.12 dage, der købte man 10 licenser og så kunne 10 logge på. Når nr. 11 forsøgte fik man en licensfejl....
Sværere var det ikke...

Så et klogt hoved der laver software med licensstyring á la ovenstående, må meget gerne forklare mig, hvorfor det I dag ikke kan lade sig gøre!

Lars Lundin

Omvendt mener jeg at Oracle har en meget svag sag hvis de overleverer og derefter udsteder dummebøder fordi folk er kommet til at bruge det -- specielt fordi Oracles defaults ikke reflekterer kontraktens ordlyd.

Jeg kender en systemadministrator, der i de seneste nogle år vedligeholder maskiner med proprietær software.

Han fortæller hårrejsende historier om hvor svært det faktisk er - også for folk med teknisk indsigt, faktisk at være sikre på at anvendelsen af softwaren holder sig inden for kontraktens betingelser.

Det er tydeligtvis en del af leverandørernes forretningsmodel.

Een af grundene til at jeg er glad for mit job er at jeg ingen kontakt har med proprietær software.

Henrik Madsen

Man skulle vel ikke syntes det var SÅ svært at lave et system så den licens man har købt kun giver adgang til de funktioner som man har betalt for.

Hvis det felt der skal sættes flueben i er "gråt" eller der kommer en TYDELIG advarsel om at "Ønsker du at aktivere denne feature, så husk det koster en ny licens" så var ingen jo i tvivl om, om det var ok at sætte fluebenet.

Derfor må man antage at firmaer som Oracle lader disse felter stå "åbne" som en slags fælde og så håber de på at kunden hopper i fælden og får aktiveret det.

Eller hvad ?

Poul Pedersen

Man skulle vel ikke syntes det var SÅ svært at lave et system så den licens man har købt kun giver adgang til de funktioner som man har betalt for.


Når dummebøder eller "forlig" er en del af ens forretningsmodel, så er man jo også nødt til at skabe nogle tvivlstilfælde som man kan bruge at true med. For os der har rodet en del med denne slags licensregler, så er det klart at der bevidst er mange ubeskrevne gråzoner som man kan fange virksomhederne i. Der er en grund til at licensrådgivningsbranchen har kronede dage, for de kan uden problemer tjene deres omkostninger hjem igen, bare ved at kende reglerne. Lur mig om ikke software-firmaerne har en afdeling for udvikling af nye licens-koncepter, for de smitter sjovt nok imellem producenterne.

Poul Pedersen

Så et klogt hoved der laver software med licensstyring á la ovenstående, må meget gerne forklare mig, hvorfor det I dag ikke kan lade sig gøre!


Jeg er godtnok ikke et klogt hovede, men der er masser af argumenter for at man ikke bare kan afregne pr. server connection.
Og primært er forklaringen at softwarefirmaerne vil kradse penge ind for meget andet end server-connections. Der skal beskattes på performance, features, antal klienter, brugere osv. Disse ting fandtes ikke i NW3.12, og Novell havde valgt ikke at gå i detaljer med opkrævningerne.
I dag skal der helst tages penge for hver eneste lille detalje, og med en meget progressiv prisstruktur. Har du f.eks. en webserver med x antal connections, så skal den selvfølgelig afregnes efter det, men hvad så med sql'en bagved som kun har en connection? Det vil de naturligvis også gerne have lidt ekstra for.
Og når vi så er ovre i desktop virtualiseringen, så går det helt galt, for så har man en lokal desktop-windows, som skal have klient-licenser til at tilgå serverne, hvorpå der kører flere virtuelle applikationer som så også skal have licenser af en art. Når en klient så åbner to sessioner, skal der så en windows-licens mere til i 90 dage?

Det er meget langt fra simpelt, og så absolut heller ikke hjulpet af producenterne på nogen måde, dertil er komplicerede regler bare for lukrative.

Log ind eller Opret konto for at kommentere