Estlands tilbud til digitale iværksættere: e-borgerskab og 0 pct. i skat
Fra december åbner Estland de digitale grænsebomme op og gør det muligt for folk fra hele verden at blive en borger i landets digitale univers.
Initiativet er det første af sin slags, der gør det muligt for især it-iværksættere at høste fordelene ved ikke at være begrænset til et bestemt geografisk område. For at blive e-borger behøver man nemlig ikke bo i landet.
En online identitet fra Estland er ikke ensbetydende med en fysisk opholdstilladelse i landet. I stedet vil man som e-borger kunne benytte sig af landets højtudviklede digitale infrastruktur til blandt andet at starte virksomheder og underskrive juridiske dokumenter fra et hvilket som helst sted i verden.
»Den grundlæggende idé er at skabe et land uden grænser. Vi forsøger at åbne økonomien op, så alle kan blive en del af det,« siger Estlands it-direktør, Taavi Kotka, til Version2.
18 hours and we have 4000 potential e-estonians!!! http://t.co/ey1j48KXfP
Estlands tilbud til de erhvervsdrivende adskiller sig mærkbart fra Danmark, hvor man både skal have en arbejdstilladelse og være fysisk til stede i landet for at starte virksomhed.
Skattefordele og ingen fysisk tilknytning
For digitale iværksættere, der driver hele deres forretning online, kan det estiske e-borgerskab byde på en lang række tjenester, som ikke kræver virksomhedens fysiske tilstedeværelse i landet. Med det digitale identitetskort eller den mobile id kan man få adgang til alt fra at underskrive dokumenter, opgøre skatten, kryptere mails og ordne bankforretningerne online.
Alle landets offentlige digitale tjenester er samlet på portalen eesti.ee, så man som e-borger har adgang til det hele ét sted.
»Vi er ved at skabe vores egen niche for folk, som har brug for at interagere med regeringen over langdistance uden alt det bøvl, der normalt er forbundet med den slags,« siger Taavi Kotka.
Men frem for alt vil det nok især være den lave virksomhedsskat, der tiltrækker ansøgerne.
»Vi har været i stand til at opbygge et fuldt digitalt samfund med 0 pct. virksomhedsskat og andre fordele, som gør det attraktivt for virksomheder,« siger Taavi Kotka.
Selskabsskatten er normalt 21 pct. i Estland, men en særlig skattekonstruktion betyder, at virksomheder først betaler skat i det øjeblik, de udbetaler udbytte. Med andre ord betaler virksomhederne ikke årligt skat som i Danmark, men har mulighed for at geninvestere pengene i virksomheden. Dette kan især komme it-iværksættere til gavn, da deres forretningsmodel ofte er baseret på nogle forventninger om hurtig vækst, hvor der er brug for meget kapital i den tidlige opstartsfase.
€50 for at blive e-borger
Prisen for at blive e-borger i Estland er knap 400 kr., og det er blandt andet med til at dække det digitale identitetskort, som er ens forbindelse til myndighederne.
Identitetskortet kræver en kortlæser, der tilsluttes via usb til computeren og fungerer med tofaktor autentificering.
Indtil videre vil det være nødvendigt at møde fysisk op i Estland for at få udstedt den digitale identitet. Her skal man blandt andet gennemgå et baggrundstjek og få taget sine biometriske data som ansigtsbillede og fingeraftryk.
Men derefter er det ikke længere nødvendigt at være til stede i landet, og myndighederne arbejder desuden på at tilbyde de digitale identitetskort fra landets ambassader rundt om i verden fra slutningen af 2015.
Med en digital underskrift fra Estland vil man på sigt kunne skrive under på aftaler med virksomheder fra hele EU, når den fælles e-id-standard bliver implementeret på tværs af landene.
Landets myndigheder slår sig især på lav sagsbehandlingstid. Det tager omkring fem minutter at indgive skatteoplysningerne, og overskydende skat bliver udbetalt inden for 48 timer. Samtidig har myndighederne et princip om, at de kun må bede om borgerens oplysninger én gang. Derefter må de forskellige myndigheder selv udveksle de relevante oplysninger, så borgeren ikke bliver påkrævet ekstra administrationstid med at udfylde de samme oplysninger igen og igen.
Estland har været forløber for digitaliseringen af den offentlige sektor siden starten af årtusindskiftet. Landet indførte blandt andet som det første i verden digitalt parlamentsvalg i 2007, hvor det var muligt for borgerne at stemme hjemmefra via internettet.
Under sidste parlamentsvalg i 2011 stemte en fjerdedel af befolkningen på nettet.
Taavi Kotka er en af hovedtalerne ved IDAs store konference Driving IT den 14. november, hvor eGov er et af fire store temaer. De tre øvrige er privacy, start-ups og cool tech.
Læs programmet og tilmeld dig på IDAs hjemmeside.
Onsdag den 29. oktober udkommer Version2 med et særligt Insight-magasin om eGov. Her bringer vi blandt andet et længere interview med Taavi Kotka om Estlands bemærkelsesværdige offentlige digitaliseringsindsats.
- 600 mio. kr. på højkant i europæisk x-factor for it-iværksættere
- Statens it-chef: Brugervenligheden rider os som en mare
- It-professionelle: Vi vil have en transparenslog i det offentlige
- Digitaliseringsstyrelsen: Næste version af NemID kan skille banker og det offentlige
- Denne artikel
- Sikkerhedseksperter slår alarm over e-valgsystem til EU-valg
- Estland åbner kildekoden til e-valgssoftware
- emailE-mail
- linkKopier link

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
Fortsæt din læsning
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
@Johan - Jeg faldt (med lidt forsinkelse) over den her interessante artikel.Et besøg på e-estonia.com og bl.a. dine kommentarer til artiklen satte gang i nogle tanker. Hvis du har mod på at svare på et par spørgsmål, må du meget gerne sende mig et pip på lars.hvidegaard@gmail.com. Under alle omstændigheder, tak for dine bemærkninger til debatten!
Det lader til at Estland har fat i noget man kunne betegne som samfund version 2.0 Det er et interessant eksperiment med e-borgerskab. Med den store trafik af varer og tjenesteydelser, fysiske eller virtuelle, så er det da spændende med ideen om et statsborgerskab som transcenderer fysisk tilstedeværelse. det kan man kalde for konkurrencestat. Når det så er sagt, så kan det let blive til det rene skattecirkus hvis man ikke sikrer sig mod spekulation på den front. det er jo let at være en miniputstat som snylter på andre landes skattesatser, men det bliver en kamp mod nul, og ikke noget der får en i godt lys internationalt.
https://www.eesti.ee/ virker ikke.
Ja vi får jo tit tudet ørerne fulde af at Danmark har en IT-førertrøje på. OG ja, man må da sige at det er hammersmart at man kan ordne en masse digitalt, og ikke skal stå i kø foran skrankepaver med korte arbejdsdage for at ordne rutineopgaver i det offentlige. Men vi skal da helt klart lære af Estland her. Man skal jo ikke sælge det som skattefritag, men beskatning i en model som er mere innovativ og investeringsfremmende. For man er jo nødt til at opkræve noget skat for at drive samfundet, infrastruktur osv. Hvis man undlader at drive samfundet, så driver man firma i et ustabilt land, og det er i det lange løb ikke ønskeligt. Jeg mener også de har programmering som grundfag i folkeskolen der. Det er godt, for så opdager de unge at det ikke er magi som foregår på deres telefoner, og man kan ikke drives rundt i manegen så let. Men det kræver selvfølgelig at man opkræver nogle penge til at drive den undervisning....
Yep og hvis man vil vide hvad det faktisk betyder for et samfund... Så kan man jo se denne her lille ted ting:
https://www.ted.com/talks/richard_wilkinson?language=da
Om ikke andet så er det tankevækkende
@Hans:
Måske han også skulle have set på chimpanzer.
Der er sjovt nok fuldstændigt samme sammenhæng imellem en høj socialposition og en lav.
Man lavede bl.a. et forsøg, hvor man tog den ledende han i en gruppe og satte den over i en ny gruppe. Med et slag blev dens position ændret fra højest til lavest - men ikke nok med det - det påvirkede også dens helbred - den blev mere syg.
Så ens position i samfundet (og muligvis andres syn på en) er en stor faktor for ens helbred - og har ikke nødvendigvis noget med bedre lægehjælp eller andet at gøre.
En parallel til dette i vores samfund er f.eks at indvandrere både er mere syge, men også har en lav social status i samfundet.
Et interessant spørgsmål er så, hvor meget man kan rykke ved resultatet af ens sociale position med ens selvopfattelse af ens position.
"Et evt. yderligere bidrag i form af penge til den offentlige sektor har mere tvivlsom værdi for samfundet, idet det flytter kapital væk fra det private hvor initiativ, virkelyst og dygtighed er styrende og over til den offentlige sektor hvor regelorgier, sædvaner, traditioner, velerhvervede rettigheder og anden fodslæbende sløvsind styrer."
Ja da, for sygeplejersker, læger, børnepasning, undervisning, ældrepleje, politi, fængsler og forsvar ville klart blive meget mere effektive og bedre fungerende hvis der sad en aktionærgruppe og skulle hive overskud ud af disse samfundsmæssigt vigtige funktioner.
Så kunne vi alle betale 10% i skat og så hyre vores eget vagtværn, børnepasning, miljøtjenester, vejvæsen som vi nu har lyst og behov.
Tja enig bliver vi aldrig, og ja der er nogle mennesker der ikke kan lide, at man bruger Nazikortet menneskesyn, der bund og grund handler om de normer, værdier og holdninger man har. Og er det netop ikke det indlægget handler om, når man definere mennesker som gode når de er "kvikke", hurtige og dygtige"... Er det et godt argument, bare fordi det passer ind i menneskesyn ala homo economicus. Og ja homo economicus strider mod mit humanistiske menneskesyn :)......
Lyder det ikke umiddelbart farligt? Der blev produceret en dokumentar der hedder "We're not broke" i 2012, der forklarer om problemerne ved at store amerikanske multinationale selskaber betalte 0% i skat fordi de udnyttede at de kan sende pengene rundt til lande med lavere skatteprocent (f.eks Bahamas).
Et citat fra dokumentaren – “since 1961, the total percentage of US Federal Income Tax collected has been cut in half.”
Folk virker begejstrede for det her forslag, men er det ikke helt forkert? Hele den kapitalistiske tankegang med at undgå at betale skat, medvirker det ikke til en forringelse af offentlige ydelser? Er det godt for den almene borger?
Hvorfor går vi ikke efter at få de store selskaber til at betale skat i stedet, så hele samfundet får gavn af det? Undersøgelser viser jo at den rigeste 1% af verdens befolkning ejer over 50% af verden, og at de samfund med en mere ligelig fordelt indkomst både producerer mere og skaber lykkeligere borgere.
Det er da tankevækkende at det er de rige der bliver rigere på trods af at der hver eneste dag ophober sig en større og større global gæld?
Jeg synes umiddelbart det her forslag lyder som et skridt i den forkerte retning?
Hvorfor går vi ikke efter at få de store selskaber til at betale skat i stedet, så hele samfundet får gavn af det? Undersøgelser viser jo at den rigeste 1% af verdens befolkning ejer over 50% af verden, og at de samfund med en mere ligelig fordelt indkomst både producerer mere og skaber lykkeligere borgere.
De kvikke, de hurtige og de dygtige bidrager til samfundet ved at skabe arbejdspladser til de knapt så kvikke, hurtige og dygtige, samt ved at skabe produkter og serviceydelser bedre, hurtigere og billigere, igen til gavn for de knapt så kvikke, hurtige og dygtige.
Et evt. yderligere bidrag i form af penge til den offentlige sektor har mere tvivlsom værdi for samfundet, idet det flytter kapital væk fra det private hvor initiativ, virkelyst og dygtighed er styrende og over til den offentlige sektor hvor regelorgier, sædvaner, traditioner, velerhvervede rettigheder og anden fodslæbende sløvsind styrer.
Sikke en selvforherligelse.... Argumenter minder om dem der bruges på FOX NEWS, at mennesker som er kvikke, dygtige og bidrager til samfundet er job skabere, og det har dem som er knapt så dygtige, bare har at være lykkelige for, da argumentet jo er, at jo mindre de dygtige betaler i skat, jo flere job skabes der!!! Altså Trickle-down effekten, som gang på gang på gang er bevist ikke nødvendigvis drypper på de knapt så kvikke..... Og det er fantastisk Kristian, at du definere dem som er kvikke og dygtige, som mennesker der skaber arbejdspladser... Fantastisk menneskesyn!!!!
Og det er fantastisk Kristian, at du definere dem som er kvikke og dygtige, som mennesker der skaber arbejdspladser... Fantastisk menneskesyn!!!!
Men .. Er det da forkert, hvad Kristian skriver? Eller skulle du bare lige lufte, at dit "menneskesyn" (hvad dækker det egentlig over?) angivelig er bedre end Kristians? Angrib synspunktet sagligt i stedet, hvis det lader sig gøre. Ellers lad være.
Men .. Er det da forkert, hvad Kristian skriver? Eller skulle du bare lige lufte, at dit "menneskesyn" (hvad dækker det egentlig over?) angivelig er bedre end Kristians? Angrib synspunktet sagligt i stedet, hvis det lader sig gøre. Ellers lad være.
Martin, du ved da, at i enhver diskussion om, hvad kan kunne tænke sig at indkræve fra andre og fordele til efter éns egen opfattelse værdigt trængende, er "menneskesyn"-kortet det nye nazi-kort :-) Jeg synes modsat ikke, det er udtryk for et særlig sympatisk "menneskesyn" at ville være godgørende for andre folks penge.
Dét gør det bare ikke til et argument - i bund og grund er det blot en ekstrem formulering af "jeg er dybt uenig". Fint - så kan man jo fremføre dét, med tilhørende argumenter. Frem for at gøre, hvad der i sidste ende er en politisk uenighed, til et spørgsmål om at være gode eller dårlige mennesker...
@Christian Estrup - Nu forholder det sig normalt således, at før noget bliver 'til andre folks penge', så har nogle tilegnet sig værdien af andre folks arbejde, hvis vi taler om 'rige' mennesker. De færreste mennesker bliver rige ALENE ved eget arbejde. Men Du behøver skam ikke tage mit ord for det. Anbring Du 500 kr. hjemme på køkkenbordet. Fortæl du den undrende omverden, hvornår det helt af sig selv og på mirakuløs vis er blevet til 1.000 kr.
@Martin Kofoed, ja det er helt forkert, hvad Kristian Sørensen skriver. Det er rent ud sagt fornærmende og ubegavet. De enevældige monarker mente skam også, at den utaknemmelige almue skyldte dem alt. Den borgerlige revolution 1789 beviste, at De tog fejl.
Personligt finder jeg initiativet i Estland interessant.
@Martin Kofoed, ja det er helt forkert, hvad Kristian Sørensen skriver. Det er rent ud sagt fornærmende og ubegavet.
Det er muligvis fornærmende. Men du må lige forklare, hvordan det er faktuelt forkert? Som jeg læser det oprindelige indlæg er budskabet kogt ned:
- Kvikke mennesker skaber jobs.
- Ikke-så-kvikke mennesker har brug for de jobs skabt i pkt. 1.
Er det en ubegavet tilsnigelse?
@Martin Kofoed.
Hvad med den her -
1 - Kvikke mennesker har brug for kvalificeret arbejdskraft, altså andre kvikke sunde mennesker med arbejdstid til rådighed, infrastruktur osv. for at skabe forrentning af deres investering.
2 - Det offentlige er en udmærket kilde til punkterne i pkt. 1
3 - muligvis vil der ud af ovenstående punkter være arbejde til knap så kvikke folk.
4 - Når flere har en stabil indkomst vil der være ro på de indre linjer. Nogle af de knapt så kvikke og de nogenlunde kvikke får råd til at købe produkter skabt af de første kvikke.
5 - De knapt så kvikke vil ikke være tilbøjelige til at stjæle de kvikkes ejendom. Så de sparer det private vagtværn, og kan handle uden en hær af advokater og kontrolorganer fordi der er tillid blandt mennesker.
@Morten:
Det lyder besværligt. Men det lykkedes dig da at undgå at forholde dig til det oprindelige indlæg :-)
Nå. Nok herfra, vi er vist driftet for langt ud ad tangenten.
@ Martin Kofoed: Som jeg læste dit oprindelige indlæg så var det noget i retning af at Kristian havde ret i sin opdeling mellem kvikke og ikke-kvikke mennesker, og at kvikke mennesker ubetinget skabte arbejdspladser og derfor ikke skulle bebyrdes af den "dræbende" offentlige sektor, men have lov at putte i egen lomme i videst muligt omfang.
Så altså - Overlægen som har lagt vanvittigt mange år i sin uddannelse, og er ansat i det offentlige til en løn godt under hvad han eller hun kunne få i det private, er en af de fodslæbende sløvsindede, regelorgieelskende - ikke-kvikke som dræner det private erhvervsliv? (-fantastisk menneskesyn! )
Jeg er altså ikke betonkommunist, men jeg synes det er lige skrapt nok at mene at hele det offentlige Danmark er som Kristian beskriver. Mon ikke også der inden for det offentlige findes kvikke foretagsomme mennesker der arbejder for andet end personlig vinding? For eksempel med at strømline arbejdsprocesser så det offentlige kører længere på literen, og ikke må hæve skattebyrden selvom der bliver flere der har brug for hjælp fra sektoren.
Kom nu... verden er ikke så sort/hvid. Det offentlige og private går jo hånd i hånd på mange måder her i Danmark. Og der er skam kvikke mennesker begge steder heldigvis.
PS. jeg er selv privat ansat.
Det er ikke alle, der trækker dig op af l....., der vil dig noget godt. Og det er ikke al "initiativ, virkelyst og dygtighed", der har personlig vinding som mål.Et evt. yderligere bidrag i form af penge til den offentlige sektor har mere tvivlsom værdi for samfundet, idet det flytter kapital væk fra det private hvor initiativ, virkelyst og dygtighed er styrende og over til den offentlige sektor hvor regelorgier, sædvaner, traditioner, velerhvervede rettigheder og anden fodslæbende sløvsind styrer.
for EU-Domstolen meget snart.
Dens slags tanker og idéer er jo farlige og direkte samfundskadelige, og giver uskyldige danske borgerne underlige og usunde drømme om natten om økonomisk frihed og andre utopiske begreber.
Må vi venligst straks få et forbud - mod et eller andet....!!
Uanset hvad folk måtte synes om at skulle betale skat i Danmark, er vi så ikke alle grundlæggende enige om at hvis en håndværker østfra opholder sig og arbejder her i landet, så skal han vel også betale skatten i Danmark, og ikke hans hjemland? Hvorfor skulle det så forholde sig anderledes for IT startsups! Hvis man sidder på sin flade og koder i Danmark, så arbejder man i min verden i Danmark, og dermed betaler man da sin skat i Danmark - ellers kunne vi vel alle bare oprette et Cayman Islands selskab og sælge vores arbejdskraft til dette selskab, og undgå skat...!
Hvorfor skulle det så forholde sig anderledes for IT startsups! Hvis man sidder på sin flade og koder i Danmark, så arbejder man i min verden i Danmark, og dermed betaler man da sin skat i Danmark - ellers kunne vi vel alle bare oprette et Cayman Islands selskab og sælge vores arbejdskraft til dette selskab, og undgå skat..
Hov, hov. Jeg skriver ikke om personbeskatning ved arbejde, men om firmabeskatning.
Men interessant med skattelovens paragraf 1 stk. 6 og bemærkningerne om dobbeltbeskatning.
Mit gæt vil være at der her er det samme hul som i gamle dage mht. indkøb af bøger fra EU lande. Her var reglen at beskatningen , også ved indkøb af varer over nettet, var momspligtige i det land der solgte varen. Og da bøger ikke blev momset i UK skulle de momses i Danmark.
Så når skatteloven omtaler en fuld beskatning i udlandet vil dette måske bortfalde i tilfælde af at skatten er 0%. Men vi taler stadig kun om firmabeskatningen, og ikke om personbeskatningen som mange her forveksler den med.
Samtidig har myndighederne et princip om, at de kun må bede om borgerens oplysninger én gang.
Jeg ha bogstaveligt talt modtaget et brev fra min kommunes rådhus som jeg skulle lægge ned i en ny konvolut, frankere og sende tilbage til rådhus til en afdeling der lå nede af gangen fra den første. Intet skulle underskrives, intet skulle foretages. Det var oplysningsudveksling to afdelinger imellem. Da den førstenævnte afdeling blev adspurgt om hvorvidt de ikke kunne se at det var galimatias var svaret
Sådan har vi altid gjort, og du er den første der klager, så vi kan ikke se et problem...
Undertegnede havde personligt i sommer fornøjelsen at diskutere IT med Taavi Kotka under forarbejdet til konferencen Driving IT - og som vi virkelig har fået lavet et solidt program til.
Men i denne tråd: Det var en af den type samtaler, hvor der er et klart før og efter.
Estland har lagt en imponerende enkel linje for IT - og har imponerende enkle mål for hvad de ønsker at opnå med deres IT. Garnnøgle-ware holdes nede med hård hånd.
Der er god grund til at glæde sig til Version2's kommende interview. Jeg gør i hvert fald.
Imponerende at de har en it-direktør for hele landet
Gad vide hvordan SKAT i DK vil se på den model. Jeg vil tro at de vil mene at firmaet ikke er skattepligtigt i Estland, men i Danmark.
Der er forskel på virksomhedsbeskatning og personbeskatning.
Hvis du trækker løn ud af dit estiske selskab og er bosiddende i DK skal du ubetinget betale dansk indkomstskat.
Hvis du udelukkende er bosiddende i DK og har estisk selskab skal du ikke selskabsbeskattes i DK. MEN hvis du der imod har noget der af SKAT kan betegnes som et fast driftsted er det en anden snak. Et fast driftsted kan være et kontor, en server du ejer eller hvad som helst andet der er knyttet til dig i DK og som har med selskabet at gøre. Der imod er f.eks. hjemme-/cafearbejdsplads (som du ikke trækker fra) eller lejede servere, cloudløsninger mm. ikke fast driftsted.
Jeg benytter selv denne løsning med selskab i Schweiz.
MEN hvis du der imod har noget der af SKAT kan betegnes som et fast driftsted er det en anden snak. Et fast driftsted kan være et kontor, en server du ejer eller hvad som helst andet der er knyttet til dig i DK og som har med selskabet at gøre. Der imod er f.eks. hjemme-/cafearbejdsplads (som du ikke trækker fra) eller lejede servere, cloudløsninger mm. ikke fast driftsted.</p>
<p>Jeg benytter selv denne løsning med selskab i Schweiz.
Er du sikker ? Jeg tror desværre ikke at den holder. Har du en tilkendegivelse fra SKAT ?
Ja. Et bindende ligningssvar og har denne konstellation på mere end et selskab. Har undersøgt det samme i bl.a. Cypern og UAE (via Ernst & Young (nu EY)) inden vi valgte Schweitz. Har også efaring med den modsatte konstellation hvor man bor i udlandet og skal svede dansk indkomstskat fordi der er fast driftsted i Danmark.
'Staten' må snart tage stilling til samt forstå at når det drejer sig om immateriel virksomhed er det så let som at klikke 'Enter' at "Forsvinde" ud af Danmark. Jeg valgte selv denne løsning, ikke på grund af skatten (som jeg dog synes er alt for høj i DK), men på grund af mistænkeliggørelse, administrativt bøvl og dårlige muligheder for fradrag af udgifter - Alt dette forsvinder som dug for solen når man flytter virksomheden til de nævnte lande.
Selskabsskatteloven paragraf 1 stk. 6
https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=143677Stk. 6. Selskaber og foreninger m.v. omfattet af stk. 1, nr. 2-6, anses for hjemmehørende her i landet, hvis ledelsen har sæde her i landet. Dette gælder, uanset hvor selskabet eller foreningen m.v. eventuelt er indregistreret.</p>
<p>Bestemmelsen i 1. og 2. pkt. finder dog ikke anvendelse på et selskab eller en forening m.v., som er omfattet af fuld skattepligt i en fremmed stat efter denne stats skatteregler, hvis Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomst med den pågældende stat medfører, at Danmark skal lempe dobbeltbeskatning af indkomst fra et fast driftssted i den pågældende stat ved at nedsætte den danske skat af denne indkomst med et større beløb end det beløb, der er betalt i skat af denne indkomst i den pågældende stat.
Så du kan, måske, blive reddet af en dobbeltbeskatnings aftale. God fornøjelse med at læse op på om de gældende aftaler mellem Danmark og Estland dækker dit tilfælde.
https://www.skat.dk/SKAT.aspx?oID=2082818
Og husk at dobbeltbeskatningsaftaler mellem lande bliver ophævet og ændret løbende og med kortere varsel end de fleste firmaer kan nå at flytte.
Tror kun den dobbelbeskatningsaftale overhovedet kan komme på tale, hvis firmaet rent faktisk har fysisk ophold og aktivitet i landet?
Tror kun den dobbelbeskatningsaftale overhovedet kan komme på tale, hvis firmaet rent faktisk har fysisk ophold og aktivitet i landet?
Fakturaskrivning og dermed økonomisk aktivitet eller holding struktur burde være nok. Der eksisterer 100tusindvis af firmaer i Luxemborg, Gibraltar, Lichtenstein og Bahamas uden ansatte, men med en lokal bestyrelse. Avekaterne skal jo også have noget at lave.
Gad vide hvordan SKAT i DK vil se på den model. Jeg vil tro at de vil mene at firmaet ikke er skattepligtigt i Estland, men i Danmark.
SKAT kender ikke firmaet da det eksisterer i et andet land, så hvordan skal det kunne være skattepligtigt i Danmark?
Hvis skat opdager at du har fast driftsted i DK, vil de sikkert mene at du skal have oprettet et filial i Danmark som dermed bliver skattepligtig.
Som almindelig borger er det umuligt at finde rundt i de regler. Du kan være sikker på at skat banker på din dør en dag og bruger alle midler på at dig. De regler der gælder i dag bliver sikkert lavet om i morgen med tilbagevirkende kraft.
Alle de skandaler der har været i medierne viser at man ingen retssikkerhed har på skatteområdet. Skat overtræder gang på gang deres beføjelser og alligevel bliver chefer i skat belønnet med ekstra bonus - ren mafia.
Hvis du vil være selvstændig så flygt ud af landet mens tiden er.
Tror du misforstår det her lidt. Skattemæssigt hygger væsenet sig med omvendt bevisbyrde i forhold til de fleste øvrige væsner, hvor væsnet skal bevise du har gang i noget snavs....at man ingen retssikkerhed har på skatteområdet.
Så skat mener 24/7 at du er skyldig, og du skal selv bevise, at du er uskyldig. Tåbelighederne koster samfundet xx mia. hvert år i revisorer og juristeri.
Dertil kommer, at den type konstruktion med omvendt bevisbyrde tiltrækker typer af personager med alternative evner og menneskesyn. Man tror man har lovhjemmel til at tromle borgerne samt plage folk og fæ, og det frister svage sjæle, som f.eks. her
..https://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2014/09/08/131358.htm
..https://www.bt.dk/nyheder/saadan-truede-skattedirektoer-56-aarig-borger
Som almindelig borger, anser jeg også skat for at have opkoncentreret årtiers degenerering, i stedet for selv at rydde op i egne rækker, hvilket given dem en fortjent lav troværdighed.
Hvis skat opdager at du har fast driftsted i DK, vil de sikkert mene at du skal have oprettet et filial i Danmark som dermed bliver skattepligtig.
Jeg er ikke sikker på at jeg forstår det du skriver. Mener du at et firma med adresse og tilhørsforhold til et andet land, med fakturaer udstedt fra et andet land kan blive skatte pligtigt i Danmark? Der kan jeg ikke forestille mig.
Hvis du selv opholder dig i Danmark er du selvfølgelig personligt skattepligtig i Danmark, men det har i princippet intet med firmaet at gøre.
Jo da, prøv at læse selskabsskatteloven :-( Der er ingen grænser for, hvad skattefar vil gøre for at bremse virksomheders opståen og udbredelse. Heller ikke i andre lande.Mener du at et firma med adresse og tilhørsforhold til et andet land, med fakturaer udstedt fra et andet land kan blive skatte pligtigt i Danmark? Der kan jeg ikke forestille mig.
Med SKAT.dk kan man forestille sig alt.Der kan jeg ikke forestille mig.
Lovgivningen på skatteområdet kan tydeligvis ikke begränse SKAT's kreativitet i fortolkningen af den. Folketinget löser så problemet med de mange klager ... ved at reducere klagemulighederne og indföre en proces med skatteankenävn, hvis afgörelser tilsyneladende ikke er juridisk bindende for SKAT og derfor kan ignoreres.
SKAT har länge väret helt ude af kontrol. Det eneste der leverer lidt "back-pressure" er at SKAT's interne IT- og rationaliserings-processer også er ude af kontrol. Det er vel på grund af dette "sväre pres" at lederskabet skal have bonus'er?
SKAT ser også på hvor den daglige ledelse opholder sig. Hvis firmaet ligger i udlandet og har aktiviteter i dk og ledelsen befinder sig i dk, så er firmaet skattepligtigt i dk
SKAT ser også på hvor den daglige ledelse opholder sig. Hvis firmaet ligger i udlandet og har aktiviteter i dk og ledelsen befinder sig i dk, så er firmaet skattepligtigt i dk
Og det er, når man tænker lidt køligt over det, også den eneste rimelige måde at gøre det på, ellers var det jordens største hul i skattelovgivningen. Jeg synes faktisk det er godt eksempel på hvorfor lovgivning nogle gange kræver en helhedsbetragtning og ikke blot at man hænger sig i nogle formelle detaljer.
Hvis registreringsstedet virkelig skulle være afgørende, så svarer det jo til på personbeskatningsområdet at man kunne købe et frimærke af en grund i udlandet og så slippe for indkomstskatten, samtidig med at man nyder godt af dansk infrastruktur, sygehuse, børnepasning, uddannelse osv. Tragedy of the commons kræver at den slags bliver stoppet effektivt.
Landets myndigheder slår sig især på lav sagsbehandlingstid. Det tager omkring fem minutter at indgive skatteoplysningerne, og overskydende skat bliver udbetalt inden for 48 timer. Samtidig har myndighederne et princip om, at de kun må bede om borgerens oplysninger én gang. Derefter må de forskellige myndigheder selv udveksle de relevante oplysninger, så borgeren ikke bliver påkrævet ekstra administrationstid med udfylde de samme oplysninger igen og igen.
Genial tankegang, hvor Danmark virkeligt kunne lære noget. Især med at dataerne bliver genbrugt er godt tænkt og noget der kunne aflaste firmaer her i landet....
Man har faktisk tænkt tanken helt tilbage i 2008-2009 og senest er der jo en fællesoffentlig datafordeler på vej til grunddata. Spørgsmålet er, om der ikke er noget andet - og i så tilfælde hvad - der står i vejen? Manglende ambitioner? Manglende viden i det offentlige om, hvad man må og ikke må dele? Manglende "alt-omfavnende" datafordeler til grunddata, virksomhedsdata, vejrdata o.s.v.?Genial tankegang, hvor Danmark virkeligt kunne lære noget. Især med at dataerne bliver genbrugt er godt tænkt og noget der kunne aflaste firmaer her i landet....