Estland vil otte-doble indbyggertallet med vidtgående digital rekrutteringsplan

Estland har åbnet de digitale grænsebomme for tusindvis af e-borgere, men landet har en ekstremt ambitiøs plan om at nå 10 mio. digitale indbyggere i 2025.

Oftest forbinder man iværksætteri med den private sektor, men i Estlands tilfælde ville den betragtning være direkte forkert.

Landet er med sin Chief Information Officer (CIO) i spidsen i gang med et iværksætter-fremstød af dimensioner. Målet er intet mindre end at få 10 mio. digitale indbyggere tilmeldt fra hele verden inden for de næste 10 år. Borgere som vel at mærke kun bliver en del af Estland på det digitale plan. Rent fysisk vil de stadig opholde sig i deres oprindelige lande.

E-borger-programmet blev lanceret i december 2014 og gør det muligt for alle interesserede at blive estiske e-borgere og få adgang til landets digitale infrastruktur. Alt sammen uden på noget tidspunkt at opholde sig fysisk i Estland.

På 10 måneder har 5.500 e-borgere meldt sig til flokken. Og hvad skal Estland så med disse ‘brugere’, som man også kan kalde dem?

Som e-borger har du ganske vist ret til at bruge de estiske digitale tjenester og oprette virksomheder i landet. Men id-kortet giver hverken ret til fysisk opholdstilladelse, til at stemme til valgene eller at udnytte landets utroligt lave virksomhedsbeskatning.

Spørger man direktøren for e-borger-programmet, Kaspar Korjus, giver han heller ikke noget entydigt svar på det. På samme måde som en startup, har Estland snarere set sit snit til at udnytte landets avancerede digitale infrastruktur til sin fordel.

»Vi arbejder lidt som en startup. Vi er kommet ud på markedet og lærer nu om kunderne,« siger Kaspar Korjus.

Indtil videre har interessen været størst fra Ukraine, Indien, Malaysia, Rusland.

Især unge digitale iværksættere i 25-35-års alderen fra udviklingslande, har vist interesse for at blive estiske statsborgere. Og det er der nogle gode grunde til ifølge Kaspar Korjus:

»De vil gerne lave forretning internationalt, men har store problemer med det, blandt andet fordi den vestlige verden ikke stoler på dem, og fordi deres lande ikke har den tilstrækkelige digitale infrastruktur.«

E-borger hackathons på vej

Selvom Danmark og andre lande med et tilsvarende niveau af digitalisering næppe vil drage store fordele af Estlands tilbud om at blive e-borger, så kan det gøre en forskel for især iværksætterne i udviklingslande.

Som estisk e-borger har man en digital identitet, som kan bruges til at underskrive dokumenter, og hvad der ellers skal til for at drive en digital forretning internationalt.

Der er flere situationer, hvor det kan være en fordel at have adgang til blandt andet at kunne signere dokumenter digitalt med en nationalt godkendt id-ordning. Eksempelvis hvis man driver en webshop og skal modtage betalingskort. Her skal man først godkendes hos en udbyder, hvilket man så vil kunne gøre digitalt med en estisk digital signatur.

I nogle udviklingslande er det ifølge Kaspar Korjus slet ikke muligt, fordi borgerne ikke har mulighed for at identificere sig digitalt på en måde, så man kan lave aftaler med udbydere af online betalingskortsystemer.

Han håber på, at flere lande og tjenester vil begynde at implementere Estlands e-borger plugin på deres websider, så e-borgerne kan logge ind på ikke kun estiske systemer, men også udenlandske.

I løbet af 2015 har Estland desuden arrangeret flere e-borger-hackathon. Her kan folk udvikle forskellige idéer til, hvad man kan bruge det estiske e-borger-program til.

»Vi ved stadig ikke, hvad folk kan bruge det digitale statsborgerskab til,« siger Kaspar Korjus.

Estiske e-borgere får smuthul til europæiske digitale tjenester
Selvom estiske e-borgere som udgangspunkt kun har adgang til de estiske digitale tjenester, så vil det ændre sig om et par år. I 2018 vil de nemlig potentielt for adgang til hele paletten af europæiske tjenester på nettet - inklusive de danske.

Her træder den fælles-europæiske eID-standard i kraft, og det betyder, at alle europæiske lande skal understøtte de andre landes nationale digitale signaturer. For en dansker vil det betyde, at hun kan logge på med Nemid, hvis hun skal oplyse noget til de franske skattemyndigheder.

Men for en inder med det estiske digitale statsborgerskab vil det også betyde, at han kan bruge det som identifikation over for samtlige af de europæiske landes offentlige myndigheder.

»eID-forordningen siger, at EU-landene skal acceptere Estlands digitale identiteter. Vi har dog ikke kun med Estland at gøre, men også alle vores e-borgere. Så det giver store forretningsmuligheder, fordi vi giver bedre adgang til EU-markedet for dem, der er uden for EU,« siger Kaspar Korjus.

Han forventer, at flere virksomheder uden for EU vil begynde at få øjnene op mulighederne i det estiske e-borger-program.

»Vi skal nå de 10 mio. e-borgere ved at samarbejde med den private sektor, og få den til at forstå, at her er en platform, de kan bruge, og vi har en række tjenester til dem,« siger Kaspar Korjus.

Spørgsmålet, der trænger sig på, er: Hvad får Estland ud af alt det bøvl med at skulle holde styr på 10 mio. e-borgere, når landet kun har 1,3 mio. indbyggere?

For det første regner han med, at jo flere e-borgere, der kommer til, desto flere estiske tjenester vil de benytte sig af. Og det kan i sidste ende komme landet til gode.

»Når du sætter en konto op i en estisk bank, får skatterådgivning, køber en fysisk adresse i landet osv, så vokser servicesektoren,« siger Kaspar Korjus.

I den sammenhæng vil Estland også med 10 mio. e-borgere have et stort grundlag for at kunne analysere på data om borgerne. Hvis landet vel at mærke når at leve op til sine meget høje ambitioner om 10 mio. e-borgere.

»Vi vil lave dataanalyse, så ingen bliver identificeret på et individuelt plan. Men det bliver især interessant, når der eksempelvis er 100.000-vis af virksomheder, og vi kan undersøge deres forretningsaktiviteter,« siger Kaspar Korjus.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (3)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Peter Christiansen

Intet galt i det,
nytter jo ikke noget at DK tror at de kan tiltrække arbejdspladser og
viden med det sindssyge skattetryk og afgiftsapparat som er blevet
bygget op gennem årene.

Her er hvad der sker på længere sigt i danmark:
Alle IT firmaer flytter ud af landet og har kun en filial til salg i landet
og evt en afdeling til projekter der kræver lokalkendskab.
Deres medarbejdere er heller ikke i danmark, da det hverken giver mening
økonomisk for dem eller firmaet.

Som programmør kan man fint flytte fra danmark og lave sit arbejde i
et andet land (hvis det er det der kræves for ikke at blive brandbeskattet
og kvalt i afgifter) , ikke nødvendigvis Estland men firmaet kunne fint
oprettes der indtil man er klar til fysisk også at flytte væk.

  • 1
  • 3
Kristian Sørensen

Prøv at se hvor mange "danske IT produkt firmaer" der de seneste årtier er stiftet i af danskere i London, USA eller fjernøsten.

Hvis ens IT firma handler om on-site service og konsulentarbejde så hænger man på at være i pågældende land fysisk og personskattemæssigt. Hvis man har valgt DK som marked må man leve med det valg på godt og ondt.

Men hvis man udvikler et IT produkt som et stykke standard software, en "sky tjeneste", en "app" etc., skal der da nogle tungtvejende ikke-økonomiske grunde til at lægge kontoret for udviklerne i et land hvor den offentlige sektor tager hele gevinsten fra både firmaet og medarbejdere, hvis det lykkes og hvor levestandarden er dårligere mens man forsøger.

Estlands e-borgerskab er en spændende ide, fordi det kan øge mobiliteten internt i EU og dermed skærpe konkurrencen landene imellem og derved øge den samlede produktivitet indenfor EU. Det kan medføre at flere iværksættere vælger at blive indenfor EU i stedet for at vælge USA/Fjernøsten.

  • 1
  • 1
Log ind eller Opret konto for at kommentere