Estland på vej til at blive verdens første cloud-baserede land

Illustration: REDPIXEL.PL/Bigstock
Estlands it-direktør, der har en fortid som iværksætter, er ved at gennemføre en radikal digitalisering af samfundet og løsrive det fra dets fysiske rammer.

Han kalder det »Government Startup Project«.

Estlands it-direktør, Taavi Kotka, er ved at lægge sidste hånd på et af landets store digitale prestigeprojekter, som går i luften til december.

»Den grundlæggende idé er at skabe et land uden grænser. Vi forsøger at åbne økonomien op, så alle kan blive en del af det,« siger han.

I hele sin måde at præsentere det estiske digitaliseringsprojekt på, er det tydeligt, at han ikke har en baggrund som politiker, men som iværksætter. Ikke mindst hans officielle titel som CIO (Chief Information Officer), signalerer tætte bånd til erhvervslivet og en distance til det politiske liv med kompromisser og mastodontiske offentlige it-projekter.

»Vi er ved at skabe vores egen niche for folk, som har brug for at interagere med regeringen over langdistance uden al den bøvl, som der normalt er forbundet med den slags.«

Grundlæggende går projektet ud på at tilbyde digitale identiteter og opholdstilladelser til den stigende mængde af borgere fra udlandet, som arbejder over hele verden, og derfor ikke har mulighed for at være fysisk til stede i det land, hvor deres virksomheder er registrerede.

Med en digital identitet kan man få adgang til alle regeringens tjenester online, og fra næste år behøver man ikke engang at møde op i Estland for at få det oprettet. Til den tid vil det kunne klares fra den nærmeste ambassade. Prisen for at få at blive estisk e-borger vil ligge på omkring €50 og er kun for at dække administrationsomkostningerne og produktionen af identitetskortet, forsikrer Taavi Kotka. Han siger, det vil være muligt for alle nationaliteter at søge om den digitale identitet.

4000 personer har allerede skrevet sig op som interesserede i e-borgerskabet i løbet af de første 18 timer, tilmeldingen har været åben.

Det afgørende argument er dog næppe de €50, men virksomhedsskatten der er blandt den laveste i hele EU.

»Vi har været i stand til at opbygge et fuldt digital samfund med 0 pct. virksomhedsskat og andre fordele, som gør det attraktivt for virksomheder,« siger Taavi Kotka.

Det offentlige som en iværksættervirksomhed

Der er nogle grundlæggende designprincipper, som gennemsyrer digitaliseringen af det estiske samfund.

Først og fremmest er mantraet, at alle det offentliges tjenester - inklusiv det at stemme - skal være tilgængelige online.

Landet afholdt som det første i verden et parlamentsvalg i 2007, hvor borgerne kunne stemme online hjemme fra computeren.

Sideløbende er både offentlige tjenester og banktjenester røget online i et hastigt tempo, så samfundet mere eller mindre er papirløst på nuværende tidspunkt ifølge Taavi Kotka.

»Når du kommer til Estland er banken kun en turistattraktion - den er helt tom,« siger han.

Før stillingen som Estlands CIO stod Taavi Kotka i spidsen for teknologigruppen Webmedia Group, men da firmaet blev opkøbt af canadiske Nortel i 2011, stod han tilbage med en stor bunke penge og en klausul, der forhindrede ham i at arbejde i det private de næste to år.

Men i stedet for at tilpasse sig det offentlige i hans nye stilling, har han forsøgt at få noget af sin iværksætter-erfaring fra det private erhvervsliv til at smitte af på myndighederne.

Ord som »hassle-free« flyver om sig, når han fremlægger sine planer for digitaliseringen af det offentlige. Det skal være ubesværet for borgerne at benytte bruge de digitale løsninger.

Det har blandt andet resulteret i et designprincip om, at en borger kun må blive afkrævet en oplysning én gang af det offentlige. Hvis forskellige myndigheder har brug for de samme oplysninger om borgerne, må de udveksle dem indbyrdes. Men de kan ikke kræve, at borgeren skal udfylde oplysningerne igen på endnu en online blanket, som det ellers kendes fra de offentlige tjenester i Danmark.

Designprincippet bygger på en digital infrastruktur kaldet X-Road, som er et decentralt netværk, der forbinder data på tværs af alle offentlige myndigheder i landet. Netværket gør det muligt at udveksle informationer om borgerne og bliver i dag brugt af over 2.000 tjenester og af mere end 900 organisationer.

Hvis du ikke kan lide lugten i bageriet…

Et naturligt spørgsmål, der trænger sig på, er, hvordan det er lykkedes for Taavi Kotka og resten af landets it-myndigheder at gennemtrumfe så radikal en digitaliseringsstrategi.

I Danmark og flere andre lande har elektronisk folkeafstemning også været på tale, men det blev i de fleste tilfælde taget af bordet igen på grund af for store uenigheder om blandt andet sikkerheden og generel tillid til teknologien involveret i en valghandling.

Udover at Estland er et relativt lille land med 1,3 mio. indbyggere, så er det også en anden kultur, der gennemsyrer Taavi Kotkas tilgang til sit arbejde.

»Vi kalder det innovation for smerte. Vi har taget hårde beslutninger på den måde, at regeringen har sagt, at alle skal bruge digitale signaturer. Take it or leave it,« siger han og uddyber:

»I starten var det svært for nogle at bruge det, men de blev nødt til det, fordi vi krævede det.«

Igen har den private sektor været taget i brug for at hjælpe med omstillingen. Det betød blandt andet at en stor gruppe af landets ældre kom på it-kurser for blandt andet at lære at bruge internettet, så de kunne stemme online.

»De ældre benytter sig måske ikke så meget af e-handel som de yngre, men de er faktisk mere aktive i at stemme online,« siger Taavi Kotka.

Estland er allerede godt på vej mod at blive en digital entitet uafhængig af landegrænser. I landets ambassader rundt om i verden, er der oprettet datacentre, der fungerer som lokale backupstationer af den kritiske infrastruktur, så alle de digitale tjenester og identiteter vil kunne bestå, selv i den utænkelige situation hvor landet ikke længere eksisterer fysisk.

»Hvis vores tjenester er nede, vil det påvirke en masse mennesker. Vi er nu klar til at gå hundrede procent i skyen, hvis der er tale om en undtagelsestilstand,« siger Estlands it-direktør.

Artiklen her er en del af Version2s Insight Magasin om eGov. Download PDF-magasinet her og læs mere om eksempler på offentlig digital udvikling i Estland, Danmark og England.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (1)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere