Estland klar til stemme via mobiltelefonen i 2011

Vælgerne i Estland får mulighed for at bruge mobiltelefonen til at afgive deres stemme i landets næste parlamentsvalg.

Estland er på vej til at blive det første land, der giver dets borgere mulighed for at stemme til et parlamentsvalg via mobiltelefonen.

I sidste uge vedtog det estiske parlament et lovforslag, som udvider esternes mulighed for at stemme digitalt til også at omfatte mobiltelefoner. Det skriver nyhedsbureauet AP.

Det vil ske ved at udlevere gratis chips til borgere, som ønsker at stemme via mobilen, så vælgerne kan identificere sig over for valgsystemet.

Estland har allerede givet borgerne mulighed for at stemme via deres pc over internettet ved hjælp af en kortlæser og deres digitale ID-kort.

Ifølge AP har også nabolandene Sverige og Finland kig på det estiske system til digitale folkeafstemninger via mobiltelefonen.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (1)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Peter Nørregaard Blogger

Uha, uha, kombinationen af - ungt, uprøvet demokrati - etniske spændinger - en stor nabo uden sans for fair play og med store geopolitiske interesser i området - fremherskende korruption og organiseret kriminalitet - høj teknologisk modenhed kan ikke undgå at tegne et billede af meget sorte skyer i horisonten med stemmekøb, stemmer afgivet under tvang og politisk hacking.

Bare de dog ville lade være og holde sig til den afprøvede gamle stemme-boks.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere