ESL Odense skal trække folk til Robo Valley

Det er ikke kun for at underholde omkring 13.000 eSport-entusiaster, at Odense smider penge imod turneringen ESL. Forhåbentlig kan det også få kvalificerede hjerner til Robo Valley.

Formålet med eSports turneringen ESL Odense er ikke udelukkende at afholde en stor turnering på fynsk grund. Odense Kommune vil også gerne finde kvalificerede hjerner til gruppen af robotvirksomheder, som er placeret i Odense, og som går under navnet Robo Valley. Det skriver Danmarks Radio.

»Vi står med en robotindustri i kraftig vækst og et stort behov for arbejdskraft. De mangler folk med gode ingeniør- og softwarekundskaber, og vi kan se, at der er sammenfald mellem dem, der går op i eSport, og dem, der har netop nogle af de kompetencer,« siger borgmester Peter Rahbæk Juel (S) til Danmarks Radio.

Det koster foreløbig Odense 2,4 millioner kroner om året at hente turneringen til byen, og der ventes at være et tilskuertal på 13.500 over den tre dage lange turnering. Samtidig anslår ESL, at omkring fire millioner vil streame turneringen online.

Fynboerbørn og robotter

Generelt forsøges der med turneringen i høj grad at 'nudge' eSports-interesserede til måske at overveje en karriere i Odenses robotindustri.

Håbet er også, at det kan få flere af byens egne børn til at falde for robotbranchen:

»Vi er en by, hvor børnene næsten vokser op med robotter i baghaven og droner på taget. Vi har integreret robotter og teknologi i skoler og daginstitutioner. Vi har brug for børn, som er teknologisk mindede og ser sig selv ind i en digital verden, og derfor giver det også god mening at satse på e-sport,« siger skolerådsformand, Susanne Crawley (R).

Turneringen skal spilles 8.-10. december, hvilket ligger blot to uger efter Blast Pro Series , der inviterer seks af verdens bedste hold til Royal Arena i København.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk

Følg forløbet

Kommentarer (0)

Kommentarer (0)
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Pressemeddelelser

Affecto Denmark reaches highest Microsoft Partner level

Affecto Denmark, a leading provider of data-driven solutions, has reached the highest level in the Microsoft partner ecosystem: Managed Partner.
22. jun 2017

Innovate your business with Affecto's IoT Explorer Kit

Are you unsure if Internet of Things fits your business strategy?
31. maj 2017

Big Data Lake Summit: Fast and Trusted Insights

If you want to outpace, outsmart and outperform your competition in a digital world, you need trusted data that can be turned into actionable business insights at speed.
24. apr 2017