ESA søger allierede til AI-kapløb: Vi skal knokle for at holde trit

Illustration: ESA - S. Corvaja
Koldkrigstidens rumkapløb er for længst afgjort, men AI-kapløbet er stadig åbent – og Europa er bagud.

ESA har i flere år investeret millioner i arbejdet med AI og har eksperter, der har arbejdet med teknologien i årevis. Men uden for det europæiske rumagentur rykker teknologien endnu hurtigere, og nu vil organisationen gå nye veje for at holde trit med AI-udviklingen, fortæller Iarla Kilbane-Dawe, der er chef for ESA's såkaldte Φ Lab

»Vi er nødt til at anerkende, at AI bevæger sig hurtigere, end selv vi er vant til. Og vi er nødt til at have et svar på den udfordring.«

En del af svaret er et nyt samarbejde med CLAIRE – et netværk for AI-forskere i Europa. Sammen har de to parter lanceret verdens første AI Special Interest Group inden for rumteknologi.

»Det er vigtigt at forstå, at vi er i et kapløb. Og vi har meget arbejde foran os for at holde trit. De investeringer, der lægges af store amerikanske selskaber, af store universiteter, af Kina, er langt højere end de investeringer, vi laver i Europa,« siger Iarla Kilbane-Dawe og fortsætter:

»Først og fremmest er vi en rumorganisation. Vi er ansvarlig for tele-satellitter, for at observere Jorden, at udforske Mars og de andre planeter, astrofysik og så videre. Men vi har også en vigtig rolle i at hjælpe Europa med at konkurrere i det globale AI-kapløb. Og i at udvikle AI-teknologier, der gode for både mennesker og planeten.«

For ESA's egen rummission er effektiv brug af AI et imperativ, understreger han.

»Uden AI kan vi simpelthen ikke processere de data, vi får fra vores satellitter. De 7 Sentinel-satellitter alene producerer 15 TB data om dagen. Vores arkiv over målinger af Jordens overflade, geologi, magnetfelt, atmosfære og så videre løber op i 100 petabyte data. Og det kan man simpelthen ikke behandle uden AI,« siger Iarla Kilbane-Dawe og fortsætter:

»Der er en ret høj upfront omkostning i forhold til HPC (High Performance Computing, red.), men når du har det, så kan vi gøre noget, vi ikke kunne før. Og vi får langt mere værdi ud af de værdier, vi har. Og det er også der, hvor den nye videnskab kommer frem. Ved at automatisere manuelle opgaver kan vi give mennesker tid til at tænke og bedrive ny videnskab.«

Dette er en forkortet version af en artikel bragt hos DataTech. I den oprindelige artikel kan du blandt andet læse mere om, hvodan ESA nu er gået i gang med at arrangere workshops, der skal samle toppen af ESA-rumforskere og topfolk inden for AI-forskning, ligesom du kan blive klogere på, hvad forskere foreløbigt har fået ud af den første serie af workshops, der handler om AI i forhold til klimaforandringer.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere