Eric Evans gæster GOTO-konferencen i København for at fortælle om domænedrevet design

Udviklerkonferencen GOTO tilbyder forskellige oplæg og worshops, hvoraf nogle af allerede er udsolgt.

Eric Evans er specialist i at designe store forretningsstukturer. Siden 90’erne har han arbejdet med en lang række store projekter, som inspirerede ham til at skrive bogen ”Domain-Driven Design” i 2003. Evans leder i dag et konsulentfirma, som underviser andre virksomheder i at gøre deres udviklingsafdelinger mere produktive og relevante gennem domænedrevet design.

Torsdag d. 8. oktober afholder Evans sin workshop på GOTO-konferencen på Hotel Scandic. Biletter til Evans workshop er udsolgt, men det er muligt at blive opskrevet på venteliste eller at deltage i andre workshops.

GOTO-konferencen har udvidet sit fokus fra hovedsageligt Java-udviklere til at iOS og Microsoft fylder mest.

Der er stadig billetter til bl.a. Mike James workshop om platformsuafhængig UI til smartphone apps. Han gjorde sine oprindelige erfaringer med mobile apps ved at lave fjernstyring af lyset på Londons enorme pariserhjul London Eye. I dag er han en del af udviklerholdet Xamarin.

Version2 er mediepartner på eventet og vil dække begivenheden med artikler.

Læs mere om konferencen.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere