Erhvervsstyrelsen, som teleregulering hører under, vil have afklaret TDC, Telias og Telenors praksis med automatisk at videresende også hemmelige mobilnumre til det, teleselskaberne har beskrevet som udvalgte samarbejdspartnere.
I går, tirsdag 4. november, kunne direktør i teleselskabernes branchesamarbejde Jakob Willer meddelelse, at praksissen med automatisk at medsende mobilnumre ville høre inde senest i løbet af i dag onsdag, 5. november. Og den melding glæder kontorchef i Erhvervsstyrelsen Brian Wessel:
»Vi har været i dialog med Jakob Willer om problemstillingen. Og vi er glade for, at branchen har kigget på det,« siger han.
Men når det er sagt, så kan Brian Wessel ikke på nuværende tidspunkt sige, om selskabernes praksis med at medsende numre til samarbejdspartnere, herunder hemmelige numre, har været ulovlig.
»Det er for tidligt at sige. Nu skal vi følge op på, om de stopper med at medsende numrene, og så skal vi have afklaret, hvad der præcist er foregået,« siger han.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.