Erhvervsstyrelsen jagter stråmænd med machine learning men vil ikke afsløre ‘hemmeligheden’ bag

Katrine Winding, direktør for Erhvervsstyrelsen. Illustration: Erhvervsstyrelsen
I kampen mod stråmænd i danske selskaber har Erhvervsstyrelsen taget et nyt it-system i brug, der med machine learning sammenkører data og forudsiger, om der er ugler i mosen. Direktøren vil dog ikke fortælle Børsen, hvad der udløser et rødt flag i systemet.

Det vælter ind med registreringer i cvr-registret og hvert år modtager Erhvervsstyrelsen 290.000 årsregnskaber. Det gør det svært at fange fup og fiduser og i særdelshed stråmænd i danske selskaber. Men med et it-system baseret på machine learning har Erhvervsstyrelsen siden november optrappet jagten på svindlere.

Det skriver Børsen.

I styrelsen forsøger man at spotte taskenspillere allerede inden de opretter et selskab. Det sker ved hjælp af it-systemet, der fodres med data fra skatteforvaltningen, offentlige registre og eksempelvis kontrolsager i netop Erhvervsstyrelsen. Data bliver herefter analyseret, og hvis særlige mønstre dukker op, tages det som en indikation af, at der måske ikke er tale om en ærlig ændring. Herefter vil personen eksempelvis blive nægtet at oprette en virksomhed. Det skete ifølge Børsen i omkring 35 procent af 3.835 sager, hvor Erhvervsstyrelsen brugte den datadrevne kontrol.

»Vi har bygget en regulær svigsmodel, som inden for få sekunder, efter at en virksomhed registrerer noget i cvr, med ret stor sandsynlighed kan finde ud af, om der er tale om en risiko for en svigsvirksomhed. Hvis der er det, tager vi dem ud til manuel kontrol og ser på det,« siger

Læs også: Nyt værktøj afslører den tilgængelige båndbredde i kommunerne

Hun kalder den nye metode et forsøg på at stoppe svindlere allerede ved fordøren – altså inden de overhovedet kommer i gang med at udføre deres lumske foretagender. Hun vil dog ikke afsløre over for Børsen, hvilke mønstre der udløser et "rødt flag" og dermed en blokering for eksempelvis en virksomhesoprettelse, men kalder det i stedet ‘lidt af en forretningshemmelighed’.

Erhvervsmediet skriver, at det ikke vides, hvor stort problemet egentlig er, men henviser til en vurdering fra 2014, hvor det blev estimeret, at 38.000 danske selskaber havde stråmænd i ledelsen h- eraf blev 4.532 drevet af udlændinge – hvoraf mange var fra Østeuropa.

Version2's søstermedie DigiTech har tidligere talt med Katrine Winding, der anses for at være en af de fremmeste digitale ledere i det offentlige. Her fortalte hun blandt andet, hvordan it og digitale løsninger er en helt integreret del måden, Erhvervsstyrelsen driver myndighed på, og kaldte it for styrelsens rygrad og motor.

Læs hele interviewet her: Katrine og Lone er ansigter på en ny generation af digitalt orienterede offentlige ledere

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (6)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Martin Schmidt

Det var da på tide at de begyndte på det.

Hvis man ser på tvivlsomme firmaer, vil man kunne konstatere at mange af dem skifter frem og tilbage mellem selskabsformer, de skifter ofte navne og adresser og der er et ryk-ind og ryk ud af personer i ledelsen, samt hyppige revisorskift eferhånden som de ikke kan få godkendt deres svigagtige regnskaber.

De har ofte regnskaber som er totalt intetsigende og blottede for alle informationer andre end de tvunget nødvendige.

Hvis man kigger efter de møsntre, vil jeg tro at man kan fange en god del af disse svindlere inden de kan gøre for meget skade.

Hvis de så også kan opdage stråmænd er det kun endnu bedre....

  • 11
  • 0
#2 Ole Andersen

Når offentligt ML bliver sluppet løs på skruppelløse ressourcestærke svindlere og samfundsnassere med speciale i at sløre deres virke, istedet for at jagte future outliers blandt børn og andre svage grupper..

  • 6
  • 1
#5 Martin Mathiassen

Øhh Ole det er her er noget Erhvervstyresen laver. Hvad har det med børn og unge at gøre. Denne styrelser har med erhvervslivet at gøre ikke social sundhed eller børn og unge det er nogen helt andre styrelser så vil mene den sidste del af din tekst i din post er rimelig malplaceret hvordan kan du blande erhvervsliv samme med børn og unge trivsel. At du vælger at generalisere det er jo ikke det artiklen handler om hvorfor så blande andre ting ind i denne artikel.

  • 1
  • 2
#6 Ole Andersen

Bare så du ved det, så kan dit udsagn forstås således, at du foretrækker, at vanrøgtede børn ikke bliver opdaget tidligt af myndighederne, men får lov at blive hos deres 'forældre', til de er gamle nok til at stikke af hjemmefra.

Måske, men det skal det selvfølgeligt ikke. Tror ikke der er nogen, der er mod at myndighederne forsøger at håndtere vanrøgt. Jeg taler for, at hvad der stadigt er de første baby-steps indenfor offenlig anvendelse af ML, bør være på områder hvor gevinsten er størst, og hvor prisen for skandaleprojekter ikke skal bæres af de svageste...

Og @Martin.. Jeg referede tydeligt og indledningsvist til OFFENTLIG ml-projekter som helhed, og ikke specifikt til Erhvervsstyrelsen.

  • 2
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere