Erhvervslivet går glip af eftertragtede talenter: Hver femte it-specialist er kvinde

8. marts kl. 10:003
Erhvervslivet går glip af eftertragtede talenter: Hver femte it-specialist er kvinde
Illustration: IT-Universitetet.
Andelen af kvindelige it-specialister er vokset fra 19,2 pct. til 22,9 pct. i løbet af de seneste ti år, og »det er virkelig ærgerligt«, siger direktør for politik og kommunikation i IT-Branchen Mette Lundberg.

Hver femte it-specialist er kvinde, og sådan har det været de seneste ti år, og målt på diversitet tegner fremtiden heller ikke for godt, lyder det i en pressemeddelelse fra IT-Branchen.

Læs også: Stor ansøger-stigning til ITU's kandidater: »Samfundet har brug for alle dem, ITU kan uddanne«

Interesseorganisationen henviser til den nyeste måling fra Eurostat, der viser, at andelen af kvindelige it-specialister er vokset fra 19,2 pct. i 2012 til 22,9 pct. i 2021.

»Vi må konstatere, at vi ikke er lykkedes med at tiltrække flere kvinder til branchen over de seneste 10 år. Det er virkelig ærgerligt, da vi dermed går glip af en potentiel talentmasse, som vi ellers så desperat står og mangler,« siger direktør for politik og kommunikation i IT-Branchen Mette Lundberg.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den fremtidige talentmasse, der lige nu læser på landets it-uddannelser, er ikke mere mangfoldig, fremgår det af en undersøgelse fra Akademiet for de Tekniske Videnskaber. Den viser, at blot 19 pct. af de studerende på de datalogiske institutter er kvinder.

»Enkelte universiteter og uddannelser har knækket koden og er gennem målrettede initiativer lykkedes med at tiltrække flere kvinder til it-uddannelserne. Men der er behov for en bred og langvarig indsats på tværs af alle it-uddannelserne, hvis vi for alvor skal rykke på diversiteten i branchen,« udtaler Mette Lundberg.

Læs også: Google udbetalte 84 millioner kroner for sikkerhedshuller i 2022

IT-branchen foreslår, at teknologiforståelse indføres som fag i folkeskolen samtidig med, at der iværksættes en målrettet indsats for at øge diversiteten på it-uddannelserne.

3 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
3
11. marts kl. 19:30

Al erfaring viser at jo friere et samfund er, jo større forskel er der på kønnenes valg af karrierevej. Med andre ord er måden at få flere kvindelige it-specialister på, tvang. Hvis man ikke er villig til det, bør man droppe tuderiet over ulighed i repræsentation.

1
8. marts kl. 16:20

Jeres underrubrik kunne I godt gøre bedre.

Som den ser ud lige nu, så beklager direktør for politik og kommunikation i IT-Branchen Mette Lundberg at andelen er vokset til 22.9 pct.

Læser man artiklen, så fremgår det dog HELDIGVIS at beklagelsen går på at andelen er langt fra de 50pct, som den ideelt ville være.

2
8. marts kl. 17:00

Enig, det var også mit indtryk. Men en vækst er stadig en vækst. Hvorfor ikke fokusere på det der har virket? Har man lavet nogle analyser af hvad der har virket ved de sidste 10 års arbejde på at få kvinder ind i faget?