Erhvervslivet: Få rettet reglerne fra telelogning

Illustration: ChiccoDodiFC/Bigstock
En stor del af erhvervslivet - bl.a. Teleindustrien selv, tager nu kampen op med den konstante overvågning af danskere. De understreger, at logningen udover overvågning primært fodrer advokater med information, så de kan sende trusselsbreve.

Listen af organisationer, der er ved at være trætte af, at justitsminister Søren Pape Poulsen (K) ikke vil gøre noget ved telelogning - og dermed den konstante overvågning af danskere, vokser sig længere og længere.

Et fælles høringssvar til EU-Kommisionen fra Teleindustrien, Dansk Erhverv, DI Digital, IT-branchen og Dansk Energi viser nemlig, at erhvervslivet er ved at miste tålmodigheden, skriver Information.

Læs også: Søren Pape Poulsen udskyder igen at lovliggøre masseovervågning

»Netop fordi ministeren lægger op til at fortsætte logningen, gør det det endnu mere påkrævet at få tilrettet reglerne, så disse loggede data ikke kan benyttes til bekæmpelse af cykeltyverier eller til, at advokater kan sende trusselsbreve til kunder om, at de mener, de har set ulovlige film på ulovlige tjenester. Det er faktisk det, de bliver brugt til i dag,« siger direktør Jakob Willer fra Teleindustrien til Information.

Retningslinjer klar i 2018... måske...

Det er nye toner fra Teleindustrien, der tidligere har siddet på hænderne i sagen. Selvom de på den ene side har understreget, at de ikke nødvendigvis var stolte af at gemme data på alle danskere, så fortsatte de overvågningen, da politiet og justitsministeriet sagde, at de skulle.

Læs også: Teleindustrien reagerer i logningssagen: Kaster aben videre

Branchens udmelding kommer kun en dag efter, at Institut for Menneskerettigheder brokkede sig over samme sag, men det forventes ikke, at justitsministeren ændrer det danske system, før EU-Kommisionen er klar med nye retningslinjer, hvilket ministeren forventer bliver i løbet af 2018. Kommisionen lovede tidligere, at der ville være retningslinjer klar i 2017, men har nu rykket sin frist til engang i år.

Det forventer Jakob Willer dog ikke sker - og derfor har Teleindustrien altså sammen med resten af branchen skrevet til EU-Kommisionen.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (3)
René Nielsen

Jeg mener at det er en gratis omgang når Teleindustrien er "ved at miste tålmodigheden".

Teleindustriens medlemmer kunne i dag standse ulovlighederne, ved at stoppe for logningen.

Det er helt uden risiko fordi EU-domstolen har taget stilling i sagen ligesom vores justitsminister har indrømmet at loven om logning er for vidtgående (en omskrivning for ulovlig). Rent faktisk er betydningen af EU-dommen, at loven om logning aldrig har været lovlig.

Så hvordan skulle et teleselskab kunne blive dømt for ikke at udføre noget som aldrig har været lovligt?

Dertil kommer, at den danske regering har haft tid til at ændre loven. Rergering siger, at man afventer EU's bla. bla. men sagen er at EU-kommissionen aldrig er gået imod en klar afgørelse fra EU-domstolen.

Det er lettere at vinde de for tiden mere end 400 mio USD i lotteriet Powerball end at, EU-kommissionen fremsætter forslag om generel logning af ikke-mistænkte.

Jakob Skov

Tilsyneladede er søgsmålet fra "Foreningen mod Ulovlig Logning" mod staten på sin plads.

Modsat alle magthavende vil det da i det mindste sætte et backdrop for hvornår statens ulovligheder bliver gentænkt og langsigtet er det med til at lægge en præcedens for hvordan etaten kan holdes ansvarlig for overgreb.

Overordnet set bør man nok til at overveje at indføre en "forfatningsdomstol" så lovligheden af lovgivning bliver efterprøvet bedre end i dag.
Der er tilsyneladende blevet givet helt op overfor tidligere tiders præ-screeninger af love for overtrædelser af lex superior eller enhver anden eksisterende lov, noget den eksisterende leder lovede efter sidste valg.

Men så snart der forekommer en interessekonflikt der vedrører den udførendes magts redskaber er det den udførende magts øverste chef, justitsministeren der står for at lovgive, hvilket naturligvis sætter folketinget delvist ud på et sidespor når det reelt er ministeren der skal berede uønskede løsninger. Da ministre har uanet magt til at sylte forslag er der derfor en check and balance der ikke fungerer. Smid dertil at "ulovlig administration" er et spørgsmål om du kan tælle til 90 i folketinget da ekstern revision umuliggøres igennem mundtlige ordrer og demokratiet i Danmark sejler langt væk fra åen.

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 2017

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017